Video om arbejdsglæde

Hil alle, der er skredet fra et lortejob!

Video om arbejdsglæde

400 ledige fik et skud energi, til foredraget om arbejdsglæde. Klik på billedet eller linket i bunden af artiklen for at komme til filmen.

Svar hurtigt og ærligt på følgende: Har du nogensinde sagt op fra et lortejob, uden at have noget andet på hånden? Du måtte bare væk derfra?

Hvis du kan sige ja, så er du som over en trediedel af de 400 mennesker jeg hold foredrag for forleden, til Fest For Fyrede. Da jeg spurgte dem om nogen havde prøvet den situation fløj det til min overraskelse op med hænder!

Hvis du sagde ja til spørgsmålet, så vil jeg ydermere gerne sige tillykke, for det er sejt gået. Alt for mange mennesker vælger at holde fast i et dårligt job, for længe. Fordi udsigterne er usikre, fordi jeg frygter ledighed, fordi jeg afhængig af pengene, fordi der er status i jobbet eller virksomheden, fordi min familie eller mine venner ikke tør, fordi jeg allerede har investeret så meget i jobbet, fordi fordi fordi…

Giv opmuntring, ikke sympati

Der sker stort set aldrig, at vi når til den sidste i måneden uden en ven på Facebook skriver, at han/hun er blevet fyret eller selv har sagt op. Jeg svarer altid noget i denne retning:

Tillykke! Jeg ved godt det betyder, at du står i en uklar situation lige nu, men der er bedre tider i vente. Jeg tror fuldt og fast på, at du er på vej til et bedre job, du kan bare ikke se det endnu. Du skal have alt muligt held og lykke!

Indtil videre, så er ingen blevet stødt over at jeg på denne måde giver dem en uventet opmuntring, i stedet for den sympati man oftest ser.

For et par måneder siden, da vi stod en gruppe og smalltalkede efter et foredrag, der var der en kvindelig bekendt der forklarede, at hun sad i et dårligt job, hvor chefen var den helt store brokrøv. Hun var meget i tvivl om hvad hun kunne gøre ved det, for som relativt nyuddannet akademiker er udsigterne mildelst talt noget usikre. “Kom væk”, sagde jeg straks, inden jeg fik tænkt mere over det. To dage efter fik jeg en mail: Nu havde hun sagt op, og det var en endda kun den syvende i måneden, så hun fik ikke glæden ved at gære det lige før den første. Det er sådan det skal gøres – er beslutningen taget, så få gjort noget ved det!

Det kunne naturligvis give mig lidt sved på panden, at jeg på den måde har påvirket en til at kaste sig ud i usikkerhed, men jeg trøster mig ved to forhold: Dels, så har vi i Danmark verdens bedste sikkerhedsnet for ledige, selv efter de seneste ændringer i kontanhjælp og dagpenge. Og dels, og mere vigtigt, så har jeg aldrig mødt nogen, der et år efter kunne fortælle, at de har fortrudt at de skred fra lortejobbet. Det sker ikke. Så lad mig gentage: Kom væk.

 

Mere guf: En videooptagelse af mit foredrag for de 400 ledige kan ses her eller ved at klikke på billedet herover. Vil du downloade min ebog med 12 konkrete tips til dagligdagen, så er det her.

Fest For Fyrede er en konference arrangeret af en række frivillige netværk for ledige, sammen med Jobindex, og det er gratis at deltage. Jeg valgte at støtte den gode sag med et foredrag, ligesom jeg to gange tidligere har godt foredrag hos Powerjobsøgerne. Er du ledig, så kan jeg varmt anbefale at du deltager næste gang – du kan læse mere meget om Fest For Fyrede her.