Over en intensiv dag veksles der mellem inspiration i oplæg, øvelser og dialog i grupper. Fundamentet er praktiske eksempler og redskaber fra arbejdspladser der er gået foran, bundet sammen af anerkendte forskningsresultater fra psykologiens verden.
Indholdet formidles af Jon Kjær Nielsen på en nærværende og relevant måde, og hensigten er hele tiden at du skal kunne tage handling og anvende stoffet i din egen dagligdag.
Faglige pointer levendegøres med eksempler og cases. Derudover er kurset højt på energi og humor og befriende frit for managementsnak og TBF’er (TreBogstavsForkortelser). Fokus er på din dagligdag.
Kurset kommer omkring:
- Viden fra den positive psykologi: Hvad der giver et liv i trivsel og arbejdsglæde i top?
- Flow og fordybelse: Sådan skaber du rum for engagement og bedre resultater.
- Vigtigheden af gode relationer mellem kolleger, og hvordan vi skaber dem.
- Sociale fælleskaber og mening i arbejdslivet.
- Arbejdsglæde som værn mod stress.
- Øvelser og redskaber du kan bruge på jobbet, både til den enkelte og til grupper.
- Tillært hjælpeløshed, offerrollen og den drænende brok – og vejen ud.
- Fejring af succeser og hverdagens helte.
- Sådan går du foran, også uden formelt ledelsesansvar.
Ved kursets afslutning er du blevet rustet med et væld af praktiske redskaber og er klar til at tage initiativer i hverdagen. Du har også besluttet de næste handlinger, og du inviteres til at dele erfaringer og få yderligere sparring og input på et fælles webinar/erfa-møde, cirka en måned efter kurset.