Kære TRM/AMR & hverdagens helte!

Mange tak for sidst! Det var en fornøjelse at tale for jer på konferencen hos HK på Artillerivej.

Jeg er rigtig glad for den gode energi i udviste, og fordi I turde/ville være med i de (pr)øvelser, jeg udsatte jer for. Nu håber jeg, at I også tager handling for at få endnu mere arbejdsglæden ind i hverdagen. Omgivelserne er svære at styre, men vores egen dagligdag kan vi påvirke på mange måder. Her på siden finder du:

  • tips og tricks, der kan hjælpe dig videre, så du kan træne elefanten
  • den præsentation jeg brugte
  • lidt videoklip med fokus på arbejdsglæde
  • en litteraturliste
  • et særligt tilbud til jer, hvis I kunne bruge et oplæg ude hos jer.

Du er meget velkommen til at give en tilbagemelding på oplægget. Det vil jeg være glad for. Det tager kun 1 minut og kan gøres i dette skema.

Så kan du i øvrigt også altid ringe og få et godt råd, jeg hjælper altid hvor jeg kan. Fang mig på 24 82 46 69 eller [email protected]

Bog-konkurrencen

Vind en bog! Hver måned trækker jeg lod om en bog, sendt til din adresse, bland alle der har tilmeldt sig nyhedsbrevet i den måned. Vinderen annonceres i nyhedsbrevet.  Tilmeld dig nu. Og husk du altid kan hoppe af igen, med et enkelt klik.

Mere viden om ledelse og arbejdsglæde – Nyhedsbrev og Facebook

Hvis du er sulten efter mere viden og flere praktiske værktøjer, eksempler på fede jobs, boganmeldelser m.m., så kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev, og du kan læse mere i bloggen. Du kan også læse min bog, Arbejdsglæde på 6 uger, hvis du vil spendere de uhyrlige 99,- kroner den koster :o)  Det sidst nye er muligheden for at “like” på Facebook, og se opdateringer der.

Præsentationen

Du kan downloade dagens slides her.

Rabat ved ekstra oplæg

Hvis I efter konferencen skulle ønske at jeres kolleger hjemme også oplever foredraget, så vil jeg gerne give 20% rabat til bookinger fra alle jer der deltog, for at støtte HK’s arbejde for øget trivsel og endnu mere arbejdsglæde. Læs mere her på hjemmesiden, og kontakt mig endeligt med spørgsmål.

Øvelser fra dagen

Et oplæg og en dags fokus er én ting – noget andet er at skabe forandringer. Her har jeg derfor samlet nogle af de enkle og praktiske tips, jeg kom med på dagen. Der skulle således ikke være nogen undskyldninger for ikke at tage handling :o)

Knyt forbindelsen med et godt “Go’ Morgen”

Sammen øvede vi at skabe gode relationer fra morgenstunden. Et godt go’ morgen er et hvor du:

  • Får øjenkontakt
  • Siger go’ morgen
  • Tilføjer noget mere, en kommentar eller et spørgsmål
  • Berører den anden

Ros og anerkendelse

At blive anerkendt for det vi er gode til og det vi gør godt, er et stort menneskeligt behov og en vigtigt kilde til glæde og motivation. Du kan gøre det på mange måder:

  • Sig det med egne ord, ansigt til ansigt. Vær så specifik som mulig og undlad at komme med venlige forbedringsforslag.
  • Gør det på skrift. På en seddel, en email eller måske et postkort.
  • Spred ordet. Sig det til alle til et møde, stik hovedet ind på kollegernes kontorer eller send en alle-mail med rosende omtale af en kollegas resultater.
  • Giv en High Five, og sig “Godt Gået” eller “Sådan makker”. Det er hurtigt, nemt, synligt og effektivt :o)

Vigtigst af alt, uanset hvordan du gør: Vær ærlig og tro mod dig selv.

Start møder positivt

Et møde der starter positivt forløber bedre, og med bedre resultat. Start derfor med et punkt med positivt indhold, eller vælg en alternativt start: Fortæl om en succes eller et stort fremskridt, eller gå bordet rundt inden mødestart og del personlige succes’er, weekendens bedste oplevelse eller lignende.

Fejre succes’er

Nå du eller dit team lykkes med noget, fejrer I det så, eller er det hurtigt videre til det næste? Gør det til en vane at holde “rejsegilde” hver gang I har nået en milepæl eller klaret en udfordring. Det kan gøres stort, med middag og champagne, eller det kan gøres let, enkelt og effektivt: Saml gruppen stående, giv specifik ros til deltagerne og giv hinanden et “Godt Gået” og en klapsalve.

Fejring kan ikke udskydes uden tab, så gør det med det samme, i dag!

Positivt fokus

Vi er alle mere eller mindre kritisk anlagt, det er helt naturligt. Psykologer kalder det Negativity Bias. Det kan du komme ud over ved aktivt at fokusere på det positive. Spørg derfor dig selv, inden du går hjem:

Hvad har været tre gode ting i dag?

Hjerneforskere har fundet ud af, at ting virker mere sande for os, når vi skriver dem ned. Så det kan du altså med fordel gøre – så har du også noget rart at se tilbage på :o)

Uventet venlighed

Du kan gøre dine kolleger rigtig glade ved at overraske dem positivt. Det behøver ikke at være noget stort – en kop kaffe hentet på det rette tidspunkt eller et tilbud om hjælp, det kan redde dagen.

Tal om andet end jobbet – dagligt

Både chefer og medarbejdere har behov for at kende hinanden godt, som hele mennesker. Derfor er det vigtigt, at du tager tiden til at tale med dine kolleger og/eller medarbejdere – uden pres og uden, at det handler om opgaverne. Sæt dig for at nå mindst én lille snak hver dag, også selvom du har travlt.

Vær glad, og vis det

Hvordan ser man ud, når man er seriøs? Mange vil sige let sur, i hvert fald med en alvorlig mine, og man smiler ikke. Vrøvl! Man kan sagtens være rigtig glad på jobbet, smile og stadig tage arbejdet alvorligt. Da du faktisk er bedre på jobbet når du er glad, så giver det rigtig meget mening! Øv det, evt. foran spejlet :o)

Litteraturliste

Hvis du gerne vil klædes på med mere faglig viden på feltet, så han jeg anbefale følgende bøger. De fleste findes desværre kun på engelsk:

Learned Optimism, af Martin Seligmann, grundlæggeren af positiv psykologi fagområdet.  Om fordelene ved den optimistiske levevis.

Delivering Happiness, af Tone Hseih – biografi om firmaet Zappos.com

The Happiness Advantage, af Shawn Achor – positiv psykologi, med forskning og anvendelsesmuligheder, i stil med Selligmann

Arbejdsglæde på 6 uger, af Alexander Kjerulf og Jon Kjær Nielsen :o)

The Happiness Hypothesis, af Jonathan Haidt – resultater fra psykologi og anvendelse. En glimrende og solid bog, med høj faglighed.

The Strength Book, af Robert Biswas-Diener. Om fordelene ved at fokusere på sine styrker.

Selvledelse – 1 +1 er af og til mere end to, af Bertrelsen, Brønserud m.fl. – om Middelfart Sparekasse

Drive, af Daniel Pink – den seneste motivationsteori. Se også Daniel Pinks super 10 minutter foredrag her.

Kære Irma – It’s all about people, af Afred Josefsen. Biografi om Irmas turn-around til en succes.

Maverick, samt The seven-Day Weekend, af Ricardo Semler. Om Semco, en fantastisk og usædvanlig virksomhed.

The Customer Comes Second, af Hal Rosenbluth. Om succes og ledelse hos Rosenbluth International.

Arbejdsglædevideoer

Uventet venlighed der gør meget glad: Vi fejrer Mukhtars fødselsdag:

Hos Southwest Airlines må man tage hele personligheden med på jobbet. Det gav den rappende steward:

Jeg har lavet dette korte indslag med telefonpigerne laver kagekonkurrence og involverer kunderne:

 

Der er meget mere i bloggen, og hver måned i nyhedsbrevet.

Ha’ en fed dag!

Jon Kjær Nielsen