Anmeldelse: Happy filmen, og hvordan I bruger den på jobbet

“Glæde er en kompetence” Sådan konkluderer Eiji Han Shumizu da jeg interviewer ham om dokumentarfilmen Happy. At det er en kompetence betyder også, at nogle er bedre til det end andre, og det er noget alle kan træne og blive bedre til.

Glæde er en kompetence
– Eiji Han Shumizu, producer på Happy filmen

Arbejdsglæde med HAPPY filmen

Happy filmen har vundet en række priser for bedste dokumentar, og udmærker sig ved at være lige til at lære fra.

Samme opløftende konklussion kan man nemt drage når man ser den prisvindene dokumentarfilm. Filmen havde premiere i 2013 efter at Eiji Shumizu og kolleger havde brugt 6 år på at rejse verden rundt. Filmen er et sammenkog af deres bedste og mest lærerige oplevelser, og det er fascinerende fra start til slut. I klipningen har de valgt den klassiske tilgang bestående af 1 del interviews med eksperter iblandet 1 del reportager fra dagligdagen hos særligt glade mennesker verden over. De små indslag med almindelige mennesker tjener således til at levendegøre stoffet.

På den faglige side er filmen stræk. En række af verdens førende forskere indenfor positiv psykolog er interviewet, herunder:

  • Mihaly Csikszentmihalyi, navngiveren til Flow-begrebet (som jeg har skrevet et tip om i min bog, og som jeg så har lagt på bloggen her)
  • Ed Diener, forfatter til Happiness: Unlocking the Mysteries of Psychological Wealth
  • Sonja Lyubomirsky, forfatter til The How of Happiness
  • Daniel Gilbert, forfatter til Stumbeling on Happiness

Dalai Lama gør også sin entre, ved siden af en række almindelige mennesker der beretter om deres hverdag. Der er de glade beboere på den japanske ø Okinawa (der har verdens største koncentration af 100-årige), den livsglade og sammentømrede Blanchard-familie fra det sydlige USA, den enlige mor fra et kollektiv i glade Danmark, den ludfattige men lykkelige rickshaw-kører i Bangladesh, og mange andre.

Jeg mødte filmens idemand og ene producer Eiji Shumizu på et kursus på øen Bali, og jeg havde lejlighed til at spørge ham om hans motivation for at lave filmen samt hvilken lektie projektet havde lært ham. Interviewet kan du se i videoen her (på engelsk).

trivselsekspert jon kjær nielsen

Om forfatteren: Jon Kjær Nielsen (f. 1977) er uddannet civilingeniør med speciale i organisationsudvikling. Han har siden 2006 fungeret som trivselsekspert og ledelsesrådgiver, og holder foredrag om arbejdsglæde , forandringsledelse og personlig effektivitet. Han er forfatter til tre bøger, senest “100 tips til arbejdsglæden”.

Filmen kan varmt anbefales, og kan ses i en række situationer. På arbejspladser vil den være en god fælles aktivitet, og hjemme i familien kan det være en god samtalestarter i forhold til hvordan vi selv skaber en endnu bedre hverdag. Du kan læse mere om filmen på dens egen hjemmeside, Eiji Shumizu finder du mere om her, vil du købe filmen så du bestille den på DVD og slutteligt så kan du læse mine anmeldelser af flere bøger skrevet af filmens forskere via min litteraturliste.

Sådan bruger i filmen på jobbet

Hvorfor ikke se den sammen? Jeg anbefaler filmen enten til det næste afdelings- eller teammøde, eller til et møde blandt arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter der arbejder med trivsel. Se filmen, diskuter dens konklusioner, og tag så en snak om hvilke justeringer I kan foretage i hverdagen for at skabe mere glæde.

Modtag nyhedsbrevet fra Jon.dk, med flere artikler og tips til arbejdsglæde og et lykkeligt liv. Du skriver dig op her, og modtager så også ebogen Det Glade Dusin, med konkrete redskaber til din arbejdsglæde.

Undersøgelse af danskernes arbejdsglæde 2015

Jon.dk gennemfører den til dato største undersøgelse af danskernes arbejdglæde. Hvordan står det til med arbejdsglæden, hvad trækker ned, hvor gode er vores chefer og mere? Bidrag her! Alle resultater deles frit.

Selfie på live TV - ekspert i arbejdsglæde besøger go'aften danmark til indslag om leg på jobbet

Leg på jobbet – på besøg i Go’Aften Danmark

Selfie på live TV - ekspert i arbejdsglæde besøger go'aften danmark til indslag om leg på jobbet

Voksne er blot børn der har glemt hvordan man leger.

– Ukendt

Mandag aften fik jeg selv mulighed for at lege med mit arbejde, i en seriøs sammenhæng. Årsagen var Go’Aften Danmarks indslag om netop leg på jobbet, og jeg var ét af fire gæster der skulle give deres besyv med. Det var meget klassisk journalistik: Der var en forsker, en case-virksomhed og så mig som praktikker til at levere svar på journalisters mest benyttede spørgsmål “Hvordan, sådan helt konkret?”

Vi leger på jobbet, fordi det giver trivlsel

Her undertegnede med Cecilie Frøkjær – to gøglere i flimmerkassen.

Værterne Cecilie Frøkjær og Steen Langeberg var meget festlige at arbejde sammen med, og højdepunktet var klart lige før rulleteksterne, da Cecilie spurgte mig hvordan vi kunne få noget mere leg ind i studiet. Jeg foreslog en fjollet selfie, for at slægte Thorning og Obama på. Takket været noget blæret teknologi fra Apple, så lykkes det at få signalet fra mine telefon på live TV, og det så ud som på billedet øverst. Her ved siden af får ud også det billede jeg tog. Stor tak til Cecilie Frøkjær for at være super frisk og sjov at arbejde sammen med :o)

Det var ikke første gang jeg udtalte mig om emnet. Tidligere har jeg udtalt mig til samvirke, og Ritzau havde mine pointer med i en pressemeddelelse om det samme, hvilket skabte omtale i flere lokale medier. Årsagen var dengang at et flertal af danskerne i en undersøgelse sagde  ja til, at de gerne vil lege mere på jobbet.

Leg kan ses på bundlinjen

Når det overhovedet er relevant at tale om hvordan vi kan lege på jobbet, så er det fordi de ikke kun er sjovt, men også en objektiv godt ide. Til programmet havde de også inviteret lektor Ann Charlotte Thorsted fra Aalborg Universitet, forfatter til bogen Den Legende Organisation. Hun talte om hvordan man kan tilgå sit arbejde mere legende, og beskrev også de mange fordele for både os og arbejdspladsen, hvis vi bliver mere legende. Leg og sjov er nemlig en direkte vej til en dag med masser af arbejdsglæde, og fordelene herved er der mange af.  Du bliver eksempelvis mere:

  • produktiv
  • lærenem
  • engageret
  • kreativ
  • hjælpsom
  • samt en bedre kollega.

“Hvad kan man konkret gøre, sådan helt konkret, for at lege mere? Konkret?”

Nu var jeg jo inviteret til at komme med forslag til hvad man kan gøre, så I skal ikke snydes for de eksempler jeg delte i programmet:

  • Leg uden ekstra tid: Lav en hinkerude eller en dansezone på gulvet. Klares hurtigt med lidt malertape.
  • Spil spil. De står i skabet i alle hjem, og det kan også fungere på jobbet. Brætspil, Playstation, bordfordbold, du kender de gode klassikere.
  • Vær en kreativ tosse, som ham der arrangerede curling med frosne kyllinger. Yep, sand historie.
  • Hjemme kan vi hygge og lege med madlavningen, i stedet for at stresse og blive færdige hurtigt muligt. Du kan endda sætte et kamera op og lave dit eget TV-køkken, som i Go’Aften Danmark studiet.
  • Udklædning – min favorit! Tematiser fødselsdagsfesten hjemme, som min egen Matador-fest, og lav fælles udklædningsdage på jobbet. I mine foredrag fortæller jeg ofte om hedengange Softscan, hvor de klædte sig ud på Crazy Thursdays. Efterfølgende kunne de dokumentere et højere salg på de dage!

Jeg kom også til at nævne netværket Glade Chefer, hvor ledere der bekender sig til arbejdsglæde mødes og inspirerer hinanden. Dem kan du læse mere om her.

Skab en social arbejdsplads

Jeg ser selv den største fordel ved leg på jobbet i, at det kan bringe os tætte sammen. Vi lærer nogle helt andre ting om hinanden gennem leg end gennem fagligt samarbejde og diskussioner. For som det blev udtrykt for 2400 år siden:

Man kan lære mere om et andet menneske gennem en times leg og spil, end gennem et helt års samtaler”

– Platon

Jeg kan derfor kun opfordre til at man skruer ned for alvoren og op for arbejdsglæden, og bliver bare lidt mere menneskelig. I min bog 100 Tips Til Arbejdsglæden taler jeg om vigtigheden af at reducere social distance og at lære hinanden bedre at kende, og der er et utal af indgange dertil. Jeg er dog meget varsom med at komme med faste løsninger, da hver situation er forskellig. Men det handler at at give slip, om at turde og om at give plads til den legende tilgang.

Jeg tror meget på, at vi ved fælles indsats kan opbygge mere sociale arbejdspladser, med store positive konsekvenser for både mennesker og resultater. Præcis som værterne gjorde  i studiet, efter det ellers alvorlige indslag. Godt Gået!

Ekstra: Få ebogen (34 sider) med 12 enkle redskaber til at løfte arbejdsglæden – indtast din email i boksen her ved siden af.

Jon interviewet i TV Avisen om arbejdsglæde

Arbejdsglæde – hvad TV Avisen ikke sagde

I fredags havde TV Avisen et indslag om danskernes europarekord i gode arbejdsforhold, og i den forbindelse blev jeg interviewet. I det færdige indslag fik jeg dog fortalt meget lidt, og jeg synes også at der manglede en afklaring mellem tilfredshed med arbejdsforholdene og så reel arbejdsglæde.

Jeg har derfor lavet mit eget lille indslag, og det kan du se her:

DR går så langt som at kalde danskerne for Europas gladeste lønmodtagere, men det er lidt at overtolke på rapportens konklusioner. Andre undersøgelser har dog tidligere påvist den pointe, så der er ingen skade sket.

Hvis du gerne vil læse Europakommisionens pressemeddelelse, så er det her.

Indslaget i TV Avisen kan ses her – det tages dog ned en måned efter udsendelsen.

Vi øger trivsel når vi sætter x

De Små Sejres Dag

Glæde kommer af at få små succeser

Ahh… befriensel ved at sætte X på listen. Arbejdsglæden kan komme af de mindste ting.

Done! Sådan! Yes! Ka-ching! Who’s your daddy?!

Det er ikke noget som følelsen af at sætte X, at klare en opgave, at stryge noget fra listen. Når vi når mål, også de helt små, så frigiver det energi og vi kan nyde at der nu er endnu en ting vi ikke skal bekymre os om.

Det med at bekymre sig om opgaver der ikke er lavet endnu, det kender alle vist. Det sjove er, at mange af de ting vi går og husker på og stresser over, det er meget små ting, som vi udskyder fordi vi ikke lige har tid, eller fordi vi egentligt ikke gider. Derfor dagens tip: De små sejres dag.

Løft arbejdsglæden gennem handling

Jeg besluttede selv at gøre idag til De Små Sejres Dag. Det er idag jeg får ordnet alle de små udeståender jeg har skubbet foran mig, mange af dem opgaver der ikke tager mere end 10 minutter at udføre. Jeg er ellers god til hver morgen at beslutte én eller to store og vigtige opgaver der skal gøres, og så holde næsen i det spor. Men ind i mellem, så er det bare befriende at sætte hak ved 15 små opgaver, og ikke skulle tænke på dem mere.

På De Små Sejres Dag sætter du dig ned og laver en liste over ALLE de små opgaver du gerne vil have ud af verden. Ting du har udsat, ting du ikke gider men som du ikke desto mindre skal have klaret, og ting der vil gøre en forskel hvis du fandt overskuddet til det. Det kan være ting som:

  • Få betalt de regninger.
  • Rydde op på skrivebordet.
  • Hænge det billede op, der har stået op af vægen hele året.
  • Få sendt den invitation.
  • Svar på mails du har udsat.
  • Book tid hos tandlægen.
  • Sy den knap i yndlingskjorten.
  • Ring til din mor.
  • Ordne bilag.
  • Udfylde rejseafregning eller kørebilag.
  • Pudse vinduer.
  • Fjern alle gule sedler med noter på, og skriv det i stedet ind de rette steder.

De behøver ikke nå dem alle for at få en god dag, men kan nyde sejren ved hver enkelt lille succes. Start med dem der er vigtige, hvor nogen afhænger af dig, og arbejd dig ned af listen. Prøv at gøre hver opgave færdig hurtig, og lad være med at dvæle for meget ved det. Det kan du gøre på andre dage – idag handler det om at få noget fra hånden, og komme videre. Selv har jeg nu klaret endnu en opgave – lav en lille artikel om dagens metode – og iler videre til den næste. Ha’ en fed dag!

Mere guf? Hent gratis ebogen Det Glade Dusin, og få 12 redskaber til din hverdag.

Forandringer og arbejdsglæde

Find glæden i forandringen

Forandringer og arbejdsglæde

Forandringer kan opleves som noget skidt, men det modsatte kan også være tilfældet.

Danmark er i disse år reformramt som aldrig før, og det rejser et vigtigt spørgsmål: Er vi nødt til at acceptere, at nu er det altså surt og trist at gå på arbejde, og så håbe at det går over på et tidspunkt? Eller er det rent faktisk muligt at trives rigtigt godt på jobbet, i en tid hvor forandringens vinde blæser? Jeg tror på det sidste, og jeg vil gerne vise hvordan det er muligt.

Forandringens år

Forandringer sker alle steder. Alene indenfor det seneste år har jeg besøgt arbejdspladser fra alle nedenstående områder, og alle har de det til fælles at de har givet udtryk for at de gennemgår store forandringer:

  • Folkeskoler, friskoler og gymnasier er ramt af reformer af undervisningstiden samt ændringer i overenskomster.
  • Jobcentrene har fået deres egen reform.
  • Børneinstitutioner og dagplejere oplever i mange kommuner store nedskæringer og sammenlægninger pga. faldende børnetal.
  • Ældreområdet oplever store ændringer pga. et stigende antal ældre samtidigt med stabile eller faldende budgetter.
  • Finansbranchen har fået klø på både bundlinje og image, og en række pengeinstitutter er blevet overtaget af konkurrenter.
  • Byggeriet har været – og er i en vis udstrækning stadig – ramt af nedgangen efter 2008 samt indmarchen af billig arbejdskraft fra resten af europa.
  • De gamle fagforeninger mister medlemmer pga. konkurrence fra konsulentfirmaer der tilbyder nogle af de samme services, udflytningen til Kina samt generelt faldende solidaritet i samfundet. En række fusioner har betydet store ændringer for personalet, men nedgangen ses fortsat.
  • Landbruget er efter år med rekordvækst vågnet op med tømmermænd og stor gældsbyrde, og rationaliseringer og tovtrækkerier med pressede banker præger dagligdagen.

Forandringer er virkeligheden for næsten alle danskere, og ikke mindst af den grund er vi nødt til at finde en måde hvorpå vi både kan gennemleve store forandringer og sikre høj arbejdsglæde.

Naturlig usikkerhed

Mennesker er generelt tryghedssøgende vanedyr, det kommer vi ikke uden om. Vi kan godt lide at ting er genkendelige, at vi ved hvor vi har hinanden og hvad vi har at arbejde med. Stabilitet giver ro til at klare mange ting på automatpilot, og dermed overskud til at kaste kræfterne efter få, udvalgte problemstillinger. Forandringer vender det hele på hovedet.

Det er blevet en fast vending, at når der er forandringer, så er der også modstand mod forandringer, og vi opfatter det som en dårlig ting. Når kolleger og medarbejdere udtrykker usikkerhed eller utilfredshed over det nye, så dømmes de som modstandere, og stemningen præges i negativ retning. Chefer frustreres over at deres medarbejdere ikke vil være med til det nye, selvom det er åbenlyst, at det gamle ikke kan bevares. Dette sker nærmest automatisk hver gang vi ændrer noget. Det er derfor nærliggende at tro, at det ikke kan være anderledes. Dette er forkert.

De reaktioner man ser på forandringer handler nemlig sjældent om reel modstand, hvor man har regnet sig frem til at en ny løsning er dårligere end en gammel. I stedet er der tale om usikkerhed og frygt overfor det ukendte som vi nu står overfor. Problemet er, at modstand og usikkerhed er to reaktioner der skal håndteres meget forskelligt.

Modstand mod forandring skal overvindes

Modstand er et begreb der bruges i fysikken, og for at overkomme en modstand skal der tilføres en kraft der er større end modstanden. Modstand overkommes ved insisteren. Barnet der ikke vil have flyverdragen på inden hun løber ud i sneen får at vide, at sådan er det bare, mor bestemmer her.

Sådanne reaktioner kan nogle gange være nødvendige på arbejdspladsen, men det er sjældent vejen frem. Da Margaret Thatcher i starten af 1980’erne erklærede krig mod de strejkende kulminearbejdere var der ingen forsøg på kompromis, og efter et år med 27 millioner strejkedage (1984) gav arbejderne op og hun fik det som hun vil have det. Modstanden var knust. Omkostningen for samfundet var 15 milliarder kroner.

I eksemplet er der modstand pga. tydelige forringelser, og vi ser ind i mellem det samme herhjemme. Slagteriarbejderne har længe været presset pga. faldende priser og konkurrence for udlandet, og det fører til en naturlig modstand. Det samme kan ikke siges at være tilfældet i vuggestuen, hvor ændringer i børnetallet nødvendiggør strukturelle ændringer. Her er der ingen der kræver lønnedgang, blot at tingene gribes an på en anden måde.

Usikkerhed skal opløses

Hvor modstand i yderste konsekvens er noget man må overvinde, så forholder det sig helt anderledes med usikkerhed. Usikkerhed skal opløses ved at tilføre sikkerhed og klarhed. Lad mig konkretisere med en række eksempler på typiske usikkerheder det kan opstå på en arbejdsplads underlagt forandringer:

Har jeg stadig et job bagefter? Og hvis ikke, hvordan skal vi så klare os derhjemme?
Arbejdet er hvad der giver os det daglige brød, så når ændringer på en arbejdsplads annonceres, så er det kun naturligt at der opstår nervøsitet for om det nu skal gå. Reaktionen bliver: Det nye er nok ikke en god ide...

Chefer forværrer ofte denne usikkerhed ved at holde kortene tæt til kroppen, indtil den endelige løsning er på plads, hvilket er en brøler. Hvis der er nogen der ikke skal fyres (det gælder i mange forandringer for samtlige medarbejdere), så sig det til dem, så der kommer ro på nerverne. Danske Banks berygtede prikkerunde, hvor man var to år om at sætte navne på nedskærringerne, det er ikke et eksempel til efterfølgelse (det var i 1992, hvor 3000 røg ud inden man sagde “nu er vi færdige”).

Skal jeg ikke længere arbejde sammen med mine gode kolleger?
Relationen til de nærmeste kolleger er et af de vigtigste forhold for vores arbejdsglæde, og udsigten til måske ikke at skulle arbejde sammen, det kan gøre ondt. Her kan ledelsen afhjælpe ved at give klare svar og lad så vidt muligt lade medarbejderene selv have indflydelse på hvem de skal være i teams med. Medarbejderne kan så vælge at finde glæden i de nye, spændende relationer de kan skabe, og jo hurtigere der er afklaring, jo bedre.

Når de laver procedurerne om, kan jeg så finde ud af det?
Vores arbejdsglæde afhænger også af muligheden for at præstere og opleve at vi er er dygtige, og nye metoder, værktøjer og procedurer er en trussel imod at være god til sit arbejde. Et løsning her kan være at synliggøre hvor meget der rent faktisk ikke ændres, og så sørge for træning i det nye.

Synes de ikke længere jeg er dygtig, når vi nu gør det på en ny måde?
At være dygtig i kollegernes øjne giver status og anerkendelse. Nye arbejdsrutiner truer denne dygtighed, og ubevidst kan vi frygte det statustab der følger. En vej frem her er hurtigt at få succesoplevelser med det nye, så vi igen kan føle os kompetente. Fagansvarlige, superbrugere eller andre metoder til at sikre at hver medarbejder har et særligt ekspertiseområde, kan imødekomme denne usikkerhed.

Nu har jeg lige sådan en god rutine… Mon det bliver hårdere og mere kaotisk med det nye?
Når vi er rutinerede i vores job, så klarer vi tingene med mindre anstrengelse og på færre timer. Vi frygter i hvert fald at vi under nye arbejdsformer vil komme til at skulle bruge flere kræfter og mere tid. Hele lærerfaget er i øjeblikket ramt af denne usikkerhed, med skiftet til heldagsskolen. Der vil gå noget tid inden de igen har opbygget rutiner og opdager, at de alligevel fik det til at hænge sammen.

Der er så mange ting vi ikke har fået svar på… Det er sikkert ikke et godt tegn.
En journalist har fortalt mig, at personalegruppen hos Danmarks Radio engang havde et slogan: Sur – for en sikkerheds skyld. Det udtrykker meget godt den typiske holdning mange steder: Det nye, som ledelsen siger de kommer med, det er sikkert ikke noget godt.

Du kender det måske selv: Vi forventer det værst tænkelige, og det er meget menneskeligt. Her kan det hjælpe at vide, at erfaringer – også dine egne – typisk viser, at det gik jo alligevel. Vores hjerne snyder os ganske enkelt, og sat på spidsen kan man sige, at vi er inhabile når vi mener at noget ukendt nok ikke er godt, for det tror vi altid.

Jeg synes ikke det nye giver mening.
Mening driver værket for mange mennesker, i alt lige fra valg af uddannelse, familie, interesser – og arbejde. Dette er vi ofte ikke opmærksomme på når vi ruller forandringer ud, og i iveren efter at fortælle hvordan, så glemmer vi at fortælle hvorfor. Det sidste er imidlertid meget mere vigtigt, for det er meningen der afgør om vi gider det nye.

Tingene kommer bare væltende, uden jeg har noget at skulle have sagt.
Ringe indflydelse på egen situation er en dræber af arbejdsglæden og engagementet, det har vi vist i snart 100 år. Alligevel overser vi ser betydningen af indflydelse når forandringer skal rulles ud. Det betyder, at meget af den modstand (usikkerhed) vi møder, rent faktisk ikke har noget med den konkrete løsning at gøre, men mest handler om at folk ikke er blevet hørt. Du kan komme med verdens bedste løsning, og alligevel er der ballade – for det var dig der kom med den, ikke os! Dermed er banen også kridtet op til det bedste man overhovedet kan gøre, når forandringens vinde blæser: Tal sammen om at finde løsningerne.

Sammen finder vi vej gennnem forandringerne

Den frygt for fremtiden vi ser når vi skal gennemføre forandringer, den er som illustreret ovenfor ofte ubegrundet og overdreven. For en sikkerheds skyld tænker vi nemlig worst case. Det bliver ikke bedre af at vi tror worst case er værre end den rent faktisk er, som forskning også viser: Mennesker har en klar tendens til at overvurdere effekten af fremtidige, negative følelser. Vi tror det bliver hårdt, men når det kommer til stykket, så var det ikke så slemt.

Vejen frem er derfor klar: Forandringer er noget vi skal stå igennem sammen, og det kræver noget af både ledere og medarbejdere. Ledelsen skal informere mest muligt og give mest mulig indflydelse til de berørte medarbejdere. Medarbejderne skal på deres side forstå, at deres modstand i virkeligheden ofte er ren usikkerhed, og de korslagtes armes taktik er derfor ikke den bedste løsning. I stedet skal de stå sammen i troen på, at der findes en god løsning et sted. Kun ved aktivt at spørge “hvad kan vi gøre for at det bliver bedst muligt” kan den bedste løsning findes, og vi kan se glæden i forandringen.

Efterskrift: Danskerne er forandringsramte som aldrig før, og det er kommet for at blive. Derfor lancerede jeg i andet halvår 2013 et nyt foredrag om hvordan man håndterer forandringer på arbejdspladsen. I foredraget viser jeg den gode vej frem, og inden nytår samme år var mere end hver tredie bookede foredrag netop om forandringer. Er din arbejdsplads også forandringsramt, så book det populære Find glæden i forandringen. Du finder kontaktoplysningerne her – også til hvis du bare har spørgsmål.

I krig mod brokkeriet

Hvem sidder med aben? Hvilke vaner tør I ikke udfordre?

Lise fik ødelagt sin arbejdsglæde fordi ingen skred ind overfor brok og chikanerier. Det er på tide vi siger stop.

Lise er kontoransat på en typisk dansk arbejdsplads, og hun har 25 kolleger i afdelingen. Min indtryk af Lise er, at hun er dygtig, fagligt velkvalificeret, positivt indstillet og i det hele taget den type medarbejder der bidrager til et godt arbejdsklima og gode resultater.

Jeg var derfor også ked at at høre, at klimaet på Lises afdeling var på nulpunktet. Brok og mobning havde gennem længere tid ført til en anspændt stemning, flere langtidssygemeldinger og et gennemsnitligt sygefravær på over 12%. Problemet var sådan set meget synligt, uden der af den grund blev gjort noget ved det: To medarbejdere, begge erfarne og med lang anciennitet, brugte al tid sammen med kollegerne på at brokke sig over forholdene, kunderne, ledelsen og andre medarbejdere. Det havde udviklet sig til decideret chikane af andre kolleger, hvilket kun trykkede stemningen endnu mere. Situationen virkede helt håbløs…

Skrappere midler i brug

Jeg har nu i over 10 år arbejdet med at skabe bedre arbejdspladser med større arbejdsglæde og trivsel. Jeg har sat fokus på stolthed på jobbet, og jeg har spredt tips til at forbedre kollegarelationerne og øge sammenholdet. Sammen med tusindvis af medarbejder har jeg fejret succeser og fremhævet de gode ting ved jobbet. Jeg har hjulpet ledere med at formulere positive og inspirerende budskaber, og jeg har opfordret medarbejdere til selv at tage initiativ i stedet for at vente på andre gør det. Senest har jeg lanceret kurset Arbejdsglædeambassadøren og min anden bog 100 tips til arbejdsglæden har solgt knap 2000 eksemplarer de sidste otte måneder. Min gratis e-bog Det Glade Dusin med 12 redskaber til en bedre dag har over 1000 downloads det sidste halve år.

Alt dette har utvivlsomt bidraget positivt til arbejdsglæden mange steder, som de mange positive kommentarer jeg modtager kun bekræfter (og tak for det, det er jer der mærker effekten, jeg gør det for). Så jeg kunne vel egentligt være tilfreds? Tja… Hvad der nager mig er, at på hver arbejdsplads hvor det ikke virker med sociale tiltag, fokus på successerne, inspirerende budskaber og øget overblik, der er der gode mennesker som Lise der får deres arbejdsliv smadret, hvilket medfører helbredsmæssige konsekvenser og et forringet familieliv. Det gør mig ked af det, men det gør mig også vred.

De korslagte armes taktik

Offerrollen dræber arbejdsglæden og fører til brok.

Offerrollen luner, men har store omkostninger.

2013 var min hidtil travleste år. 83 gange holdt jeg foredrag, workshop, keynote eller en kort peptalk, og jeg påvirkede lige knap 5000 mennesker direkte, ved et sådan arrangement. Jeg havde 10.000 besøgende på min blog, og dertil kommer så alle de mennesker som er berørt i andet led, via et tip i et foredrag eller en artikel som nogen efterfølgende har benyttet sig af.

Der er dog situationer hvor mine råd og deltagernes initiativer ikke er nok til at skabe en positiv forandring, og nu er vi kommet til kernen af problemet på Lises arbejdsplads: Kolleger, der med korslagte arme der insisterer på, at deres situation ikke står til at ændre. Mennesker, for hvem offerrollen er blevet så stærk en vane, at der nu er tale om en identitet, og for hvem at bagtale andre er blevet den hyppigste måde at få det bedre på – på andres bekostning. Dette er nødt til at stoppe, og der skal andre midler i brug.

Handsken er kastet

Stress koster samfundet 17 mia. kroner og 1400 dødsfald om året, og et dårligt arbejdsklima er hovedårsagen til stress. Når så brok og mobberi er den primære kilde til et dårligt arbejdsklima, så skal der gøres noget. Det er dog stadig konsekvenserne for det enkelte menneske der interesseret mig mest, mere end det er de samfundsmæssige omkostninger. Det er også prisen hver enkelt menneske betaler, der der driver mig til at erklære krig mod brokkeriet.

Rødt kort til brok

Destruktivt brok har fået alt for meget spillerum, til stor skade for arbejdsglæde og resultater. Det er på tide vi siger stop.

I 2014 vil I derfor se mig trække en skarpere streg i sandet end jeg har gjort hidtil. Jeg vil tale mere direkte om problemet i mine foredrag, og jeg vil skrive artikler og lave videoer om emnet. Alt sammen for at mobilisere flest muligt til kampen. For at starte et sted, så vil jeg her opliste de grundprincipper der styrer min kamp mod brokkeriet:

  • Er det OK at sige til en kollega, at man ikke gider høre på brok, i stedet for bare at brokke med? JA
  • Er det OK at bede en brokker komme med forslag til løsninger, i stedet for gratis at ytre mismod? JA
  • Er det en god idé at bekæmpe bagtaleri og chikaneri ved at konfrontere gerningsmanden? JA
  • Er det OK at gå til chefen og påpege hvem der spreder dårlig stemning og modarbejder forbedringer? JA
  • Er kritik stadig velkomment? Skal vi blive bedre til også at tale om de ting der ikke fungerer, så vi sammen kan gøre noget ved det? JA, sgu!

Lad der ikke være tvivl: Det kan være svært at kende forskel på brok og kritik, og kritik kan vi godt lide. Løsningen på problemer med arbejdsmiljø såvel som resultater er ikke flinkeskolen og en evig postiv kultur. Problemer skal frem i lyset, og vi skal sammen arbejde for at løse dem.

Løsninger er dog ikke brokkerens agenda. Den er derimod kun at opnå sympati og selvhævdelse. Brok er destruktivt og uden håb, og det hører ikke hjemme i professionelle omgivelser. Kritik er opbyggende og en gave.

Grib til våben

Tilbage til Lises historie. Problemet har nu løst sig, for en stund. Desværre ikke fordi nogen sagde stop og endelig greb ind, men fordi brokkeren selv betalte prisen. Det sidste jeg hørte var nemlig, at brokkeriet og den dårlige stemning fik skovlen under de to mobbere, der begge selv er røget ud i langtidssygemeldinger. Tragisk, men med et lyspunkt. Det tog nemlig ikke mere end et par uger fra de forsvandt til den gode stemning vendte tilbage, og afdelingen er nu et anderledes positivt sted at arbejde. Som Lise fortalte mig: Problemet løste sig selv.

Tragedien her er ikke, at der ikke blev grebet ind. Nej, den virkelige tragedie er at præcis samme historie i dette øjeblik udspiller sig på hundredevis af arbejdspladser rundt om i landet, med store menneskelige omkostninger til følge. Alt imens kolleger og ledere går og venter og håber problemet løser sig selv… Det er derfor jeg er vred. Hundredetusindvis af danskere får hver dag deres arbejdsglæde – og livskvalitet (!) – ødelagt af destruktiv adfærd fra mennesker de egentligt skulle samarbejde med. Det sker, uden at nogen gør noget.

Ikke længere. Jeg vil herfra af gøre hvad jeg kan for at bekæmpe brokkeriet, og jeg tør nære et håb om at der er flere derude der har det ligesom mig, og som derfor er klar til at tage kampen op. Nok er nok, og det er på tide vi erklærer krig mod brokkeriet.

Læs med her på bloggen og på mail hvis du vil følge kampen, og kontakt mig hvis du har historier eller gode råd du vil dele. Og del så gerne denne artikel med andre du tror vil slutte op om kampen for mindre brokkeri.