Keynote om arbejdsglæde, på HR konference i Østeuropa
I næste uge har jeg fornøjelsen og æren at være inviteret som Keynote Speaker på konferencen “New Vision in HR”, der afholdes 21. september i Bratislava.
Danmark har verdensrekord i arbejdsglæde, og det mener de, at de kan lære noget af i Østeuropa. Konferencen handler om de nyeste trends og fremtidsperspektiver for HR-professionelle, så deltagerne er en blanding af Personalechefer, HR-konsulenter, recruiters m.m. Bland talerne findes både forskere, ledere og konsulenter.
Mit bidrag bliver at få den meget forskning i arbejdsglæde ned i øjenhøjde, og give deltagerne inspiration og simple redskaber der kan bruge i deres dagligdag. Jeg regner med at få fortalt historierne om nogle af de danske arbejdspladser med høj arbejdsglæde, så som Middelfart Sparekasse, CityCallCenter, IRMA og flere, som jeg gør det i mine arbejdsglæde foredrag. Det bliver fedt – og så får jeg også set Bratislava for første gang :o)
Læs mere om konferencen, og se hele talerrækken, på hjemmesiden for New Vision in HR.