Er faldende fertilitet den seneste corona-konsekvens?

I knapt et år har danskerne i stort tal arbejdet hjemme. Møder er afholdt virtuelt, børn er blevet hjemmeskolet og ferier aflyst. Vi har været ekstra tæt på de nærmeste, og socialt distanceret fra alle andre.

Der har været skrevet en del om konsekvenserne for vores mentale helbred. “Corona-tristhed” talte statsministeren om ved årsskiftet, og mange har meldt om øget press og stress. Men ikke alle har haft det værre under pandemien – pædagoger jeg har talt med i forbindelse med foredrag beretter således også, at børn i institution i mange tilfælde hentes tidligere og af forældre der er mindre stressede.

Nu er den seneste konsekvens dokumenteret: Fertiliteten bland danske kvinder er faldet for fjerde år i træk,  og den endte således i 2020 på 1,67 barn pr kvinde (man kigger her på kvinder mellem 15 og 49 år). Budskabet kommer fra Danmarks Statistik og blev omtalt af Danmarks Radio den 25. februar 2021.

Men er det fair at give pandemien skylden? Tallet har jo været faldende over en årrække, og en periode med meget tid sammen hjemme kunne også tænktes at medføre flere, ikke færre, graviditeter.

Jeg ringede til en hyppig gæst i mine podcasts RevoluJon! (dansk) og HappyWays (engelsksproget), Maj Wismann – Klinisk sexolog og forskningsbaseret parterapeut – for at høre om det faldende fødselstal kom som en overraskelse for hende:

“For mig er det ikke en overraskelse, at fødselstallet er faldet. Lige da Lock Down ramte, var det nærliggende at tænke, at der ville ske et boom i fødsler qua at man var meget hjemme sammen som par og havde god tid til at gå og hygge. Nu var der plads til masser af kvalitetstid sammen.

“Vi ved fra f.eks. ferietider at lysten til sex ofte stiger, når man har god tid sammen og ikke er stressede. Men, det var jo langt fra hos alle par at begge var hjemsendt med løn og uden de store forpligtigelser. Nogle var – men langt fra alle.

“At være hjemsendt har ikke betydet, at der ikke skulle arbejdes. Oveni det oplevede mange par, at de både skulle arbejde OG hjemmeskole et eller flere børn i skolealderen, samtidig med, at der også var et børnehavebarn i huset, der skulle tages hensyn til. Sagt med andre ord: Mange par har oplevet et stort arbejds- og familiepres.

Dernæst har der været en stor usikkerhed om fremtiden, og mange har mistet et ellers trygt og stabilt arbejde. Det er nogle af de faktorer, der kan få mennesker til at trække i håndbremsen og vente med at sætte flere børn i verden.

Maj Wismann konkluderer: “Så nej – set i bagklogskabens lys, er jeg slet ikke overrasket. Mange havde forventet et babyboom – men det var ud fra præmissen, at verden hurtigt kom i gang igen. Ingen havde jo forudset at pandemien ville have så omfattende konsekvenser både på personligt, økonomisk, og familiært plan.”