Ferie – og tilbage på job – uden stress

Ferien er over os. Få tips til at forberede dig på ferie fra jobbet, gode vaner undervejs samt tips til at komme godt tilbage fra ferie uden at stresse igen.

Anmeldelse: Happy filmen, og hvordan I bruger den på jobbet

“Glæde er en kompetence” Sådan konkluderer Eiji Han Shumizu da jeg interviewer ham om dokumentarfilmen Happy. At det er en kompetence betyder også, at nogle er bedre til det end andre, og det er noget alle kan træne og blive bedre til.

Glæde er en kompetence
– Eiji Han Shumizu, producer på Happy filmen

Arbejdsglæde med HAPPY filmen

Happy filmen har vundet en række priser for bedste dokumentar, og udmærker sig ved at være lige til at lære fra.

Samme opløftende konklussion kan man nemt drage når man ser den prisvindene dokumentarfilm. Filmen havde premiere i 2013 efter at Eiji Shumizu og kolleger havde brugt 6 år på at rejse verden rundt. Filmen er et sammenkog af deres bedste og mest lærerige oplevelser, og det er fascinerende fra start til slut. I klipningen har de valgt den klassiske tilgang bestående af 1 del interviews med eksperter iblandet 1 del reportager fra dagligdagen hos særligt glade mennesker verden over. De små indslag med almindelige mennesker tjener således til at levendegøre stoffet.

På den faglige side er filmen stræk. En række af verdens førende forskere indenfor positiv psykolog er interviewet, herunder:

  • Mihaly Csikszentmihalyi, navngiveren til Flow-begrebet (som jeg har skrevet et tip om i min bog, og som jeg så har lagt på bloggen her)
  • Ed Diener, forfatter til Happiness: Unlocking the Mysteries of Psychological Wealth
  • Sonja Lyubomirsky, forfatter til The How of Happiness
  • Daniel Gilbert, forfatter til Stumbeling on Happiness

Dalai Lama gør også sin entre, ved siden af en række almindelige mennesker der beretter om deres hverdag. Der er de glade beboere på den japanske ø Okinawa (der har verdens største koncentration af 100-årige), den livsglade og sammentømrede Blanchard-familie fra det sydlige USA, den enlige mor fra et kollektiv i glade Danmark, den ludfattige men lykkelige rickshaw-kører i Bangladesh, og mange andre.

Jeg mødte filmens idemand og ene producer Eiji Shumizu på et kursus på øen Bali, og jeg havde lejlighed til at spørge ham om hans motivation for at lave filmen samt hvilken lektie projektet havde lært ham. Interviewet kan du se i videoen her (på engelsk).

trivselsekspert jon kjær nielsen

Om forfatteren: Jon Kjær Nielsen (f. 1977) er uddannet civilingeniør med speciale i organisationsudvikling. Han har siden 2006 fungeret som trivselsekspert og ledelsesrådgiver, og holder foredrag om arbejdsglæde , forandringsledelse og personlig effektivitet. Han er forfatter til tre bøger, senest “100 tips til arbejdsglæden”.

Filmen kan varmt anbefales, og kan ses i en række situationer. På arbejspladser vil den være en god fælles aktivitet, og hjemme i familien kan det være en god samtalestarter i forhold til hvordan vi selv skaber en endnu bedre hverdag. Du kan læse mere om filmen på dens egen hjemmeside, Eiji Shumizu finder du mere om her, vil du købe filmen så du bestille den på DVD og slutteligt så kan du læse mine anmeldelser af flere bøger skrevet af filmens forskere via min litteraturliste.

Sådan bruger i filmen på jobbet

Hvorfor ikke se den sammen? Jeg anbefaler filmen enten til det næste afdelings- eller teammøde, eller til et møde blandt arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter der arbejder med trivsel. Se filmen, diskuter dens konklusioner, og tag så en snak om hvilke justeringer I kan foretage i hverdagen for at skabe mere glæde.

Modtag nyhedsbrevet fra Jon.dk, med flere artikler og tips til arbejdsglæde og et lykkeligt liv. Du skriver dig op her, og modtager så også ebogen Det Glade Dusin, med konkrete redskaber til din arbejdsglæde.

Selfie på live TV - ekspert i arbejdsglæde besøger go'aften danmark til indslag om leg på jobbet

Leg på jobbet – på besøg i Go’Aften Danmark

Selfie på live TV - ekspert i arbejdsglæde besøger go'aften danmark til indslag om leg på jobbet

Voksne er blot børn der har glemt hvordan man leger.

– Ukendt

Mandag aften fik jeg selv mulighed for at lege med mit arbejde, i en seriøs sammenhæng. Årsagen var Go’Aften Danmarks indslag om netop leg på jobbet, og jeg var ét af fire gæster der skulle give deres besyv med. Det var meget klassisk journalistik: Der var en forsker, en case-virksomhed og så mig som praktikker til at levere svar på journalisters mest benyttede spørgsmål “Hvordan, sådan helt konkret?”

Vi leger på jobbet, fordi det giver trivlsel

Her undertegnede med Cecilie Frøkjær – to gøglere i flimmerkassen.

Værterne Cecilie Frøkjær og Steen Langeberg var meget festlige at arbejde sammen med, og højdepunktet var klart lige før rulleteksterne, da Cecilie spurgte mig hvordan vi kunne få noget mere leg ind i studiet. Jeg foreslog en fjollet selfie, for at slægte Thorning og Obama på. Takket været noget blæret teknologi fra Apple, så lykkes det at få signalet fra mine telefon på live TV, og det så ud som på billedet øverst. Her ved siden af får ud også det billede jeg tog. Stor tak til Cecilie Frøkjær for at være super frisk og sjov at arbejde sammen med :o)

Det var ikke første gang jeg udtalte mig om emnet. Tidligere har jeg udtalt mig til samvirke, og Ritzau havde mine pointer med i en pressemeddelelse om det samme, hvilket skabte omtale i flere lokale medier. Årsagen var dengang at et flertal af danskerne i en undersøgelse sagde  ja til, at de gerne vil lege mere på jobbet.

Leg kan ses på bundlinjen

Når det overhovedet er relevant at tale om hvordan vi kan lege på jobbet, så er det fordi de ikke kun er sjovt, men også en objektiv godt ide. Til programmet havde de også inviteret lektor Ann Charlotte Thorsted fra Aalborg Universitet, forfatter til bogen Den Legende Organisation. Hun talte om hvordan man kan tilgå sit arbejde mere legende, og beskrev også de mange fordele for både os og arbejdspladsen, hvis vi bliver mere legende. Leg og sjov er nemlig en direkte vej til en dag med masser af arbejdsglæde, og fordelene herved er der mange af.  Du bliver eksempelvis mere:

  • produktiv
  • lærenem
  • engageret
  • kreativ
  • hjælpsom
  • samt en bedre kollega.

“Hvad kan man konkret gøre, sådan helt konkret, for at lege mere? Konkret?”

Nu var jeg jo inviteret til at komme med forslag til hvad man kan gøre, så I skal ikke snydes for de eksempler jeg delte i programmet:

  • Leg uden ekstra tid: Lav en hinkerude eller en dansezone på gulvet. Klares hurtigt med lidt malertape.
  • Spil spil. De står i skabet i alle hjem, og det kan også fungere på jobbet. Brætspil, Playstation, bordfordbold, du kender de gode klassikere.
  • Vær en kreativ tosse, som ham der arrangerede curling med frosne kyllinger. Yep, sand historie.
  • Hjemme kan vi hygge og lege med madlavningen, i stedet for at stresse og blive færdige hurtigt muligt. Du kan endda sætte et kamera op og lave dit eget TV-køkken, som i Go’Aften Danmark studiet.
  • Udklædning – min favorit! Tematiser fødselsdagsfesten hjemme, som min egen Matador-fest, og lav fælles udklædningsdage på jobbet. I mine foredrag fortæller jeg ofte om hedengange Softscan, hvor de klædte sig ud på Crazy Thursdays. Efterfølgende kunne de dokumentere et højere salg på de dage!

Jeg kom også til at nævne netværket Glade Chefer, hvor ledere der bekender sig til arbejdsglæde mødes og inspirerer hinanden. Dem kan du læse mere om her.

Skab en social arbejdsplads

Jeg ser selv den største fordel ved leg på jobbet i, at det kan bringe os tætte sammen. Vi lærer nogle helt andre ting om hinanden gennem leg end gennem fagligt samarbejde og diskussioner. For som det blev udtrykt for 2400 år siden:

Man kan lære mere om et andet menneske gennem en times leg og spil, end gennem et helt års samtaler”

– Platon

Jeg kan derfor kun opfordre til at man skruer ned for alvoren og op for arbejdsglæden, og bliver bare lidt mere menneskelig. I min bog 100 Tips Til Arbejdsglæden taler jeg om vigtigheden af at reducere social distance og at lære hinanden bedre at kende, og der er et utal af indgange dertil. Jeg er dog meget varsom med at komme med faste løsninger, da hver situation er forskellig. Men det handler at at give slip, om at turde og om at give plads til den legende tilgang.

Jeg tror meget på, at vi ved fælles indsats kan opbygge mere sociale arbejdspladser, med store positive konsekvenser for både mennesker og resultater. Præcis som værterne gjorde  i studiet, efter det ellers alvorlige indslag. Godt Gået!

Ekstra: Få ebogen (34 sider) med 12 enkle redskaber til at løfte arbejdsglæden – indtast din email i boksen her ved siden af.

Vi øger trivsel når vi sætter x

De Små Sejres Dag

Glæde kommer af at få små succeser

Ahh… befriensel ved at sætte X på listen. Arbejdsglæden kan komme af de mindste ting.

Done! Sådan! Yes! Ka-ching! Who’s your daddy?!

Det er ikke noget som følelsen af at sætte X, at klare en opgave, at stryge noget fra listen. Når vi når mål, også de helt små, så frigiver det energi og vi kan nyde at der nu er endnu en ting vi ikke skal bekymre os om.

Det med at bekymre sig om opgaver der ikke er lavet endnu, det kender alle vist. Det sjove er, at mange af de ting vi går og husker på og stresser over, det er meget små ting, som vi udskyder fordi vi ikke lige har tid, eller fordi vi egentligt ikke gider. Derfor dagens tip: De små sejres dag.

Løft arbejdsglæden gennem handling

Jeg besluttede selv at gøre idag til De Små Sejres Dag. Det er idag jeg får ordnet alle de små udeståender jeg har skubbet foran mig, mange af dem opgaver der ikke tager mere end 10 minutter at udføre. Jeg er ellers god til hver morgen at beslutte én eller to store og vigtige opgaver der skal gøres, og så holde næsen i det spor. Men ind i mellem, så er det bare befriende at sætte hak ved 15 små opgaver, og ikke skulle tænke på dem mere.

På De Små Sejres Dag sætter du dig ned og laver en liste over ALLE de små opgaver du gerne vil have ud af verden. Ting du har udsat, ting du ikke gider men som du ikke desto mindre skal have klaret, og ting der vil gøre en forskel hvis du fandt overskuddet til det. Det kan være ting som:

  • Få betalt de regninger.
  • Rydde op på skrivebordet.
  • Hænge det billede op, der har stået op af vægen hele året.
  • Få sendt den invitation.
  • Svar på mails du har udsat.
  • Book tid hos tandlægen.
  • Sy den knap i yndlingskjorten.
  • Ring til din mor.
  • Ordne bilag.
  • Udfylde rejseafregning eller kørebilag.
  • Pudse vinduer.
  • Fjern alle gule sedler med noter på, og skriv det i stedet ind de rette steder.

De behøver ikke nå dem alle for at få en god dag, men kan nyde sejren ved hver enkelt lille succes. Start med dem der er vigtige, hvor nogen afhænger af dig, og arbejd dig ned af listen. Prøv at gøre hver opgave færdig hurtig, og lad være med at dvæle for meget ved det. Det kan du gøre på andre dage – idag handler det om at få noget fra hånden, og komme videre. Selv har jeg nu klaret endnu en opgave – lav en lille artikel om dagens metode – og iler videre til den næste. Ha’ en fed dag!

Mere guf? Hent gratis ebogen Det Glade Dusin, og få 12 redskaber til din hverdag.

Forandringer og arbejdsglæde

Find glæden i forandringen

Forandringer og arbejdsglæde

Forandringer kan opleves som noget skidt, men det modsatte kan også være tilfældet.

Danmark er i disse år reformramt som aldrig før, og det rejser et vigtigt spørgsmål: Er vi nødt til at acceptere, at nu er det altså surt og trist at gå på arbejde, og så håbe at det går over på et tidspunkt? Eller er det rent faktisk muligt at trives rigtigt godt på jobbet, i en tid hvor forandringens vinde blæser? Jeg tror på det sidste, og jeg vil gerne vise hvordan det er muligt.

Forandringens år

Forandringer sker alle steder. Alene indenfor det seneste år har jeg besøgt arbejdspladser fra alle nedenstående områder, og alle har de det til fælles at de har givet udtryk for at de gennemgår store forandringer:

  • Folkeskoler, friskoler og gymnasier er ramt af reformer af undervisningstiden samt ændringer i overenskomster.
  • Jobcentrene har fået deres egen reform.
  • Børneinstitutioner og dagplejere oplever i mange kommuner store nedskæringer og sammenlægninger pga. faldende børnetal.
  • Ældreområdet oplever store ændringer pga. et stigende antal ældre samtidigt med stabile eller faldende budgetter.
  • Finansbranchen har fået klø på både bundlinje og image, og en række pengeinstitutter er blevet overtaget af konkurrenter.
  • Byggeriet har været – og er i en vis udstrækning stadig – ramt af nedgangen efter 2008 samt indmarchen af billig arbejdskraft fra resten af europa.
  • De gamle fagforeninger mister medlemmer pga. konkurrence fra konsulentfirmaer der tilbyder nogle af de samme services, udflytningen til Kina samt generelt faldende solidaritet i samfundet. En række fusioner har betydet store ændringer for personalet, men nedgangen ses fortsat.
  • Landbruget er efter år med rekordvækst vågnet op med tømmermænd og stor gældsbyrde, og rationaliseringer og tovtrækkerier med pressede banker præger dagligdagen.

Forandringer er virkeligheden for næsten alle danskere, og ikke mindst af den grund er vi nødt til at finde en måde hvorpå vi både kan gennemleve store forandringer og sikre høj arbejdsglæde.

Naturlig usikkerhed

Mennesker er generelt tryghedssøgende vanedyr, det kommer vi ikke uden om. Vi kan godt lide at ting er genkendelige, at vi ved hvor vi har hinanden og hvad vi har at arbejde med. Stabilitet giver ro til at klare mange ting på automatpilot, og dermed overskud til at kaste kræfterne efter få, udvalgte problemstillinger. Forandringer vender det hele på hovedet.

Det er blevet en fast vending, at når der er forandringer, så er der også modstand mod forandringer, og vi opfatter det som en dårlig ting. Når kolleger og medarbejdere udtrykker usikkerhed eller utilfredshed over det nye, så dømmes de som modstandere, og stemningen præges i negativ retning. Chefer frustreres over at deres medarbejdere ikke vil være med til det nye, selvom det er åbenlyst, at det gamle ikke kan bevares. Dette sker nærmest automatisk hver gang vi ændrer noget. Det er derfor nærliggende at tro, at det ikke kan være anderledes. Dette er forkert.

De reaktioner man ser på forandringer handler nemlig sjældent om reel modstand, hvor man har regnet sig frem til at en ny løsning er dårligere end en gammel. I stedet er der tale om usikkerhed og frygt overfor det ukendte som vi nu står overfor. Problemet er, at modstand og usikkerhed er to reaktioner der skal håndteres meget forskelligt.

Modstand mod forandring skal overvindes

Modstand er et begreb der bruges i fysikken, og for at overkomme en modstand skal der tilføres en kraft der er større end modstanden. Modstand overkommes ved insisteren. Barnet der ikke vil have flyverdragen på inden hun løber ud i sneen får at vide, at sådan er det bare, mor bestemmer her.

Sådanne reaktioner kan nogle gange være nødvendige på arbejdspladsen, men det er sjældent vejen frem. Da Margaret Thatcher i starten af 1980’erne erklærede krig mod de strejkende kulminearbejdere var der ingen forsøg på kompromis, og efter et år med 27 millioner strejkedage (1984) gav arbejderne op og hun fik det som hun vil have det. Modstanden var knust. Omkostningen for samfundet var 15 milliarder kroner.

I eksemplet er der modstand pga. tydelige forringelser, og vi ser ind i mellem det samme herhjemme. Slagteriarbejderne har længe været presset pga. faldende priser og konkurrence for udlandet, og det fører til en naturlig modstand. Det samme kan ikke siges at være tilfældet i vuggestuen, hvor ændringer i børnetallet nødvendiggør strukturelle ændringer. Her er der ingen der kræver lønnedgang, blot at tingene gribes an på en anden måde.

Usikkerhed skal opløses

Hvor modstand i yderste konsekvens er noget man må overvinde, så forholder det sig helt anderledes med usikkerhed. Usikkerhed skal opløses ved at tilføre sikkerhed og klarhed. Lad mig konkretisere med en række eksempler på typiske usikkerheder det kan opstå på en arbejdsplads underlagt forandringer:

Har jeg stadig et job bagefter? Og hvis ikke, hvordan skal vi så klare os derhjemme?
Arbejdet er hvad der giver os det daglige brød, så når ændringer på en arbejdsplads annonceres, så er det kun naturligt at der opstår nervøsitet for om det nu skal gå. Reaktionen bliver: Det nye er nok ikke en god ide...

Chefer forværrer ofte denne usikkerhed ved at holde kortene tæt til kroppen, indtil den endelige løsning er på plads, hvilket er en brøler. Hvis der er nogen der ikke skal fyres (det gælder i mange forandringer for samtlige medarbejdere), så sig det til dem, så der kommer ro på nerverne. Danske Banks berygtede prikkerunde, hvor man var to år om at sætte navne på nedskærringerne, det er ikke et eksempel til efterfølgelse (det var i 1992, hvor 3000 røg ud inden man sagde “nu er vi færdige”).

Skal jeg ikke længere arbejde sammen med mine gode kolleger?
Relationen til de nærmeste kolleger er et af de vigtigste forhold for vores arbejdsglæde, og udsigten til måske ikke at skulle arbejde sammen, det kan gøre ondt. Her kan ledelsen afhjælpe ved at give klare svar og lad så vidt muligt lade medarbejderene selv have indflydelse på hvem de skal være i teams med. Medarbejderne kan så vælge at finde glæden i de nye, spændende relationer de kan skabe, og jo hurtigere der er afklaring, jo bedre.

Når de laver procedurerne om, kan jeg så finde ud af det?
Vores arbejdsglæde afhænger også af muligheden for at præstere og opleve at vi er er dygtige, og nye metoder, værktøjer og procedurer er en trussel imod at være god til sit arbejde. Et løsning her kan være at synliggøre hvor meget der rent faktisk ikke ændres, og så sørge for træning i det nye.

Synes de ikke længere jeg er dygtig, når vi nu gør det på en ny måde?
At være dygtig i kollegernes øjne giver status og anerkendelse. Nye arbejdsrutiner truer denne dygtighed, og ubevidst kan vi frygte det statustab der følger. En vej frem her er hurtigt at få succesoplevelser med det nye, så vi igen kan føle os kompetente. Fagansvarlige, superbrugere eller andre metoder til at sikre at hver medarbejder har et særligt ekspertiseområde, kan imødekomme denne usikkerhed.

Nu har jeg lige sådan en god rutine… Mon det bliver hårdere og mere kaotisk med det nye?
Når vi er rutinerede i vores job, så klarer vi tingene med mindre anstrengelse og på færre timer. Vi frygter i hvert fald at vi under nye arbejdsformer vil komme til at skulle bruge flere kræfter og mere tid. Hele lærerfaget er i øjeblikket ramt af denne usikkerhed, med skiftet til heldagsskolen. Der vil gå noget tid inden de igen har opbygget rutiner og opdager, at de alligevel fik det til at hænge sammen.

Der er så mange ting vi ikke har fået svar på… Det er sikkert ikke et godt tegn.
En journalist har fortalt mig, at personalegruppen hos Danmarks Radio engang havde et slogan: Sur – for en sikkerheds skyld. Det udtrykker meget godt den typiske holdning mange steder: Det nye, som ledelsen siger de kommer med, det er sikkert ikke noget godt.

Du kender det måske selv: Vi forventer det værst tænkelige, og det er meget menneskeligt. Her kan det hjælpe at vide, at erfaringer – også dine egne – typisk viser, at det gik jo alligevel. Vores hjerne snyder os ganske enkelt, og sat på spidsen kan man sige, at vi er inhabile når vi mener at noget ukendt nok ikke er godt, for det tror vi altid.

Jeg synes ikke det nye giver mening.
Mening driver værket for mange mennesker, i alt lige fra valg af uddannelse, familie, interesser – og arbejde. Dette er vi ofte ikke opmærksomme på når vi ruller forandringer ud, og i iveren efter at fortælle hvordan, så glemmer vi at fortælle hvorfor. Det sidste er imidlertid meget mere vigtigt, for det er meningen der afgør om vi gider det nye.

Tingene kommer bare væltende, uden jeg har noget at skulle have sagt.
Ringe indflydelse på egen situation er en dræber af arbejdsglæden og engagementet, det har vi vist i snart 100 år. Alligevel overser vi ser betydningen af indflydelse når forandringer skal rulles ud. Det betyder, at meget af den modstand (usikkerhed) vi møder, rent faktisk ikke har noget med den konkrete løsning at gøre, men mest handler om at folk ikke er blevet hørt. Du kan komme med verdens bedste løsning, og alligevel er der ballade – for det var dig der kom med den, ikke os! Dermed er banen også kridtet op til det bedste man overhovedet kan gøre, når forandringens vinde blæser: Tal sammen om at finde løsningerne.

Sammen finder vi vej gennnem forandringerne

Den frygt for fremtiden vi ser når vi skal gennemføre forandringer, den er som illustreret ovenfor ofte ubegrundet og overdreven. For en sikkerheds skyld tænker vi nemlig worst case. Det bliver ikke bedre af at vi tror worst case er værre end den rent faktisk er, som forskning også viser: Mennesker har en klar tendens til at overvurdere effekten af fremtidige, negative følelser. Vi tror det bliver hårdt, men når det kommer til stykket, så var det ikke så slemt.

Vejen frem er derfor klar: Forandringer er noget vi skal stå igennem sammen, og det kræver noget af både ledere og medarbejdere. Ledelsen skal informere mest muligt og give mest mulig indflydelse til de berørte medarbejdere. Medarbejderne skal på deres side forstå, at deres modstand i virkeligheden ofte er ren usikkerhed, og de korslagtes armes taktik er derfor ikke den bedste løsning. I stedet skal de stå sammen i troen på, at der findes en god løsning et sted. Kun ved aktivt at spørge “hvad kan vi gøre for at det bliver bedst muligt” kan den bedste løsning findes, og vi kan se glæden i forandringen.

Efterskrift: Danskerne er forandringsramte som aldrig før, og det er kommet for at blive. Derfor lancerede jeg i andet halvår 2013 et nyt foredrag om hvordan man håndterer forandringer på arbejdspladsen. I foredraget viser jeg den gode vej frem, og inden nytår samme år var mere end hver tredie bookede foredrag netop om forandringer. Er din arbejdsplads også forandringsramt, så book det populære Find glæden i forandringen. Du finder kontaktoplysningerne her – også til hvis du bare har spørgsmål.

Når mål fejler: Prøv med idealer.

Effektiv med idealer i stedet for målHvad er bedre end at have mål? Jeg vil gerne give dig et bud, men først skal vi se på et par problemer.

Et problem ved mål er, at vejen dertil er uklar. Dermed er det ikke skåret ud i pap hvad næste trin er, og det er nemt at komme af sporet. Det er også svært at måle om jeg på nuværende tidspunkt er kommet langt nok til at mit mål nås til tiden, og så er det ofte for sent når problemet opleves. Vi har vel alle i skolen oplevet pludselig at have for lidt tid igen til en opgave. Så sidder vi der, på syvendedagen, og skal skrive en hel uges opgave efter at have sjoflet de første seks dage væk.

Vægttab – mål eller ideal?

Slankekure går ofte galt her. Vi sætter os et mål om at tabe fem eller 10 kilo. Måske sætter vi en deadline på, for at have noget mere klart at sigte efter, og det kan også hjælpe. Men stadig kan vi falde i når fristelsen byder sig. For det er jo ikke dette lille stykke lækre, lune, friskbagte kuvertflutes der før forskellen hen imod mit mål. Eller: Det er jo kun idag min kollega giver kage for at fejre at hun har fået et barnebarn, og sådan noget skal der være plads til. Yep, det skal der. Hvis du ikke mener dit mål alvorligt.

Netop den med brødet har jeg set alt for mange gange, og jeg er selv faldet i. I disse år har mange fokus på helbredet og sund kost, og der er meget hvedeforskrækkelse derude. Jeg har derfor ikke tal på de gange jeg på et kursus har mødt deltagere (særligt kvinder, men af og til mænd også) der sværger til grøn te og intet hvede. Alligevel napper de så brødet mens de venter på deres salat. For nu sidder vi jo her, og det er jo virkeligt luksus, og kokken er berømt og smørret er håndrørt med havsalt og…. Haps. Fail. Ryk direkte i fængsel og indkasser ikke kr. 4000.

Det er meget menneskeligt at sige til sig selv, at det ikke er de små detaljer der gør det. Det går nok. Jeg kan godt leve sundt og tabe mig og selvom jeg lige napper dette stykke. Det betyder ikke noget. Men det gør det.

Med idealet i mål

Et bud på at løsning af disse problemer ved mål er at have standarter, eller idealer med et andet ord. En ideal er noget man holder sig selv fast på, og som styrer ens handlinger. Hvor det er et mål at tabe sig fem kilo, så er det et ideal at spise sund kost. Det er et ideal ikke at røre sukker, i enhver variant, smag og forklædning. Fordi jeg har besluttet at være den slags menneske, i hvert fald i en periode. Ædru alkoholikere (det kalder tidligere alkoholikere sig ofte) gør sådan. De har ikke et mål om at være alkoholfri om år, men en ideal om ikke at drikke idag. I morgen gælder det samme ideal, og det samme i overmorgen. Én dag af gangen.

Har man et ideal man lever efter, så bliver en lille overtrædelse en meget stor ting, da den betyder at man må opgive sit ideal. Der er altså afregning ved kasse et, og det er umuligt at bedrage sig selv. Det er ikke som med målet om de fem kilo, hvor der stadig kan være et håb om at nå det, efter en smutter. Næh, her falder hammeren. Ét stykke kage og jeg har tabt. Så nej tak. Resultatet? Inden du får set dig om har du tabt fem kilo.

Her har du er række eksempler på udfordringer som kan løses med et ideal i stedet for et mål. Morgenritualet først:

Udfordring: Jeg er ikke mentalt tilstede for min familie om morgenen, og jeg stresser over en masse ting inden jeg er ude af døren.

Ideal: Jeg checker ikke min email, mine telefonbeskedder og Facebook den første time efter jeg er stået op.

Eftermiddagskrisen kan også håndteres på mange måder:

Udfordring: Min energiniveau svinger, og jeg er ofte træt om eftermiddagen.

Ideal: Jeg rører ikke sukker og andre hurtige kulhydrater, så jeg kan holde mit blodsukker stabilt.

Motion er en nød mange mennesker har svært ved at knække, og her kan idealer gøre hele forskellen:

Udfordring: Jeg har svært ved at få dyrket motion, da jeg har meget arbejde og ofte er udmattet når jeg kommer hjem.

Ideal: Jeg træner mandag, onsdag og lørdag, uanset hvordan jeg har det. Undskyldningerne er der derfor ingen grund til at lytte til.

Mange produktivitetsproblemer skyldes også en uklar vej til målet, og dermed en uklar opfattelse af vigtigheden af dagens indsats:

Udfordring: Jeg får aldrig skrevet den bog færdig, det tager for evigt.

Ideal: Jeg skriver mindst en side hver dag (jeg kan heldigvis udsætte det med at gå i seng til opgaven er løst).

Dine erfaringer?

Hvad er dine oplevelser? Kender du det med at man sætter sig et mål, og langsomt skrider det? Måske har du for sent opdaget at der var noget du ikke kunne nå at lave færdig. Jeg hører meget gerne dit input, ikke mindst hvis du har succes med at træffe beslutninger om at efterleve idealer.

Mere guf: Hvis du kunne lide artiklen, så prøv min ebog Det Glade Dusin. 28 sider med arbejdsglædetips til din hverdag – det er godt guf. Du får den gratis på siden her, eller i boksen her øverst til højre.

Måder vi tager fejl på, #4: Google-Effekten

Effektiviteten på arbejdet hæmmes af dårlig hukommelseGoolge Effekten – når vi glemmer ting, fordi vi ved hvor vi kan finde det

“Det skal jeg huske” er sikkert en udtalelse du har hørt rigtigt mange gange. Hvis du er som os andre, så er det også noget du siger selv ind i mellem. Det hvor vi tager fejl er, at vi så rent faktisk tror vi kan huske det – for det kan vi i ringere og ringere grad.

Forskere fra Columbia og Harvard universiteterne har lavet forsøg med de studerede, hvor de skulle huske nogle facts forskellige steder fra. Den korte udgave af konklusionen er, at alle de ting som de studerende vidste de kunne finde på nettet, dem glemte de faktisk ret nemt igen – men de kunne huske hvordan de fandt dem. Ting de ikke troede de kunne finde igen, dem huskede de bedre!

Dette kan har ret store konsekvenser, både på job og i skoler. For det betyder, at vi pga. internettets udbredelse husker færre detaljer, men dog er gode til at finde det frem når vi skal bruge det. I det lys giver det ikke meget mening at insistere på paratviden til eksaminer – med mindre vi da vil forbedrede eleverne til tiden efter næste verdenskrig, når internettet ikke findes mere….

På jobbet kan det være en ide med en lille forholdsregel. I stedet for at svare på spørgsmål med det samme, og i stigende grad risikere at svare forkert, så sørg for at der er lidt tid inden svaret skal falde. Så er der nemlig tid til at finde det. “Må jeg vende tilbage til dig?”

Indtil næste gang: Husk det er på Jon.dk du finder svar på hvad du kan gøre for at løfte din arbejdsplads :o)

Arbejdsglædetips og links samlet ét sted

Hver gang jeg holder foredrag og kurser, så ender jeg altid med at sige “den artikel ligger på min hjemmeside” eller “den video vil jeg gerne dele med jer”, og det er jo noget rod at huske og at administrere. Jeg vil rigtigt gerne hjælpe mine deltagere mest muligt, så nu har jeg taget et initiativ til at gøre det smartere for mig selv, og lettere for jer: Ét sted til tingene.

Få værktøj, litteratur og ebog om arbejdsglæde ét samlet sted

denne side har jeg samlet en række elementer:

  • Små, grundlæggede tips til arbejdsglæden
  • Lilleraturliste inkl. links til anmeldeser
  • Mulighed for download af ebog
  • En række videoer, både dem jeg selv har indspillet og de fedeste fra nettet

Du er velkommen til at dele og kommentere inde på siden, så skal jeg sørge for at der løbende kommer nyt til.