Hvorfor går du på arbejde?

Studievejlederen: “Når du går ud af skolen, vil du så være en af dem der arbejder? Eller overvejer du andre muligheder for et godt liv?”

Den samtale husker du måske ikke, i 9. klasse eller i 3.G? For du blev aldrig spurgt om du ville arbejde. Det bliver bare taget for givet, i vores kultur og i samfundskonstruktionen.

I de sidste 4,5 år har jeg arbejdet hen imod økonomisk uafhængighed, så arbejde for første gang kan blive en option for mig, og ikke obligatorisk. Det har fået mig til at tænke en del over hvorfor vi (stort set) alle sammen går på arbejde og gør karriere.

Vi blev aldrig spurgt. Det blev blot taget for givet, at det ville vi (skulle vi).

Alle i min familie og omgangskreds arbejdede, da jeg var barn. Undtagelsen var de få arbejdsløse, og det blev understreget, at det var en uheldig tilstand. De var også fattige som kirkerotter.

Jeg hørte også om pligt, og her i 2026 taler Statsministeren stadig taler om at gøre sin pligt, til trods for at alle under 40 faktisk ikke forstår hvad damen taler om. Samfundet er indrettet på, at vi donerer vores arbejdskraft, og donerer vores skattekroner.

I bytte får vi så løn udbetalt, så vi kan udskyde vores pengeproblem én måned af gangen. Meget få griber det anderledes an, og vælger at løse dét problem én gang for alle.

Er der nu noget galt med at arbejde, spørger du måske?

Næh, det er der sådan set ikke, selvom du ikke bevidst valgte, at det skulle være din vej i livet. Så længe du trives i det, livet er bedre pga. det, og hvis din familie er i balance imens du gør din pligt og gør din karriere. Super.

Tallene viser en anden historie.

I 20 år har jeg arbejdet med trivsel og virksomhedskultur. Jeg har hørt historierne og set tallene: Danskerne har i vid udstrækning ondt i arbejdslivet, og dermed ondt i livet.

Om få år kan AI og robotter lave næsten alt arbejde. Men ikke endnu. I overgangsfasen kan det blive værre, før det bliver bedre. Nogle vil blive fyret, andre vil blive kastet rundt i konstante krav om forandringer. Du skal være omstillingsparat, sagde de til os…

Jeg gør fortsat min pligt, et par år endnu. Hjælper med at skabe gode arbejdspladser. Det er godt for virksomhedens resultater, serviceniveau osv., men skal jeg være ærlig, så gør jeg det for medarbejdernes skyld. Fordi jeg ikke synes vi kan være bekendt at kræve at de arbejder (det er realiteten i det danske samfund), og så slider vi dem op, brænder dem ud.

Mit fokus er dog mere nuanceret, og jeg vil ikke bare lade som om arbejde er Guds gave til mennesket, og din gave til Statsministeren. Jeg vil også opfordre til reflektion. Til aktivt valg.

Nyt foredrag ser dagens lys

Jeg har derfor lanceret et nyt foredrag, uden at vide om nogen vil have det. Aarhus Universitet ville gerne, og min hemmelige premiere var i sidste uge (januar 2026), foran 75 ansatte, alle højtuddannede og pligtopfyldende. Det gik godt.

Hvorfor går vi på arbejde? hedder det nye foredrag. Mere info her på hjemmesiden.

Men sig mig: Hvorfor går DU egentlig på arbejde?

Flere tip hver uge

Hver mandag morgen udgiver Jon.dk en tanke, en provokation eller et nyt tip til en bedre uge. Du kan modtage dem på mail, helt gratis. Skriv dig op, og modtag Målrettet Mandag i indbakken. Du kan også følge Jon Kjær Nielsen på LinkedIn, hvor han også deler tips og inspiration til arbejdslivet.

ekspert i arbejdsglæde jon kjær nielsen

Om forfatteren: Jon Kjær Nielsen (f. 1977) er uddannet civilingeniør med speciale i organisationer og læring. Siden 2004 har han holdt over 1300 foredrag, workshops og kurser (primo 2026 tal), og han er forfatter til to bestsellere med praktiske redskaber til arbejdsglæden. I 2012 gav han en TEDx-tale om arbejdsglæde i London, og Jobindex har placerede ham på en top-10 over de bedste foredragsholdere i Danmark. Jon taler i dag ved ca. 70-80 store og små events om året. Kontakt ham med din forespørgsel.