Boghjørnet anmelder Thyra Frank – Livsglæde & Stjernestunder

En leder i sin helt egen klasse

Bogen om Thyra Frank er skrevet af Jette Meier Carlsen, og udgivet på Gyldeldal. Jon Kjær Nielsen giver den 5 stjerne af 5 mulige.

Her op til jul melder det kendte spørgsmål sig: Hvad skal vi give i gave? Mange genkender sikkert, at deres kære ikke rigtigt kan siges at mangle noget, så det er sjældent at der er noget oplagt at give.

Jeg står selv ind imellem i situationen, men der er altid en vej ud: Boggaver. Med en boggave kan man give noget personligt, noget med tanker bag, og noget der giver fornøjelse i mange timer.

Således modtog jeg selv bogen om Thyra Frank i julegave, sidste år. Nu hvor jeg har læst den tøver jeg ikke med at anbefale andre at gøre min familie kunsten efter – “Thyra Frank – Livsglæde & Stjernestunder” er en fabelagtig bog, om et skønt menneske.

God læsning for ledere og alle andre

Når jeg har anmeldt bogen, så er det forbi jeg mener den har et vigtigt budskab til ledere og alle der arbejder med udvikling af vores arbejdspladser. For man kan i den grad ikke tænke på Thyra Frank uden også at tænke på de imponerende resultater hun har skabt, på det nu berømte plejehjem Lotte. Som en af 12 kanoniserede danske ledelsesbedrifter, så er det i den grad også et eksempel til efterlevelse, og heldigvis er bogen fyldt med historier om hvordan de gjorde på plejehjemmet Lotte. Vi får også Thyras personlige overvejelser om både det at arbejde med omsorg og det at være leder, og der er mange guldkorn.

Jeg vil ikke skrive mere, men du kan jo se min anmeldelse på videoen her, mens du snupper en kop kaffe eller måske en bid af din frokost. Jeg prøver at gøre dem korte, men jeg havde meget på hjertet her :o)

“Thyra Frank – Livsglæde & Stjernestunder” får 5 stjerne af 5 mulige. Læs den.

Læs også:

Boghjørnet anmelder Fierce Leadership.

Boghjørnet anmelder Relax!.