Lader du brok smadre arbejdspladsen?

Tredie artikel om Lederens Faldgrubber behandler den kroniske brok der ses fra nogle medarbejdere. Ifølge danskerne er brok den hyppigste dræber af arbejdsglæden, og omkostningerne kan være store. Artiklen ser nærmere på fænomenet og argumenterer for at vi sætter foden ned overfor den overdrevne negativitet.

I krig mod brokkeriet

Hvem sidder med aben? Hvilke vaner tør I ikke udfordre?

Lise fik ødelagt sin arbejdsglæde fordi ingen skred ind overfor brok og chikanerier. Det er på tide vi siger stop.

Lise er kontoransat på en typisk dansk arbejdsplads, og hun har 25 kolleger i afdelingen. Min indtryk af Lise er, at hun er dygtig, fagligt velkvalificeret, positivt indstillet og i det hele taget den type medarbejder der bidrager til et godt arbejdsklima og gode resultater.

Jeg var derfor også ked at at høre, at klimaet på Lises afdeling var på nulpunktet. Brok og mobning havde gennem længere tid ført til en anspændt stemning, flere langtidssygemeldinger og et gennemsnitligt sygefravær på over 12%. Problemet var sådan set meget synligt, uden der af den grund blev gjort noget ved det: To medarbejdere, begge erfarne og med lang anciennitet, brugte al tid sammen med kollegerne på at brokke sig over forholdene, kunderne, ledelsen og andre medarbejdere. Det havde udviklet sig til decideret chikane af andre kolleger, hvilket kun trykkede stemningen endnu mere. Situationen virkede helt håbløs…

Skrappere midler i brug

Jeg har nu i over 10 år arbejdet med at skabe bedre arbejdspladser med større arbejdsglæde og trivsel. Jeg har sat fokus på stolthed på jobbet, og jeg har spredt tips til at forbedre kollegarelationerne og øge sammenholdet. Sammen med tusindvis af medarbejder har jeg fejret succeser og fremhævet de gode ting ved jobbet. Jeg har hjulpet ledere med at formulere positive og inspirerende budskaber, og jeg har opfordret medarbejdere til selv at tage initiativ i stedet for at vente på andre gør det. Senest har jeg lanceret kurset Arbejdsglædeambassadøren og min anden bog 100 tips til arbejdsglæden har solgt knap 2000 eksemplarer de sidste otte måneder. Min gratis e-bog Det Glade Dusin med 12 redskaber til en bedre dag har over 1000 downloads det sidste halve år.

Alt dette har utvivlsomt bidraget positivt til arbejdsglæden mange steder, som de mange positive kommentarer jeg modtager kun bekræfter (og tak for det, det er jer der mærker effekten, jeg gør det for). Så jeg kunne vel egentligt være tilfreds? Tja… Hvad der nager mig er, at på hver arbejdsplads hvor det ikke virker med sociale tiltag, fokus på successerne, inspirerende budskaber og øget overblik, der er der gode mennesker som Lise der får deres arbejdsliv smadret, hvilket medfører helbredsmæssige konsekvenser og et forringet familieliv. Det gør mig ked af det, men det gør mig også vred.

De korslagte armes taktik

Offerrollen dræber arbejdsglæden og fører til brok.

Offerrollen luner, men har store omkostninger.

2013 var min hidtil travleste år. 83 gange holdt jeg foredrag, workshop, keynote eller en kort peptalk, og jeg påvirkede lige knap 5000 mennesker direkte, ved et sådan arrangement. Jeg havde 10.000 besøgende på min blog, og dertil kommer så alle de mennesker som er berørt i andet led, via et tip i et foredrag eller en artikel som nogen efterfølgende har benyttet sig af.

Der er dog situationer hvor mine råd og deltagernes initiativer ikke er nok til at skabe en positiv forandring, og nu er vi kommet til kernen af problemet på Lises arbejdsplads: Kolleger, der med korslagte arme der insisterer på, at deres situation ikke står til at ændre. Mennesker, for hvem offerrollen er blevet så stærk en vane, at der nu er tale om en identitet, og for hvem at bagtale andre er blevet den hyppigste måde at få det bedre på – på andres bekostning. Dette er nødt til at stoppe, og der skal andre midler i brug.

Handsken er kastet

Stress koster samfundet 17 mia. kroner og 1400 dødsfald om året, og et dårligt arbejdsklima er hovedårsagen til stress. Når så brok og mobberi er den primære kilde til et dårligt arbejdsklima, så skal der gøres noget. Det er dog stadig konsekvenserne for det enkelte menneske der interesseret mig mest, mere end det er de samfundsmæssige omkostninger. Det er også prisen hver enkelt menneske betaler, der der driver mig til at erklære krig mod brokkeriet.

Rødt kort til brok

Destruktivt brok har fået alt for meget spillerum, til stor skade for arbejdsglæde og resultater. Det er på tide vi siger stop.

I 2014 vil I derfor se mig trække en skarpere streg i sandet end jeg har gjort hidtil. Jeg vil tale mere direkte om problemet i mine foredrag, og jeg vil skrive artikler og lave videoer om emnet. Alt sammen for at mobilisere flest muligt til kampen. For at starte et sted, så vil jeg her opliste de grundprincipper der styrer min kamp mod brokkeriet:

  • Er det OK at sige til en kollega, at man ikke gider høre på brok, i stedet for bare at brokke med? JA
  • Er det OK at bede en brokker komme med forslag til løsninger, i stedet for gratis at ytre mismod? JA
  • Er det en god idé at bekæmpe bagtaleri og chikaneri ved at konfrontere gerningsmanden? JA
  • Er det OK at gå til chefen og påpege hvem der spreder dårlig stemning og modarbejder forbedringer? JA
  • Er kritik stadig velkomment? Skal vi blive bedre til også at tale om de ting der ikke fungerer, så vi sammen kan gøre noget ved det? JA, sgu!

Lad der ikke være tvivl: Det kan være svært at kende forskel på brok og kritik, og kritik kan vi godt lide. Løsningen på problemer med arbejdsmiljø såvel som resultater er ikke flinkeskolen og en evig postiv kultur. Problemer skal frem i lyset, og vi skal sammen arbejde for at løse dem.

Løsninger er dog ikke brokkerens agenda. Den er derimod kun at opnå sympati og selvhævdelse. Brok er destruktivt og uden håb, og det hører ikke hjemme i professionelle omgivelser. Kritik er opbyggende og en gave.

Grib til våben

Tilbage til Lises historie. Problemet har nu løst sig, for en stund. Desværre ikke fordi nogen sagde stop og endelig greb ind, men fordi brokkeren selv betalte prisen. Det sidste jeg hørte var nemlig, at brokkeriet og den dårlige stemning fik skovlen under de to mobbere, der begge selv er røget ud i langtidssygemeldinger. Tragisk, men med et lyspunkt. Det tog nemlig ikke mere end et par uger fra de forsvandt til den gode stemning vendte tilbage, og afdelingen er nu et anderledes positivt sted at arbejde. Som Lise fortalte mig: Problemet løste sig selv.

Tragedien her er ikke, at der ikke blev grebet ind. Nej, den virkelige tragedie er at præcis samme historie i dette øjeblik udspiller sig på hundredevis af arbejdspladser rundt om i landet, med store menneskelige omkostninger til følge. Alt imens kolleger og ledere går og venter og håber problemet løser sig selv… Det er derfor jeg er vred. Hundredetusindvis af danskere får hver dag deres arbejdsglæde – og livskvalitet (!) – ødelagt af destruktiv adfærd fra mennesker de egentligt skulle samarbejde med. Det sker, uden at nogen gør noget.

Ikke længere. Jeg vil herfra af gøre hvad jeg kan for at bekæmpe brokkeriet, og jeg tør nære et håb om at der er flere derude der har det ligesom mig, og som derfor er klar til at tage kampen op. Nok er nok, og det er på tide vi erklærer krig mod brokkeriet.

Læs med her på bloggen og på mail hvis du vil følge kampen, og kontakt mig hvis du har historier eller gode råd du vil dele. Og del så gerne denne artikel med andre du tror vil slutte op om kampen for mindre brokkeri.