Kurset består af én intensiv dag samt et struktureret efterforløb til at sikre implementering. På dagen veksles der mellem inspiration i oplæg, øvelser og dialog i grupper. Fundamentet er en kombination af klassiske redskaber fra Time Management feltet, nyere forskningsresultater fra psykologiens verden samt indsigt og respekt for menneskers komplekse følelsesliv. Kurset tager udgangspunkt i, at vi som mennesker er særdeles fejlbarlige og nemme at distrahere. Derfor skal indrette os således at de gode løsninger også bliver de nemmeste at udføre.
Indholdet formidles af Jon Kjær Nielsen på en nærværende og relevant måde, og hensigten er hele tiden at du skal kunne anvende metoderne i din egen dagligdag. Faglige pointer levendegøres med eksempler og cases. Fokus er på din dagligdag.
Kurset kommer omkring:
- Lær monsteret at kende: Hvorfor det er umuligt at nå det hele?
- Overblik over hvad tiden bruges på i dag
- Om værdien af målsætninger og prioritering
- Fokus på de vigtigste opgaver – på dags- og ugebasis
- Undgå at lade “haster” styre dine valg
- Indsigt i dine egne tidsrøvere og overspringshandlinger
- Digital stress og kampen om vores opmærksomhed
- Reducering af forstyrrelser samt deres betydning, når de forekommer
- Enkle redskaber til at øge fokus, fremdrift og tilfredshed
- E-mails og hvordan du reducerer antal og tid brugt på at svare
- Arbejdsglæden som værktøj og den mest effektive tilgang
- Vores svingende energiniveau og om at planlægge efter de bedste timer
- …samt en færdig køreplan for trinvis implementering i tiden efter kurset
Ved kursets afslutning er du blevet rustet med et væld af praktiske redskaber og et opfølgende forløb hjælper dig med at implementere nye vaner, trin for trin.
Målgruppen
Kurset er særligt velegnet til dig, der til daglig holder mange bolde i luften. Du løser sikkert forskelligartede opgaver med og uden deadlines. Du har en del kontaktflader til andre mennesker, og du oplever sjældent, at dit job muliggør otte timers ro til én opgave.