Taknemmelighedsdagbogen
Arbejdsdagen og livet er fyldt med op- og nedture. Vi har oplevelser gående fra det spændende over det sjove og til det kedelige, det ubehagelige og det frustrerende. Sådan er det for alle. Men ikke alle håndterer det ens.
Forskellige mennesker håndterer imidlertid dette meget forskelligt. Nogle lægger meget vægt på de negative hændelser, og tolker dårlige oplevelser som bevis på egen ulykke, manglede evner eller en uheldig skæbne. Andre har en enestående evne til at lægge små og store ulykker bag is, og samtidigt udvise stor taknemmelighed over gode ting i livet. Det ekstreme tilfælde er der hvor selv ulykke er noget der bliver sat pris på, for “det lærte mig noget vigtigt” eller “det kunne have gået meget værre”.
Fagkundskaben taler om taknemmelighed som en af de vigtigste følelser, når det handler om at øge velvære og livslykke. Der er forsket intensivt i taknemmelighed siden årtusindskiftet, og resultaterne viser, at taknemmelige mennesker er gladere, mindre stressede og har lavere risiko for at blive ramt af depression. Det er også mere tilfredse med deres sociale relationer og livet som helhed. Taknemmelighed kommer også til udslag som en større følelse af kontrol over eget liv og et højere selvværd.
Den rigtigt gode nyhed kommer først nu: Taknemmelighed kan, som mange andre ting, læres. En meget effektiv metode, med klinisk dokumenteret effekt, er at skrive taknemmelighedsdagbog.
Sådan gør du
Anskaf dig en lille notesbog, og begynd at lave daglige notater over hvad du er taknemmelig for. Vælg gerne et fast tidspunkt at gøre dette på, enten lige inden du forlader jobbet, eller lige inden du skal sove. Det sidste har i øvrigt vist sig at have positiv betydning for dine drømme, da det samtidigt fjerner fokus fra eventuelle negative tanker.
Skriv mindst tre ting ned du er taknemmelig for. Det kan være gode ting der er hændt i løbet af dagen, gode nyheder du har modtaget, resultater du har opnået, mennesker du har mødt eller det kan være refleksioner du har gjort dig over jobbet, livet eller dit parforhold. Følg denne metode til punkt og prikke i mindst to uger, og se hvad du synes om det. Hvis du er som mange af de mennesker der har indgået i studier af effekten af at skrive taknemmelighedsdagbog, så vil du vælge at fortsætte efter de to uger. Din taknemmelighed vil stige som konsekvens heraf, og hvilket kan have stor effekt, som beskrevet ovenfor.
Er du ikke til håndskrevne “dogme-noter”, så kan et dokument på din computer også bruges, eller du kan endda downloade en særlig App til din smartphone (søg på gratitude), hvis du gerne vil skrive dine noter på den. Derfra kan du så dele dine hvad du er taknemmelig over, med alle de andre brugere. Det er svært ikke at være taknemmelig over Internettet…
Jeg besluttede selv at tage dette metodes fordele alvorligt i starten af 2008, hvor jeg placerede en lille A5 bog ved siden af min seng. I en lang periode skrev jeg næsten hver dag, nogle gange en hel side. Idag er jeg uden tvivl mere optimistisk indstillet, og tager lettere på tilbageskidt og kedelige oplevelser. Der er jo så meget af være taknemmelig over.
“Taknemmelighedsdagbogen” er et tip fra Bogen 100 Tips til Arbejdsglæden, der udkom i april 2013. Læs flere tips her i bloggen (klik på kategorien “Tip til arbejdsglæden” herover), og tilmeld dig nyhedsbrevet for at få seneste opdateringer, eller følg med på Facebook.