Den kommende krise, og hvorfor vi løser den sammen

krisen kommer

På det seneste har jeg læst en helt stribe spændende bøger der kommer med hver deres bud på hvor verden er på vej hen. Eftersom ingen idag betvivler at udviklingen går stærkt og at mange ting er i opbrud i disse år, så synes jeg emnet er rigtigt interessant. Ikke mindst fordi jeg gerne vil vide hvor jeg selv bør satse, i livet og i karrieren.


To titler jeg har læst kort efter hinanden har begge at gøre med analysen af hvordan samfundet og vores kultur bevæger sig cyklisk og forudsigeligt. Begge beskriver de med henvisning til mange generationer før os hvordan vi står i en krise i de her år, og de peger på hvad der kommer til at ske fremefter. Fantastisk læsning, så læs med her hvis du vil have et bud på hvad vi står overfor, og hvordan du kan agere.


Pendulet svinger

Den første bog er Pendulum – hvordan tidligere generationer former vores nutid og forudser vores fremtid, af Roy H. Williams og Michal R. Drew (2012). De to har forsket i samfundstrends og viser hvordan vores kultur bevæger sig i forudsigelige, 80-årige cykler, hele vejen fra Sokrates’ tid (for 2400 år siden!) og til nutiden. Meget solidt og overbevisende. De beskriver fænomenet som et pendul der svinger frem og tilbage, med 40 år mellem de to toppe, og med en yderligere inddeling i 20-års perioder (op-ned-op-ned). De to poler de beskriver er henholdvis det egoistiske mig-fokus, og det kollektive os. (Me vs. We). De sidste flere hundrede års skiftende sindsstemninger beskrives i stor detalje, frem til den sidste mig-periode, som toppede i 2003, og som herefter bliver afviklet over de næste 20 år.


Nogle af mig-periodes kendetegn er et stort (til sidst overdrevet) fokus på individet, på originalitet og på et ringe kollektivt ansvar. Vi ser det i mainstreamkulturen i filmfiguren Gordon Gecco fra “Wall Street” (“greed is good… greed works”), helte-dyrkelsen indenfor selvudvikling hvor Tony Robbins og hele coaching-bølgen fokuser på at finde en indre passion, din gudinde, kald, gave eller andet unikt, og i hele 90’ernes Yuppie kultur, som stod som modsvar til 60’ernes og 70’ernes Hippie-bølge. I Danmark og meget af den vestlige verden bestod dagens menu helt frem til finanskrisen i 2008 af friværdi, forbrugsfest og mangel på politisk udsyn og ansvar for fremtiden. Det er ved at ændre sig, med hastige skridt.


I 2003 var pendulet i helt ude til mig-siden, og bevægelsen mod “os” og kollektivet kunne begynde. I forvejen løber kunstnere og kulturpersonligheder, der altid reagerer først på trends. Forfatternes mest klare eksempel (hørt til et foredrag i 2013, hvor vi således var halvvejs nede mod bud bunden og det synlige skift til os-udsvinget) synes jeg er Lady Gaga vs. Eminem og Adele. Førstnævnte superstjerne lancerede med pladeselskabet i ryggen et rekorddyrt album, som derpå formåede næsten intet at sælge. Ifølge Drew fordi Lady Gaga har ramt tiden helt forkert – det er 10 år siden “Queen Bitch”-stilen passede til tidsåndens heltedyrkelse, og i forsøget på at kopiere Madonna, Michael Jackson og endda Britney Spears er fiaskoen sikker. Som modstykke har vi rapperen Eminem og den buttede og ømme Adele, der hjerteskærende fortæller os at livet er hårdt og vi skal stå sammen. Med dette forsvarsel på tiderne der kommer stod de to tilsammen for knap 25% af alle album solgt i USA det år da deres seneste plader kom. 25% til kun to kunstnere, i et marked med titusindvis af kunstnere.


Jeg stiftede bekendtskab med Pendulum da Michael Drew holdt et helt forrygende foredrag baseret på bogen, til konferencen Awesomeness Fest (november 2013, i Den Dominikanske Republik), og jeg læste bogen ca. et år efter. I både foredrag og bog blev den for mig mest relevante pointe slået meget klart fast: Vi er nu godt på vej til en os-tidsalder, og det er derfor tid til at samle folk om en fælles sag, helst imod noget, på vej til en bedre fremtid. Occupy Wall Street og Tea Party-bevægelsen er eksempler på tidsånden, det samme er Edward Snowdens (i egen optik) uselviske offer for det fælles bedste. Det etablerrede systemet er naturligvis meget uenig i helte/martyrdyrkelsen af ham. Vi har ikke set det sidste at den slags bevægelser. Mig-mig-mig er ude, kollektivt ansvar og fællesskab er in. I stedet for heltedyrkelse er det tid til heksejagt. Overhør det for egen risiko.


Krisen truer, som forudset

krise og dollerkollaps foruset“At der er sket før, vil ske igen” siger en klassisk udlægning af historien (gjort populær af Oraklet i Matrix filmene). Ifølge Niel Howe og William Strauss, forfattere til bogen The Fourth Turning, så er vi nu ved at nå til slutningen af en 80-årig cyklus, og som alle gange tidligere, så vil denne slutte med en stor krise der udfordrer selve vores måde at leve på. Forfatterne går så langt som at lufte, at vi måske ikke overlever som civilisation.


At begge bøger opererer med 80 år giver en vis kryds-troværdighed, da det åbenbart ser på de samme historiske fakta og tænker tanker i samme retning. Hvor Williams og Drew taler om mig og vi, så er The Fourth Turning lidt mere deltaljeret, og taler både om fire forskellige tankesæt og fire forskellige generationer. Vi er således igang med fjerde fase af fire, det de kalder for krisen, og ledelsesansvaret falder på den generation der er døbt Nomader, der er nået til deres livs midtpunkt. I denne runde svarer det til min egen generation, den man kalder Generation X.


2. verdenskrig var krisen der lå som kulminationen på den sidste 80-års cyklus, og modellen i The Fourth Turning er dermed synkron med den i Pendulum, der dog mest fokuserer på befolkningens mindset i stedet for samfundets tilstand: For snart 80 år siden toppede vi-tidsalderen da amerikanerne uselvisk sendte deres sønner i krig over hele verden, for at bekæmpe nazismen, fascismen og det japanske imperium. Historien om hvad bedstefar og de andre helte gjorde dengang har præget generationerne siden da. Sejrsfortællingen fra dengang ligger til grund for amerikanernes følelse af at være verdens politimand, og hermed findes kimen til den hybris som senere har fået dem rodet ud i krige de ikke har kunne vinde.


Det mest fantastiske ved The Fourth Turning er, at den er skrevet i 1997 og har modet til at kigge 25 år frem. Forfatterne beskriver derfor selvsikkert hvordan krisen bør begynde at rulle omring 2005, plus/minus 3-4 år, toppe hen imod 2020, og med en endelig forløsning ca. 2025, hvor vi igen kan formulere en ny fremtid og starte en ny 80-årig cyklus med håb og visioner. Indtil da ser det grumt ud.


Året 2005 er interessant, eftersom vi er godt forbi nu, og kan se hvad der er sket. Forfatterne beskriver hvordan noget vil ske, noget der accelerer de problemer vi står i. Terrorangrebet i september 2001 havde potentialet, men jeg mener nu at det er tydeligt at det kun øgede spændingen, uden at udløse noget. Siden da har vi nemlig ikke ændret vores samfund eller vores relation til verden, men vi har fået meget mere af det gamle, mere NSA, CIA og PET – mere overvågning, færre frihedsrettigheder, mere politisk kynisme og mere kontrol. Det kan ikke blive ved med at bære, forudser forfatterne, men indtil videre går det. Finanskrisen i september 2008, 7 år efter 9-11, er en stærk kandidat til forfatternes reelle kriseudløser. Finanssystemet viste sine svage sider, og vi stod overfor et økonomisk kolaps flere bankfolk dengang i en briefint til den politiske ledelse i Washington kaldte dommedag.


Til dem der mener at vi klarede skærene og at krisen er blæst over, da vil jeg indvende, at der netop intet er sket, og at problemet kun har vokset sig større. Intet er lavet om i systemet, bankdirektørerne forgylder stadig sig selv, de vestlige økonomier er forgældede til op over skorstenen, og samtidigt sætter aktiemarkederne rekord, uden væksten kan forklares med vækst i den fysiske økonomi. En række ting kan derfor gå meget galt, og kommer ifølge forfatterne til at gøre det. Jeg mener derfor vi kun er tættere på den afgrund de forsudsagde tilbage i 1995.


Forfatterne peger selv (i 1997) på en række ting der kunne tænkes at udløse krisens slutspil, herunder fornyede stormagtsdrømme i ex-soviet (hmm…), biologisk eller atomar terror, en energikrise eller miljøkatastrofe, eller en finanskrise, f.eks. via et kolaps af dollarøkonomien. Euroenzonen var ikke på plads da bogen udkom, men jeg kan så tilføje eurokrisen til listen over potentielle bomber. En udmelding fra Grækenland eller et andet land kan være den brik der får det korthus til at vælte, med uforudsigelige konsekvenser.


Forfatterne sitserer selv et kolaps i den amerikanske økonomi som en ikke usandsynlig udløsende mekanisme. Dette er ikke grebet ud af blå luft, og der findes idag mange fortalere (eller dommedagsprofeter) der peger på en dollarkrise som uundgåelig.


Såfremt man kan acceptere muligheden for den første hændelse, så ser følgende forløb pludselig skræmmende realistisk ud (min tilvirkning, med inspiration i bogen):


1) Dollar Debt Default. USA går så at sige i betalingsstandsning. Gælden er for stor, Kina kan ikke holde hånden under USA længere, og lånene forfalder. Sker dette først, ruller en række konsekvenser:
2) Den amerikanske regering lukker ned fra den ene dag til den anden, der udbetales ikke længere lønninger til offentligt ansatte. Pensioner og understøttelse stopper.
3) Banker og hæveautomater bestormes af borgere der frygter for deres opsparinger.
4) Omfattende hamstring og plyndring. Indenfor en uge er der ikke flere varer på hylderne.
5) Lokal mobilisering, militser i gaderne.
6) Opsplitning, forsøg på løsrivelse fra de konservative sydstater. Mulig borgerkrig.
7) Global magt-vakuum  fører til territoriale annekteringer fra andre lande. Tænk Krim-halvøen i større skala. Iran napper halvdelen af Irak, kurderne erklærer uafhængighed, Rusland udvider til højre og venstre og diktatorer verden over sætter sig tungere i stolen.


Alt der er sket før, vi ske igen, og optimisten vil bemærke, at det også er blev godt igen før. Sådan bør det også gå denne gang, og i kulissen står en ny heltegeneration klar til at genopbygge samfundet. Vi kender dem som stifterne af Facebook, YouTube og et hav af andre moderne og revolutionernede tjenester. Nogle af dem er hurtigt blevet enormt indflydelsesrige og meget rige, men med deres adfærd står de i kæmpe kontrast til rigmændene og direktørene fra to generationer tidligere (tænk Donald Trump og Fritz Schur), og det er mod dem vi vender os for at få samlet stumperne. Hvordan verden ser ud til den tid er ikke til at vide, men at vi skal grueligt meget igennem står skræmmende klart, at vi befinder os midt i et os-udsving når det står værst til, det ligger også fast. Hvis man da køber noget som helst de beskriver, hvilket denne rapporter hælder til at gøre.


Redet af en iPhone?

Én ting er fundamentalt anderledes ved denne krise, og ved dette udsving af pendulet. Den digitale tidsalder er over os, og all bets are off, ville nogen sige. Modsat tidligere kriser, så har vi denne gang internettet, global kommunikation og en gryende kunstig intelligens. Med potentialet til at ændre alt, så kan teknologien også være den brik der gør at det går anderledes denne gang. Men måske er det bare mig der ikke respekterer historien, i ren fascination over hvor meget min iPhone kan. Den eksponentielle teknologiske udvikling behandles snares i en anden boganmeldelse (da jeg netop har læst Abundance, The Second Machine Age og The Exponential Organization). 


Pendulum og The Fourth Turning er begge store værker. Den første er umiddelbart nemmest at gå til, og med flest kontaktpunkter med vores hverdag, men den sidste blev med forudsigelserne af den nuværende/eskalerede krise uhyggelig nærværende. Begge anbefales på det varmeste.


Epilog: Hvad kan jeg selv gøre?

I lyset af en krise vi ved kommer vil mange argumentere for, at vi kan agere i tide og undgå at den udfolder sig. Her er forfatterne dog uenige, og de forbliver stålsatte i deres tro på at vi vil se mønstrene gentage sig.


Når vi ikke kan ønske den globale krise væk, så er det kun tilbage at ruste os til den. Her følger afslutningsvis en række løse idéer der kunne tjene til inspiration for din tilgang det kommende årti:


  • Udlad at have store værdier stående i dollar, du risikerer at miste alt. På den anden side, så er et dollarkolaps så alvorligt, at det kan trække andre sikre havne med ned.
  • Aktiemarkederne vokser kraftigt i disse år, og kan være en god investering. Et krak kan dog ikke udelukkes (flere analytikere er ligesom forfatterne sikre på at det er lige op over, men vi ser det som altid for sent).
  • Sørg selv for at spare op til alderdommen (svært, givet ovenstående!), da du ikke kan regne med at folkepensionen holder. Politikerne tør ikke agere på tegnene, men de er der: Med mindre vi ender i storkrig, så vil den fortsatte teknologiske udvikling gøre, at folk der idag er under 50, det kan vente at blive langt over 100. Da der kun er pensionspenge til højst 15 års liv på bagsmækken, så er en pensionsalder på 67-68 helt uholdbar og kommer ikke til at fortsætte. Justeringen vil komme, men måske først med et kolaps (da politikere ikke har modet inden).
  • Uddannelse er det bedste du kan sætte tid og penge i. Den teknologiske udvikling betyder, sammen med krisens hærgen, at der bliver færre og færre ikke-specialistjobs, til en stadig ringere løn.
trivselsekspert jon kjær nielsen

Om forfatteren: Jon Kjær Nielsen (f. 1977) er uddannet civilingeniør med speciale i organisationsudvikling. Han har siden 2006 fungeret som trivselsekspert og ledelsesrådgiver, og holder foredrag om arbejdsglæde , forandringsledelse og personlig effektivitet. Han er forfatter til tre bøger, senest “100 tips til arbejdsglæden”.



Skønt vi ifølge de to forfatterpar ved meget om tidens tendenser, så er det stadigt svært at spå præcist om fremtiden – vi ved blot at det kan blive slemt, og at håbet ligger i at vi løser udfordringen sammen. Der gives derfor ingen garantier i forhold til ovenstående – fremtiden er på egen risiko.

Begge bøger fås som lydbøger på engelsk (jeg bruger Audible.com) og på tryk hos Amazon og Saxo.

Boganmeldelse: Hemmeligheden bag succes?

Hvordan får man succes? Som hyppige læsere måske ved, så læser jeg mange bøger, og en del af dem kommer med bud på ting man kan gøre for at øge sine chancer. Ind i mellem falder jeg dog over en bog som fuldstændig ryder forsiden, og som kæmper om titlen som “bedste bog jeg har læst”.

boganmeldelse black swanDenne boganmeldelse omhandler Black Swan, af Nassim Nicholas Taleb, og det er sådan en bog – en af de bedste jeg har læst. Det er ikke en dom jeg fælder let, men denne bog er ganske enkelt så solid og så indsigtsfuld, at der ikke er nogen tvivl her. Den er dog ikke for alle, og det er lidt kompliceret at forklare hvad forfatteren er ude i. Når jeg synes den er så god, så er det også fordi der har lært mig noget jeg kan bruge til noget netop nu, i mit eget arbejde med at bygge en succesful karriere omkring min passion som forfatter og foredragsholder.

Taleb er statistiker og tidligere børsmægler, og ved noget om statistiske fordelinger og sandsynligheder. Faktisk har han gjort det til sin hobby og passion at forstå hvordan tilfældigheder fungerer, og hans yndlingsbeskæftigelse lader til at være at få vildledte statistikere og særligt økonomier ned med nakken.

Tilten refererer til de sorte svaner som biologer ikke troede fantes. Indtil søfarere ankom til Australien havde man nemlig kun observeret hvide svaner, og derfor fejlagtigt konkluderet at alle svaner er hvide – en helt klassisk fejl vi begår hele tiden. Men sådan virker det ikke, for man havde ikke observeret samtlige svaner, og i Australien findes der en sort race. Det var derfor fejlagtig at tro, at alle svaner er hvide.

Det lyder måske som overkill at lave en boganmeldelse om sorte svaner fra Australien, men det er da heller ikke hvad bogen handler om. Hvad handler den så om? Det er lidt kompliceret, men forfatteren Taleb tager sig dog god tid til at forklare sig. Hvis jeg skal udtrykke hans pointer kort, så tillad mig at forsøge fra flere vinkler.

Vi kan ikke forudsige hvad der vil give success – men vi tror det

Vinkel 1: Mennesker har det med at tro på enkle forklaringer, det forfatteren  kalder The Narrative Fallacy. Historiefortællingsfælden, kunne man måske sige på dansk: Vi har det med at tro på sammenhænge der kan udtrykkes i enkle handlingsforløb, hvilket får os til at købe ellers letbenede påstande og politiske slagnumre, selv når årsagerne er rene tilfældigheder.

Et eksempel kunne være da Poul Nyrup som Statsminister begik løftebrud ved at ændre i efterlønnen. Efterfølgende tabte han i 2001 valget til Anders Fogh, og analytikere har travlt med at sige at de to ting hænger sammen. Efterfølgende har andre politikere været meget forsigtige med at gennemføre reformer af frygt for vælgernes dom, men den frygt bygger på et forenklet og muligvis forkert grundlag – det kan være 100 grunde til at Nyrup tabte. Alligevel tillægger vi historien om efterlønnen stor sandhedsværdi.

Vinkel 2: Årsag og virkning er mere komplekst end vi ofte tror, og mange gange kan vi faktisk ikke med nogen sikkerhed sige hvordan tingene hænger sammen. Vi hader bare at skulle sige “jeg ved det ikke”, så vi vælger belejlige og forenklede forklaringer.

Vinkel 3: En stor del af livet består af tilfældigheder, men alligevel har vi en trang til at finde enkle forklaringer. Irrationelle afvigelser sker hele tiden, og vi kan ikke forudse dem. Men vi kan være nærmest sikre på at de kommer.

Planlæg derfor efter, at du ikke kan forsudse hvad der sker, og sørg så for at du har en stor chance for at blive ramt af de tilfældigheder der har stor positiv konsekvens, samtidigt med at du sikrer dig mod de negative konsekvenser. Det er f.eks. muligt at renten på et tidspunkt vil stige voldsomt, men med et fastforrentet boliglån er man sikret mod konsekvenserne.

En andet konkret eksempel: Terrorangrebet 11. september i New York, eller det i februar 2015 i København for den sags skyld, det var en begivenheder der pludselig indtraf. Dagen før regnede vi ikke med at det skete, men alligevel gik der kun kort tid før vi havde masser af forklaringer, og kunne fortælle hinanden hvordan det kun var et spørgsmål om tid, at det kunne have været undgået osv.. Men det var tilfældigt.

Endnu et: I februar 2015 annoncerede Apple at de vil placere et kæmpe datacenter ved Viborg. På dagen er Dansk Folkeparti ude med beskeden om, er det er en irrationel afvigelse, og ikke noget vi kan regne med sker igen. Som vi hører hele tiden: Vi har verdens dyreste energi, og firmaerne flygter til udlandet, og derfor kan vi ikke regne med at andre gør som Apple. De har måske ret for så vidt at det er en afvigelse, men den slags sker netop, er pointen i Black Swan. Vi kan ikke forudse dem, men vi kan godt forvente at noget sker. Og verden er mere kompleks, og firmaer har andre argumenter for placeringen af et datecenter end prisen på en kilowatttime.

Eksempel tre: “Alternativet får svært ved at komme i Folketinget” siger de erfarne politiske analytikere kort efter at det nye parti har fået lov til at stille op. En helt klassisk, forudsigelig og ligegyldig nyhed, men også en farlig en. For vi aner det faktisk ikke, sagen er nemlig alt for komplekst. Hvor en analytiker vil sige, at som kortene ligger, så har de kun en 10% chance, så siger Black Swan at alt kan ske. 10% chance betyder, at hvis de stiller op 100 gange, så kommer de ind 10 gange. Men de stiller ikke op 100 gange, de stiller kun op én gang: Næste gang.

Sandsynligheder kan dermed ikke bruges til at sige, at de ikke kommer ind. Hvis Uffe Elbæk en uge før valget bliver revet rundt i pressen med påstande om urent trav, skattesnyd, overgreb på en mindreårig eller andet skidt, så er chancen måske ændret til 1%. Fremstår Alternativet på valgdagen derimod som det eneste parti i den røde blok med et troværdigt bud på hvor Danmark skal hen, så er chancen måske ændret til 75%. Hvis regeringspartierne i tiden frem til valget skuffer fælt, så skubber det måske vælgere i Alternatives retning. Men vi ved det ikke, og derfor er analytikers spådomme håbløst uinteressante. Medierne kunne spare sig deres gætterier. Kun én ting kan siges: Enten kommer de ind, eller også gør de ikke.

Boganmeldelsens konklusion og vurdering

Bogens konklusion og anbefaling er egentlig ret enkel: Du kan kun kontrollere hvad du selv gør, ikke alle de andre ting der kommer til at ske. Vil du gerne have succes med noget, så er tricket at placere dig selv i en sådan position, at det ukendte og tilfældige kan ramme dig med positiv effekt. Ligeledes skal du undgå situationer hvor du kan blive ramt af negative tilfældigheder, eksempelvis store regninger. For at blive helt konkret kan jeg opstille dette eksempel fra min egen dagligdag:

Hvordan får man sin nye bog til at blive en bestseller?

Her vil tidligere bestsellerforfattere beredvilligt levere en masse gode råd, baseret på hvad de tror var de få vigtige ting der gjorde lige netop deres bøger populære. Men disse ting behøver ikke at være det rette for dig. Faktisk, så er der god chance for at det de tror gjorde udfaldet slet ikke er det rigtige, for det er alt for komplekst til lige at forstå. Hvis man gerne vil lave en bestseller er Talebs råd derfor, at man skal skrive en bog. Så placerer man sig i en position hvor man rent tilfældigt kan få en bestseller. Endnu bedre: Skriv to, for så ruller du terningen to gange i stedet for en. Skriver du derimod ikke nogen, så er du helt sikker på at det ikke blev den næste bestsellerforfatter. Bruger du 100.000 kroner til en markedsføringskampagne for bogen, så har du eksponeret dig for den negative Black Swan: Din bog blev ikke en bestseller, men du tabte pengene.

Et andet eksempel: Dit job er noget lort, og du mistrives. Hvad skal du gøre?
Bliver du i jobbet, så er du eksponeret for en negativ Black Swan: Du kan blive fyret, firmaet kan gå konkurs eller jobbet kan få dig ned med nakken. Siger du derimod op, så er du nu eksponeret for den positive Black Swan: Du risikere at det næste er et rigtigt fedt job, bedre end du nogensinde kunne have forudset. Det sker ikke hvis du holder fast i hvad du har.

Et sidste historisk eksempel: Hvordan vinder man EM i fodbold?

Man stiller op, og så håber man.

Danmark havde i 1992 et af de dårligste landshold i Europa, og vi havde ikke kvalificeret os til Europamesterskaberne. Ved en tilfældighed kom vi med på et afbud (der udbrød krig på Balkan), og det lykkedes os mod alle ods at vinde. Der var mange tilfældigheder involveret, men det har ikke forhindret en helt generation i at se på sig selv som de bedste i Europa. Historiefortællingsfælden sejrer nok engang.

Hvad betyder det for dig, kort fortalt? Simpelt: Opgiv aldrig troen på at noget kan blive fantastisk. Rul terningerne, og se hvad der sker.

For mit egent vedkommende, så vil jeg gerne udgive en bestseller, ligesom min ven Christian Ørsted. Jeg vil også gerne have flere foredragsbookinger end jeg kan nå at holde, som min kollega Chris McDonald. Når jeg spørger dem, så har de begge et bud på hvad der førte til succes’en, og mange andre står i kø for at komme med deres forklaringer. Men dybest set ved vi ikke hvad der gjorde det, og alt jeg kan gøre er at udgive flere gode bøger, og holde flere gode foredrag, og så se hvad der sker.

Den konklusion er for mig meget opløftende, og det brude den også være for dig. For det betyder, at andres succes ikke er pga. et særligt talent, at de er født med en sølvske i munden, eller at de greb en mulighed der ikke findes mere. Det var mere eller mindre tilfældigt, og det betyder, at hvis du arbejder målrettet på noget, og bliver ved, så ruller du løbende terningen i tilfældighedernes spil, og en eller anden dag, der lykkes noget stort for dig. Efterfølgende kan du så more dig med at fortælle historien til dine venner om hvordan du vidste præcist hvad du skulle gøre, og hvordan det hele var planlagt…

Jeg giver Black Swan 5 af 5 stjerner, men må igen sige at den ikke er for alle. Forfatteren er skarp, besidder en vist humor, og taler om koncepter de færreste har hørt om, men på den anden siden er at godt til at forklare statistik og fordelinger “for dummies”, så det er muligt ta være med uden en doktorgrad.

Wikipedia har en ret solid faglig gennemgang af pointerne i Black Swan, og SAXO kan levere bogen til dig. Selv hørte jeg bogen som lydbog, og den er godt produceret.

Livsfarlig Ledelse - årets ledelsesbog

Boghjørnet anmelder: Livsfarlig Ledelse

Forfatteren tegner i bogens første del et dystert billede: 1400 danskere dør årligt af stress, 5 gange som mange som i trafikken. Alligevel gør vi intet ved det.

Christian Ørsteds seneste bog Livsfarlig Ledelse udkom før sommerferien på People’s Press, og første oplag blev revet væk på få uger. Jeg sikrede mig et eksemplar til receptionen to dage før den officelle udgivelse, og min vurdering af bogen får du i videoen her:

Livsfarlig Ledelse - årets ledelsesbogKort sagt: Jeg er vild med den bog. Christian Ørsted har begået et lille mesterværk, og bogen talte direkte til mig. Jeg er vild med den måde hvorpå han vender fire velkendte og populære forhold på hovedet, og viser os hvordan troen på at disse ting virker, det er ren myte. Han belyser således hvordan coaching fra nærmeste leder ofte forværre vores stress, hvordan det populære teambuilding i værste fald kan gøre os til små Al Qaida krigere der går i døden for andres mål, hvordan ros kan gøre os dumme og dovne, og hvordan vi kan være så motiverede at vi arbejder os til døde – godt hjulpet af belønningssystemer der virker mod hensigten.

Bogen er ude i andet oplag. Du kan se mere til den på dens egen hjemmeside, og så kan den erhverves hos Saxo.com. Læs den, og giv også et eksemplar til din chef.

 

Boghjørnet anmelder Drive

For mange (mange) år siden, troede man at vi kun var motiveret til at gøre ting der sikrede vores overlevelse. Man blev klogere, og formulerede hvordan vi gør ting der ikke er kritiske for vores overlevelse, hvis det betyder at vi kan undgå smerte, eller opnå glæde. I daglige tale kalder vi det for pisk eller gulerod – Daniel Pink kalder det for Motivation 2.0. Denne model der har vist sig at være pokkers sejlivet. Den holder nemlig ikke vand, men vi agerer som om den gør.

Motivation kommer indefra

For årtier tilbage var den almindelig motivation formidlet via pisken. Industriarbejderen fik godt nok løn for jobbet (en nødvendig forudsætning – ikke i sig selv motiverende), men derudover bestod motivationen for manges vedkommende i frygt. Frygt for at stå uden job i en tid uden socialt sikkerhedsnet, frygt for den næsten almægtige chef, der havde hånd og halsret over medarbejderne. Arbejdsglæde var en luksus og en bisætning. Midt i forrige århundrede begyndte nye ting at ske, og positiv motivation begyndte at fylde mere. Idag er den allestedsnærværende, og vi taler om omsorg, trivsel, fleksibilitet, gode relationer, venlighed, og så er der tidens helt store modefænomen: Resultatløn og bonussystemer. Til trods for at disse har dokumenteret ikke-effekt (en anmeldelse af Alfie Kohns bog “Punished by Reward” kommer en anden dag). Der er sket store fremskridt de sidste hundrede år, men vi hænger stadig fast i forældede systemer – systemer der ikke anderkender den seneste viden på området.

Drive  peger vejen frem for motivation – hånd i hånd med arbejdsglæden

Forfatteren og hans bog. Mon fire stjerner motiverer ham?

Daniel Pink lister i Drive – The surprising truth about what motivates us tre hovedområder, når der handler om hvad der faktisk motiverer mennesker. Han kalder det Motivation 3.0:

  • Autonomi. Siden 1950’erne har vi vidst, at øget selvstændighed og frihed giver øget engagement. Mennesker motiveres ved at få mulighed for at påvirke deres job og af at tage ansvar. Dette står i konflikt med begrebet som kontrol og detaljestyrring,  hvilket de fleste arbejdspladser i min erfaring ikke ved hvordan de skal håndtere.
  • Mestring, eller det at dygtiggøre sig. At have mulighed for at vokse med sit job, det vækker den indre drivkraft. Ledere og virksomheder skal evne at tilbyde det rette miks at udfordring og støtte, og her fejler mange. For lidt udfordring fører til kedsomhed og dalende engagement, for meget pres giver stress og udbrændthed. Flow-teorien beskriver dette i en nøddeskal (beskrives nærmere i et kommende blogindlæg, men google kan også finde det for dig), og tidens katastrofale tal for stress og udbrændthed taler sit tydelige sprog.
  • Formål, eller mening. Hvorvidt vi blot arbejder for at få penge på lommen, eller vi rent faktisk går op i jobbet og synes det er værd at gøre, har stor indflydelse på vores engagement og arbejdsglæde. Ledelsesopgaven bliver dermed at hjælpe med at vise hvori formålet består. If you build it, he will come.

Gennem 150 år oplevede vi stor stigning i vores teknologiniveau og vores velstand ved at lytte til videnskaben. Skal vi knække koden til velstand også i fremtiden, så kræver det at vi fortsat lytter til videnskaben. I en tid med vidensarbejde, behov for innovation samt lønpres fra alle sider, da er tiden kommet til at lytte seriøst til de menneskelige videnskaber. Daniel Pinks Drive er et glimrende sted at starte, og jeg giver den 4 af 5 stjerner.

RSA Animate har lavet en glimrende illustreret udgave af en tale Pink gav i 2009, hvor han ridseder teorierne op. Den har jeg lagt her.

Drive er udgivet af forlaget Riverhead Books, og har været på New Your Times bestseller-liste. Kan bestilles hos Saxo.com.

Boghjørnet anmelder Thyra Frank – Livsglæde & Stjernestunder

En leder i sin helt egen klasse

Bogen om Thyra Frank er skrevet af Jette Meier Carlsen, og udgivet på Gyldeldal. Jon Kjær Nielsen giver den 5 stjerne af 5 mulige.

Her op til jul melder det kendte spørgsmål sig: Hvad skal vi give i gave? Mange genkender sikkert, at deres kære ikke rigtigt kan siges at mangle noget, så det er sjældent at der er noget oplagt at give.

Jeg står selv ind imellem i situationen, men der er altid en vej ud: Boggaver. Med en boggave kan man give noget personligt, noget med tanker bag, og noget der giver fornøjelse i mange timer.

Således modtog jeg selv bogen om Thyra Frank i julegave, sidste år. Nu hvor jeg har læst den tøver jeg ikke med at anbefale andre at gøre min familie kunsten efter – “Thyra Frank – Livsglæde & Stjernestunder” er en fabelagtig bog, om et skønt menneske.

God læsning for ledere og alle andre

Når jeg har anmeldt bogen, så er det forbi jeg mener den har et vigtigt budskab til ledere og alle der arbejder med udvikling af vores arbejdspladser. For man kan i den grad ikke tænke på Thyra Frank uden også at tænke på de imponerende resultater hun har skabt, på det nu berømte plejehjem Lotte. Som en af 12 kanoniserede danske ledelsesbedrifter, så er det i den grad også et eksempel til efterlevelse, og heldigvis er bogen fyldt med historier om hvordan de gjorde på plejehjemmet Lotte. Vi får også Thyras personlige overvejelser om både det at arbejde med omsorg og det at være leder, og der er mange guldkorn.

Jeg vil ikke skrive mere, men du kan jo se min anmeldelse på videoen her, mens du snupper en kop kaffe eller måske en bid af din frokost. Jeg prøver at gøre dem korte, men jeg havde meget på hjertet her :o)

“Thyra Frank – Livsglæde & Stjernestunder” får 5 stjerne af 5 mulige. Læs den.

Læs også:

Boghjørnet anmelder Fierce Leadership.

Boghjørnet anmelder Relax!.

Boghjørnet anmelder Relax!

Tro på at de kan, og slap af!

Vejen til frelse, eller i hvert fald et mindre stressende arbejdsliv, såvel som bedre resultater i virksomheden, går for chefer gennem principper som tillid og uddelegering af ansvar. Det er fundamentet for den lille business-novelle “Relax!”, af skrevet af kollegerne Henry Stewart, Cathy Busani og James Moran. Jeg læste bogen i august 2011, efter at jeg i foråret fik den foræret af Cathy under et virksomhedsbesøg i London. Her min anmeldelse:

Based on a true story

Relax! lærer os, at god ledelse går via tillid og frihed – og viser konkrete veje dertil.

De tre forfattere har en lidt speciel historie. De kommer alle fra samme firma, nemlig Happy (tidligere Happy IT). Firmaet var en kursusvirksomhed der nu har udviklet sig til også at rådgive i hvordan man skaber arbejdsglæde. Historien i bogen er en fiktiv fortælling om en stresset mellemleder, men de principper som der formidles i bogen, og som bliver hovedpersonens frelse, er nogen som Happy selv praktiserer. Så der er altså ikke blot tale om idealer og smukke hensigter, men om metoder og tilgange til ledelse som er afprøvet med succes.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg har en forkærlighed for ledelsesbøger skrevet som fiktion, og Relax! er en af de bedre af slagsen. Forfatterne slipper rigtigt godt afsted med at få deres budskab pakket ind i en troværdig historie, og det bliver så dejligt konkret når det skal bringes til at virke en i virkelig situation, opdigtet eller ej. Bogen er anbefalelsesværdig til ledere og andre med interesse for emnet, og får 4 stjerner. Kan fås hos Amazon.

Læs også:

Boghjørnet anmelder Fierce Leadership.

Boghjørnet anmelder Fierce Leadership

Denne bog er et scoop for ledere og andre med interesse i udvikling. Jeg læser mange bøger om ledelse, organisationsudvikling og personlig udviklling, og jeg håber at jeg med Lederens Boghjørne her kan hjælpe andre til at skyde genvej til de mest nyttige og/eller nyskabende.
Ud over løbende at anmelde det jeg læser, så kommer der også anmeldelser af nogle af de tidligere fra biblioteket, i det omfang jeg kommer efter det. Efterhånden som der er nye anmeldelser kan de altså både være af nye bøger, og af klassikere.

Så, lad os straks spring ud i det, med anmeldelsen af Fierce Leadership, af Susan Scott.

Den korte konklusion: En super bog, der fortjener en 1. plads og 5 stjerner. Den kan anbefales til ledere, konsulenter og alle der arbejder med udvikling. Den skiller sig ud med det direkte sprog, forfriskede nye idéer samt praktiske værktøjer og processer til at komme igang med de nye metoder.
Bogen kan bestilles hos Saxo.dk.