17 års arbejde for bedre arbejdspladser

Redskaer til trivsel, for arbejdsmiljørepræsentanter

For dig der brænder for den gode arbejdsplads

Et medlemskab i Klub Trivsel er for

  • Ledere
  • Arbejdsmiljørepræsentanter
  • Tillidsvalgte
  • HR-ansvarlige
  • Teamledere, gruppeledere og formænd
  • Chefer og ejerledere
  • Medlemmer af trivselsudvalg og personaleforeninger
  • …samt medarbejderen med en interesse i – og et drive til at skabe – en bedre arbejdsplads for kollegerne.

Deltagerne er kort sagt personer der ved, at resultater kræver et fokus på mere end det snævert faglige, og at gode rammer og et stærkt fælleskab er afgørende for succes.

Med et gratis basismedlemskab får du adgang til det meste i Klub Trivsel, mens Premium medlemmer har adgang til flere online kurser og et arkiv med webinaroptagelset.

Et medlemskab handler om andet og mere end at hæve din egen arbejdsglæde. Uanset om du er med på det gratis basismedlemskab eller opgraderer til Premium, så får du værktøjer, sparring og inspiration til det fortsatte arbejde. Klub Trivsel ønsker at understøtte, at I hos jer trives i jeres job, og at arbejdspladsen har overskuddet til at løse kerneopgaverne på bedste vis.

Jon i medierne

arbejdsglæde i medierne- klub trivsel

Bygget på en overbevisning

Jeg heder Jon, og jeg har lavet Klub Trivsel til medarbejderen og lederen der deler min vision: At skabe arbejdspladser som medarbejderne holder af, ikke bare holder ud.

Medlemmerne i Klub Trivsel har forstået, at arbejdet kan og bør være engagerende og et positivt bidrag til livet. Vi accepterer også, at vi selv sidder med nøglerne til kongeriget. Det er ikke folk udenfor vores arbejdsplads der bestemmer hvor godt det går her. Det gør vi selv.

En god arbejdsplads er en arbejdsplads med en god kultur. God kultur starter ved et godt kollegaskab, og et godt kollegaskab er konsekvensen af vores indsats for det, ikke et vilkår vi blot kan håbe på. 

Gode arbejdspladser klarer sig bedre, og vi ønsker at klare os godt. Der er en glæde og en tilfredshed i at gøre et godt stykke arbejde, og sammen kan resultater og arbejdsglæde skabe en positiv spiral. At sikre høj arbejdsglæde er derfor andet og mere end at sikre godt kollegaskab og en god stemning.

Sidder du med energi til at gøre en forskel? Er du på linje med, at arbejdspladsen ikke ordner det hele for dig, og at vi selv kan spille en aktiv rolle i at forme hverdagen?

Har du nogle gange lyst til at slå i bordet og sige “det må vi kunne ordne”, i stedet for bare at løbe med på utilfredsheden over status quo? Er det dig der tænker “det kan gå bedre”, selv når andre siger, at det går godt?

Så er Klub Trivsel lavet til dig.

Jeg brænder for at skabe arbejdspladser folk vitterligt holder af, ikke bare holder ud.

1200+ foredrag, workshops og kurser leveret

værktøj til øget trivsel, for tillidsfolk og ledere

Støtte, sparring, og hjælp til selvhjælp

Klub Trivsel ønsker at hjælpe dig med at lykkes med…

  • dit arbejde for en bedre arbejdsplads.
  • at løfte kulturen.
  • at bekæmpe brok.
  • tættere kollegarelationer.
  • at få andre til at acceptere forandringer og skabe en bedre fremtid, sammen.
  • Redskaber til dagligdagen

    Værktøjer til øget anerkendelse, til kortlægning af problemer og til udforskning af gruppens styrker. Øvelser der bringer os tættere sammen som kolleger samt aktiviteter til det sociale liv. Workshops og team-diskussioner I kan kører selv. Klub Trivsel er en stadigt voksende samling af redskaber til at løfte arbejdspladsen.

  • Støtte fra Jon og de andre medlemmer

    I Klub Trivsel er målet, at medlemmerne oplever en forbedret hverdag, sammen med deres kolleger. Vi sparrer derfor med hinanden, vi deler erfaringer og vi støtter hvor det er svært. Vi gør det på webinarer og vi gør det når vi mødes live, både uformelt og til fremtidige konferencer.

  • Lær af andre

    I Klub Trivsel finder du cases hvor du ser hvilke handlinger andre har taget, og de overvejelser der gik forud. Finder du dig selv i en lignende situation, så kan andres dyrtkøbte erfaringer være din redningsplanke.

  • Originale forelæsninger

    Som et alternativ til klassiske kurser får du i Klub Trivsels bibliotek hver måned nye video-lektioner hvor teorier bringes ind i din hverdag. Medlemmerne kan komme med ønsker til problemstillinger der skal behandles, og alt der vedrører den god arbejdsplads er relevant.

  • Kurser til bedre hverdag, i eget tempo

    Som Klub Trivsel-medlem får du adgang til alle online kurser fra Jon.dk, og du kan tage dem i eget tempo – alene eller sammen med kolleger.

  • Erfaringsudveksling med andre

    Centralt i Klub Trivsel er muligheden for at stille spørgsmål og få input fra andre. Der er ingen nye problemer, og enhver situation du kan befinde dig i, den er der et andet menneske der allerede har fundet løsningen på.

Klub Trivsel er i færd med at opbygge et væld af ressourcer til dit arbejde for trivslen – mere kommer til løbende. Du får her et overblik, og kan læse mere her på siden:

  • Live undervisning månedligt (webinar nummer #12 er 3. oktober), med et oplæg om dagens emne samt Q&A med  medlemmerne. Alle webinaroptagelser samles i det voksende arkiv (for Premium medlemmer)
  • Online forum for erfaringsudveksling med andre medlemmer. Få sparring på jeres konkrete problemstillinger fra andre der har været i jeres sted, så du kan komme videre.
  • En samling af værktøjer til dagligdagen (dokumenter og korte videoinstruktioner) der understøtter dit arbejde. Ved lanceringen finder du en håndfuld, og mange flere kommer til løbende.
  • Fri adgang til alle online kurser fra Jon.dk (for Premium medlemmer).
  • Optagelser af foredrag med Jon, herunder en times foredrag i arbejdsglæde trods social distance.
  • Interviews med eksperter og praktikere. Eksempler er med HR-chefen fra Europas Bedste Arbejdsplads, Sparekassen Kronjylland, samt forfatter Rasmus Rytter, ekspert i gevinstrealisering i projekter.
  • Data, undersøgelser, politikker og lister – en samling af rapporter, artikler og materialer til inspiration og benchmark – sektionen udbygges løbende.
  • Det bedste fra nettet – udvalgte forelæsninger og foredrag med topforskere, virksomhedsledere m.m.. – listen udbygges løbende.
  • Kommenteret litteraturliste indenfor feltet arbejdsglæde, virksomhedskultur, ledelse m.m.. – find de vigtigste titler her.

Referencer fra glade kunder

IGEN et super foredrag med Jon. Virkelig gode input – krydret med rigtig god humor!

Tine EngsbyeKinnarps

Foredraget var fyldt med energi, inspiration, gode ideer og værktøjer. Vi har fået en masse med hjem, som vi kan arbejde videre med.

Helle SøndergaardMC Emballage

Endnu en gang tak for foredraget, det blev helt overvældende godt modtaget!

Frederikke Søvsø StannovDanske Bank Securities Execution

Jeg oplever at kurset har givet mig meget kontrol over min arbejdsdag og at jeg nu selv styrer og sikrer at jeg når det vigtigste. Jeg føler jeg er effektiv når jeg går på arbejde og det betyder mere overskud og energi, og at jeg går hjem med god samvittighed. Kan klart anbefales!

Anne Remme JakobsgaardByudvikler og urban designer, Roskilde Kommune


Jeg er glad for, at jeg gav det en chance, da jeg langt har tjent den tid hjem jeg har investeret – jeg arbejder måske ikke mindre end før kursusstart, men jeg er langt mere fokuseret og når mere, på den samme tid. Stor ros til Jon herfra.

Klaus Bonde ØrskovDirektør/CEO, DAMRC

Det var et meget inspirerede oplæg. Du præsenterede os for mange gode redskaber, der er let tilgængeligt og som jeg er sikker på vil skabe glæde og motivation både i “min” TR gruppe og hos mig.

Mette Tolstrup SvenssonFællestillidsrepræsentant, pædagoger, Kolding Kommune

Undervisning hver måned

Et fast element i Klub Trivsel er de månedlige webinarer som dels er undervisning i nyt stof og dels spørgsmål & svar med Jon og medlemmerne. I webinarerne behandles emner indenfor arbejdsglæde, kultur, forandringer, ledelse og hvordan du påvirker dine omgivelser positivt.

Hver måned tager Jon et emne og belyser det teoretisk, eller udforsker en virksomhedscase. Stoffet bliver undervejs brudt ned til det væsentligste: Hvordan kan dette bruges i min hverdag?

Medlemmerne kan se med live, stille spørgsmål, deltage i afstemninger og samt dele erfaringer, og alle webinarer findes efterfølgende i arkivet, kun for medlemmer. Emner kan foreslås af medlemmerne, ligesom spørgsmål til Jon kan indsendes inden. Der vil med mellemrum være gæster på besøg, så vi kan lære af andre eksperter feltet. 

Afholdte og planlagte webinarer i Klub Trivsel inkluderer:

online foredrag om arbejdsglæde

Arbejdsglæde 101

Danskerne har rekord i arbejdsglæde, men modsat lommeuld kommer det ikke af sig selv. Gode arbejdspladser er noget man skaber, og i denne online version af Jons populære foredrag om arbejdsglæde får du indsigt i hvad arbejdsglæden kommer af, hvad der spænder ben og hvad man konkret kan gøre for at plukke de lavthængende frugter. Afholdes 3. oktober 2023 – bliv gratis medlem i dag og deltag!

Ind til Kerneopgaven

Et fokus på Kerneopgaven er den nøgle der kan låse op for medarbejdernes engagement og lede til større kundetilfredshed. Hør eksempler på arbejdspladser der har et knivskabt fokus, og reflekter over jeres egen tilgang.

Ledelse uden formelt ledelsesansvar

Som agent for trivslen behøver vi ikke formelt ledelsesansvar for at gøre en forskel. Hør eksempler hvor “meningmand” m/k har gjort en stor forskel, og lær at yde en positiv indflydelse på beslutningstagere. 

Sådan hverver du kolleger til din mission

Jon taler om at have ambassadører i forsamlingen, og om at udnytte at nogen allerede lyttes meget til. Du får veje til at hverve kollegerne til din mission om mere arbejdsglæde, så I kan løfte i flok.

Afholdt: Flowteori på jobbet

Mennesker er skabt til at singletaske, men konstante forstyrrelser og vores egne, dårlige relationer til digitale hjælpemidler gør det svært at opnå fordybelse. Under nedlukningen oplevede mange øget effektivitet pga. den megen alenetid, men hvordan fastholder og udvider vi det? Flowteori har noget af svaret, både på arbejdspladsen og hjemme. Afholdt juni 2021, medlemmer har adgang til optagelsen i arkivet.

Business Casen ved arbejdsglæde

Lær hvordan trivsel giver økonomisk mening og andre fordele samt afværger problemer som mistrivsel, mangel på motivation, sygefravær og høj udskiftning. Med udgangspunkt i talrige undersøgelse og cases klædes du på til at overbevise skeptikere om det fornuftige i kampen for en god arbejdsplads.

Afholdt: Find glæden i forandringen

Modstand mod forandring er delvist en myte. Mennesker kan godt acceptere forandringer, men vi har modstand mod forringelser, dårlige beslutninger og manglende involvering. Jon udforsker myten og anviser veje til at skabe øget engagement og succes med det nye.

Afholdt: Brok fra kollegerne - hvad stiller vi op?

Brok fra kollegerne er danskernes problem nummer 1, når man spørger hvad der kan dræne arbejdsglæden. Brok har desuden været en mærke- og hjertesag hos Jon i hele karrieren, og dette skal selvfølgeligt udforskes i Klub Trivsel. Du får konkrete strategier til at komme brok i møde, og til livs.

Afholdt: Kickstart kollegaskabet

Kommer I ud af pandemien med gode relationer og et stærkt fælleskab? Den muligheder eksisterer for alle arbejdspladser, men det kræver at vi gør noget for det, så distancen ikke bidder sig fast.
Webinaret er afholdt i april 2021 og optagelsen er tilgængelig for medlemmer.

Afholdt: Distancearbejde 4ever - hvordan bliver det godt?

Hybriden mellem fremmøde og distancearbejde er kommet for at blive, og vi prøver alle at finde et fodfæste i det. Hvad gør andre? Hvilke opmærksomhedspunkter er der? Hvordan sikrer vi både samarbejdet og de gode resultater, samtidigt med at vi tager hensyn til individuelle behov? Webinarer er særligt henvendt til ledere og arbejdsmiljøorganisatonen der arbejder for fælles løsninger. Diskussionen fortsætter efterfølgende i Klub Trivsels online Forum. Afholdt 15. oktober 2021, optagelsen er tilgængelig for medlemmer.

Afholdt: Arbejdsglæde i en pandemitid

I 2020 skulle vi pludseligt arbejde på nye måder, bruge nye værktøjer og acceptere en høj grad af usikkerhed. Det gik bedre end vi kunne have frygtet, faktisk langt bedre. Jons seneste arbejdsglædemåling (700 respondenter, fjerde kvartal 2020) viste, at arbejdsglæden lå præcist på samme niveau som i 2015. I webinaret gennemgår Jon undersøgelsen og introducerer en ny spørgeguide I kan bruge til at samle op på læringen fra pandemien.
Webinaret er afholdt i marts 2021 og optagelsen er tilgængelig for medlemmer, sammen med spørgeguiden.

Adgang til alle onlinekurser fra Jon.dk

Vælger du et Premium medlemskab af Klub Trivsel har du adgang til alle on-demand videokurser der udbydes af Jon.dk. Siden lanceringen er det vokset fra to til fire små kurser, og flere er planlagt. Kurserne kan tages alene, eller du kan se dem sammen med de nære kolleger. Herunder kan du læse mere om de nuværende og kommende kurser:
  • Bedre Virtuelle Møder
  • Personlig effektivitet
  • Mission Arbejdsglæde, et minikursus (også for basismedlemmer)
  • 80/20 princippet, i salg, trivselsarbejde og mere
  • Arbejdsglæde efter foredraget (2023)
  • Bedre e-mail vaner (kommende)

Bedre Virtuelle Møder – et kursus for teams og afdelinger

Det seneste kursus fra Jon.dk tager fat på en stor arbejdsglædedræber: For lange og for uengagerende møder – et problem der er forværret med fremgangen i virtuelle møder.

Lær do’s & dont’s for virtuelle møder og få en lang række forslag til at forbedre møderne. Gennem kursets opgave arbejder I sammen på at forberede jeres møder – fordelene kan I mærke straks. Forvente at bruge mindst to timer – alene eller sammen – på kursets materiale og opgave.

Letforståelige og praktiske ideer

“Jon kommer på særdeles energisk vis med en masse letforståelige og praktiske ideer til at gøre de virtuelle møder meget bedre. Nu er det op til os at gøre op med de dårlige vaner…. Jeg kan varmt anbefale Jons kursus.”

Rene Rasmussen, Senior Product Manager, KMD A/S

Personlig effektivitet – nå mere og bevar arbejdsglæden

Det mest populære kursus fra Jon.dk – over 1600 har nu taget kurset!

Kursets 6 moduler – designe til at blive tager over en 6-ugers periode – lærer dig via enkle redskaber at tage kontrollen over arbejdsdagen tilbage. Sæt en halv time af ugentligt til næste modul, og spar en time om dagen.

Lær om vigtige vs. uvigtige opgaver, gode To-Do lister, Vildt Vigtige Mål, problemerne med e-mail, 80/20-reglen, flowteori og mere.

Understøtter personligt lederskab i det daglige

“Kurset Personlig Effektivitet favner forskellige elementer: overvejelser omkring personlige mål, psykologisk indsigt og praktiske værktøjer, der understøtter et endnu bedre individuelt og personligt lederskab allesteds i det daglige. Tak.”

– Christina Brædder, Ample A/S

Virtuelt foredrag om arbejdsglæde trods distancearbejde

Mission Arbejdsglæde – et minikursus til at øge arbejdsglæden i afdelingen

Ikke alle afdelinger har budget til en ekstern underviser, og mange kan også selv styre en god proces. Jons mini-onlinekursus Mission Arbejdsglæde havde præmiere ved en kampagne i efteråret 2021, og findes nu On Demand på Klub Trivsel platformen.  Pointerne om arbejdsglæde for individer, teams og afdelinger leveres i en serie små videoer og tilhørende opgaver – nok input til I selv kan arbejde på at forbedre hverdagen.

Bedre kollegaskab, fokus på resultatskabelse og anerkendelse, flow i dagligdagen, kortlægning af problemer med henblik på at finde lavthængende frugter – I tager kurset i eget tempo, f.eks. som en del af jeres personalemøder, og skaber selv resultaterne.  Medlemmer af Klub Trivsel har fri afgang (værdi kr. 790,- ).

Arbejdsglæde efter foredraget – fire ugers fokus på konkret handling.

Kommer 2023. Jons 100 årlige foredrag, workshops og kursusdage står alle med den samme udfordring: Hvad sker der bagefter?

En times peptalk til en personaledag eller en afdelingsworkshop på et konferencecenter – begge kan være alletiders til at skabe gejst og en positiv tro på fremtiden. Men hvad der virkeligt gør en forskel, det er den handling der følger efter. For at understøtte det arbejde har Jon sammensat et enkelt 4-ugers program bestående af korte videoer og hjemmeopgaver som deltagerne kan bruge i tiden efter foredraget. Jon kommer og sætter gryden i kog – I rører selv videre.

Materialet har en værdi af kr 790,- men er udviklet eksklusivt til Klub Trivsel. Foredragskunder opfordres derfor til at blive gratis basismedlemmer, for at arbejde videre med materialet. 

For mange emails kan give stress og ødelægge din effektivitet

Bedre e-mail vaner – selvstudium.

Kommer. Problemerne med e-mail har ført til både artikler og podcastafsnit fra Jon, og der er holdt peptalks og lavet workshopmoduler om emnet. 

Jon udkommer snart med et online kursus der trin for trin hjælper dig til at reducere tiden brugt i indbakken, med bedre resultater og arbejdsglæde til følge. Kurset kommer som kurset i Personlig Effektivitet til at koste kr. 790,-. Adgang til kurset er inkluderet i Premium medlemsskabet af Klub Trivsel.

Stof til eftertanke og konkrete løsningsforslag

“Der var under foredraget en fantastisk energi i lokalet, både fra Jon selv, men også fra medarbejderne, der kunne genkende problematikkerne og ikke mindst se, hvor der kunne effektiviseres i forhold til vores brug af e-mail. Jon’s foredrag gav stof til eftertanke og grundlag for konkrete løsningsforslag samtidig med en meget humoristisk og underholdende tilgang.”

Pia Axelsen, Statsaut. revisor, Beierholm

Forum for erfaringsudveksling

Som noget unikt udgør medlemmerne af Klub Trivsel et fælleskab der deler praktiske erfaringer. Vi arbejder forskellige steder, men hverdagens problemstillinger har vi tilfælles. Vi kan lære af hinandens erfaringer, og det gør vi i vores online forum.

I vores forum kan du møde de andre medlemmer, dele erfaringer, stille spørgsmål og besvare andre medlemmers ditto.

Uanset om du søger input til et arrangement, hjælp til den svære samtale, tips til sociale aktiviteter eller blot skal peges i retning af en løsning på et på problem, så kan du bruge vores online Forum og få input fra andre.

Forummet er søgbart, så efterhånden som videnbasen vokser er det muligt at finde emner der har været behandlet.

Søg hjælp i Klub Trivsels eget forum

arbejdsglæde redskaber og værktøjer

Redskaber til din hverdag

Konkret How-To er hjertetblodet i Klub Trivsel. Ved den tidlige lancering var der en håndfuld nøje beskrevne redskaber og metoder, nogle på skrift, andre som videoinstruktion. Mange flere kommer til, og det spreder sig over: 

Cases

I Klub Trivsel finder du cases hvor du ser hvilke handlinger andre har taget, og de overvejelser der gik forud. Finder du dig selv i en lignende situation, så kan andres dyrtkøbte erfaringer være din redningsplanke.

Køreplaner for workshops

Ikke alle steder har budget til proceskonsulenter, og det er ofte heller ikke nødvendigt. I Klub Trivsel finder du færdig køreplaner til workshops du kan gennemføre med dine kolleger. Første fokusområde er bedre kollegaskab, og siden følger emner som anerkendelse, kortlægning af problemer (og løsninger!), adfærd i storrumskontoret, karakterstyrker, hvordan vi håndterer sure kunder og mere.

Optagelse af Jons foredrag

Livestreamning har gjort det nemt at gemme foredrag, og i Klub Trivsel finder du et udvalg af foredrag Jon har afholdt, på dansk og engelsk.

Redskaber og metoder

Hent guides til nyttige værktøjer og tilgange (meget mere kommer til):

  • Aktiviteter til før- og efter foredrag og andre personanalearrangementer (20 siders guide)
  • Ponchoen, en øvelse til anerkendelse
  • Problemmatrix: Kortlægning af problemer og løsningsforslag
  • Tak dine helte – dyrkelsen af de gode kolleger (kommende)
  • Projektledertrekanten – sådan står du op imod urimelig krav (kommende)
  • Teambuildingaktiviteter der ikke splitter os ad (kommende)
  • ..og mange flere, der kommer løbende nyt.

Vidensbibliotek

På Klub Trivsels medlemssite får du inspiration fra førende forskere og succesfulde arbejdspladser. Du finder de bedste foredrag, litteraturlister, boganmeldelser, rapporter og undersøgelser (biblioteket udvides løbende og medlemmer kan indsende materiale de mener andre skal have gavn af). 

Fremtiden for Klub Trivsel

Klub Trivsel er bygget med de lange briller på. I 17 år har Jon holdt foredrag, workshops og kurser, men den store faglighed er til meget mere end korte oplæg.

Formålet er at at hjælpe flest mulige, og ideen er derfor over årene at bygge det bedst mulige forum for sparring og formidling af viden indenfor feltet vi oftest kalder arbejdsglæde, eller medarbejdertrivsel. Det dækker således også over virksomhedskultur, forandringsledelse, personlig effektivtet og arbejdsrutiner og meget andet. Medlemmerne oplever et online fællesskab i vækst:

  • Mange flere originale lektioner og konkrete redskaber til dit arbejde – der tilføjes nyt i Klub Trivsel løbende.
  • Live webinarer og Q&A med medlemmerne, og dermed et voksende og søgbart arkiv over behandlede emner og spørgsmål (for Premium medlemmer).
  • Online kurser er fremtiden, og flere vil løbende komme til. Alle videokurser fra Jon er inkluderet i et Premium medlemskab af Klub Trivsel. 
  • Mastermind-arrangementer hvor medlemmerne på struktureret vis sparrer med hinanden om arbejdspladsens konkrete problemstillinger.
  • Rabatter til Jons dagskurser i arbejdsglæde (åbne kurser har været afholdt med mellemrum siden 2012).

Klub Trivsel er det næste skridt for alle der arbejder med arbejdsglæde og trivsel. Bliv medlem i dag.

Sparring og ledelsesudvikling med Jon Kjær Nielsen

Vi kan gøre det bedre

Danmark har verdensrekord i arbejdglæde, og i den seneste måling fra Jon.dk svarede 72% at de var glade eller meget glade for deres arbejde (4 eller 5 på 5-skalaen). 

Men det kan gå bedre. Vi ser stadigt 30.000 daglige stresssygemeldinger og 1.400 årlige dødsfald. Langtidsfraværet er stabilt højt, og det psykiske arbejdsmiljø er hovedårsagen.

Oveni sygemeldingerne kommer alle de som måske ikke går ned med flaget, men som får deres livskvalitet forringet. De mange som kommer hjem og er forældre uden overskud, og de mange der oplever at de mangler tid eller energi til at udleve deres interesser.

Det kan vi gøre bedre.

Så hvad gør jeg hvis Klub Trivsel er noget for mig?

Flyvende fra start

Klub Trivsel har høje ambitioner, som du kan læse her på siden. Modtagelsen efter lanceringen tidligt i 2021 var bedre end forventet, og gruppen voksede hurtigt forbi 60 medlemmer. Da vi ikke skal sidde rundt om bordet som et et traditionelt netværk stiger værdien kun efterhånden som flere kommer med.

I 2023 blev fokus for Klub Trivsel skærpet til især at skabe handling og understøtte forandring i dagligdagen, i forbindelse med workshops om arbejdsglæde, god kultur m.m..  Samtidigt blev medlemsskabet udvidet med det gratis basismedlemskab, så flere kan få adgang til live webinarer og kataloget med værktøjer og inspiration. Hensigten er at nå bredere ud og det er vigtigt at medarbejderen uden budget også kan være med. 

Vores Forum for erfaringsudveksling startede med at være tomt, men medlemmerne bidrager nu. Hvor kan du bidrage, og hvilke udfordringer har du selv behov for at få andre øjne på?

Velkommen i Klub Trivsel.

Bliv gratis basismedlem i dag og få adgang til:

Online webinarer.

Forum for erfaringsudveksling.

Voksende værktøjssamling og videoarkiv.

Interviews med eksperter, optagelser af foredrag m.m.

Samling af materialer (foredrag, litteratur og undersøgelser).

Premium medlemmer får derudover adgang til:

Alle onlinekurser fra Jon.dk (værdi 2400,- kroner).

Det fulde arkiv med afholdte webinarer.

Værktøjssamling til at understøtte implementering efter workshops.

Årligt kr. 1000,- eks. moms.

Medlemsskabet har ingen bindningsperiode og kan opsiges nårsomhelst. Premium medlemskaber kan købes via kortbetaling eller bankoverførsel, og betaling via EAN accepteres naturligvis.

Tag handling for arbejdsglæden i dag og meld dig ind i Klub Trivsel.

Er I flere?

Klub Trivsel sigter efter at være mødestedet for alle der arbejder med HR, arbejdsmiljø og trivsel. Det skal derfor kunne give mening at melde hele arbejdsmiljøorganisationen ind, eller en ledergruppe, eller alle tillidsfolkene. Andre ønsker måske at udpege en trivselsagent i hver afdeling på en arbejdsplads, og så give adgang til disse.

Tag kontakt hvis I er en gruppe der skal være med til en attraktiv, samlet pris på Premium medlemskabet.