Leg på jobbet – på besøg i Go’Aften Danmark
Voksne er blot børn der har glemt hvordan man leger.
– Ukendt
Mandag aften fik jeg selv mulighed for at lege med mit arbejde, i en seriøs sammenhæng. Årsagen var Go’Aften Danmarks indslag om netop leg på jobbet, og jeg var ét af fire gæster der skulle give deres besyv med. Det var meget klassisk journalistik: Der var en forsker, en case-virksomhed og så mig som praktikker til at levere svar på journalisters mest benyttede spørgsmål “Hvordan, sådan helt konkret?”
Værterne Cecilie Frøkjær og Steen Langeberg var meget festlige at arbejde sammen med, og højdepunktet var klart lige før rulleteksterne, da Cecilie spurgte mig hvordan vi kunne få noget mere leg ind i studiet. Jeg foreslog en fjollet selfie, for at slægte Thorning og Obama på. Takket været noget blæret teknologi fra Apple, så lykkes det at få signalet fra mine telefon på live TV, og det så ud som på billedet øverst. Her ved siden af får ud også det billede jeg tog. Stor tak til Cecilie Frøkjær for at være super frisk og sjov at arbejde sammen med :o)
Det var ikke første gang jeg udtalte mig om emnet. Tidligere har jeg udtalt mig til samvirke, og Ritzau havde mine pointer med i en pressemeddelelse om det samme, hvilket skabte omtale i flere lokale medier. Årsagen var dengang at et flertal af danskerne i en undersøgelse sagde ja til, at de gerne vil lege mere på jobbet.
Leg kan ses på bundlinjen
Når det overhovedet er relevant at tale om hvordan vi kan lege på jobbet, så er det fordi de ikke kun er sjovt, men også en objektiv godt ide. Til programmet havde de også inviteret lektor Ann Charlotte Thorsted fra Aalborg Universitet, forfatter til bogen Den Legende Organisation. Hun talte om hvordan man kan tilgå sit arbejde mere legende, og beskrev også de mange fordele for både os og arbejdspladsen, hvis vi bliver mere legende. Leg og sjov er nemlig en direkte vej til en dag med masser af arbejdsglæde, og fordelene herved er der mange af. Du bliver eksempelvis mere:
- produktiv
- lærenem
- engageret
- kreativ
- hjælpsom
- samt en bedre kollega.
“Hvad kan man konkret gøre, sådan helt konkret, for at lege mere? Konkret?”
Nu var jeg jo inviteret til at komme med forslag til hvad man kan gøre, så I skal ikke snydes for de eksempler jeg delte i programmet:
- Leg uden ekstra tid: Lav en hinkerude eller en dansezone på gulvet. Klares hurtigt med lidt malertape.
- Spil spil. De står i skabet i alle hjem, og det kan også fungere på jobbet. Brætspil, Playstation, bordfordbold, du kender de gode klassikere.
- Vær en kreativ tosse, som ham der arrangerede curling med frosne kyllinger. Yep, sand historie.
- Hjemme kan vi hygge og lege med madlavningen, i stedet for at stresse og blive færdige hurtigt muligt. Du kan endda sætte et kamera op og lave dit eget TV-køkken, som i Go’Aften Danmark studiet.
- Udklædning – min favorit! Tematiser fødselsdagsfesten hjemme, som min egen Matador-fest, og lav fælles udklædningsdage på jobbet. I mine foredrag fortæller jeg ofte om hedengange Softscan, hvor de klædte sig ud på Crazy Thursdays. Efterfølgende kunne de dokumentere et højere salg på de dage!
Jeg kom også til at nævne netværket Glade Chefer, hvor ledere der bekender sig til arbejdsglæde mødes og inspirerer hinanden. Dem kan du læse mere om her.
Skab en social arbejdsplads
Jeg ser selv den største fordel ved leg på jobbet i, at det kan bringe os tætte sammen. Vi lærer nogle helt andre ting om hinanden gennem leg end gennem fagligt samarbejde og diskussioner. For som det blev udtrykt for 2400 år siden:
Man kan lære mere om et andet menneske gennem en times leg og spil, end gennem et helt års samtaler”
– Platon
Jeg kan derfor kun opfordre til at man skruer ned for alvoren og op for arbejdsglæden, og bliver bare lidt mere menneskelig. I min bog 100 Tips Til Arbejdsglæden taler jeg om vigtigheden af at reducere social distance og at lære hinanden bedre at kende, og der er et utal af indgange dertil. Jeg er dog meget varsom med at komme med faste løsninger, da hver situation er forskellig. Men det handler at at give slip, om at turde og om at give plads til den legende tilgang.
Jeg tror meget på, at vi ved fælles indsats kan opbygge mere sociale arbejdspladser, med store positive konsekvenser for både mennesker og resultater. Præcis som værterne gjorde i studiet, efter det ellers alvorlige indslag. Godt Gået!
Ekstra: Få ebogen (34 sider) med 12 enkle redskaber til at løfte arbejdsglæden – indtast din email i boksen her ved siden af.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!