Efterløn eller bedre ledelse!
Efterlønnen har været et stort tema i årets politiske debat. Debatten er gået på hvor mange der skal have mulighed for at forlade det hårde arbejdsliv til fordel for en tidlig tilbagetrækning. Økonomi kontra antallet af nedslidte har været de eneste argumenter bragt til torve.
Ifølge Politiken den 13. oktober erkender fagbevægelsen nu, at slaget om efterlønnen er tabt, og fokus rettes nu et nyt sted: Bedre arbejdsmiljø!
Efterlønnen til side, så er det en storartet udmelding fra LO, at forebyggelse og bedre arbejdsmiljø skal have mere fokus. At det ikke er sket så tydeligt noget før, det kan man undre sig over. Et bedre arbejdsklima er den vigtigste faktor hvis man gerne vil hæve produktiviteten, mindske sygefraværet og forhindre udbrændthed. Fagbevægelsen har i 110 år jagtet højere løn og færre arbejdstimer, og det må være på tide at vi erkender, at vi har det meget godt, når det kommer til netop kompensation og frihed. Arbejdsmiljøet står det derimod mange steder skidt til med.
Oplagte sager – ingen handling
For nogle år tilbage besøgte jeg en hospitalsafdeling hvor personaleomsætningen var så høj, at 22 ud af 23 sygeplejesker ikke havde været ét år på afdelingen. Alligevel skete intet, og sygeplejeskerne tog selv initiativ til modtage noget rådgivning om stress og højere arbejdsglæde. Hvor er den faglige organisation der sætter virksomheden stolen for døren, og forlanger forbedringer for deres medlemmer? Hvor er den hospitalsledelse der skrider ind og skaber en velfungerede afdeling – eller bliver fyret for ledelsessvigt?
Problemet er, at alt for mange steder bliver det gode arbejdsmiljø betragtet som en hobby, en luksus, som kan skal være heldig hvis man får. Præcis samme holdning som kommer til udtryk i den gamle vits om, at sexchikane er et personalegode hvis man er fyldt fyrre.
Men arbejdsglæde er ikke en luksus. Det er den vigtigste faktor i at skabe en effektiv arbejdsplads der når sine mål, samtidigt med at der sikres gode vilkår for et personale der kan forvente at skulle tilbringe stadigt flere år på arbejdsmarkedet. Arbejdsmiljøet bliver dermed en meget vigtigt opgave for ledelsen – måske den vigtigste. For alt for mange mennesker er arbejdet stadig et otte timers dagligt hul i livet, og hvem kan så bebrejde dem, at de gerne trækker sig tilbage?