Så gør dog noget! Kultur kan påvirkes.
Her er et spørgsmål til alle, uanset job: Hvad er den ene ting der betyder mest for din arbejdsglæde? Den ting som kan gøre et ellers udemærket job til et helvede, og den ene ting som også kan redde din dag og give dig minder for livet? Svaret: Andre mennesker.
Psykologer er ikke i tvivl: Positive relationer er en af de vigtigste ting vi mennesker søger for dets egen skyld, og ikke for at opnå noget andet. Positive relationer er med til at gøre livet værd at leve, og ensomme mennesker har målbart dårligere helbred som en konsekvens deraf. På jobbet følger flere alvorlige konsekvenser.
Den påvirkelige kultur
Kultur definerer en arbejdsplads, og gør ét sted unikt i forhold til et andet. Det er kulturen der gør, at to ellers ens arbejdspladser opleves vidt forskellige, og kan levere vidt forskellige resultater. Det gælder alle steder, uanset om vi taler to grupper af hjemmehjælpere, to mindre IT-virksomheder, to slagterier eller to håndværksvirksomheder. Hvert sted har sin egen kultur, og det kan gøre hele forskellen.
Ét sted kan kulturen bidrage positivt, f.eks. ved at:
- Der er en god tone blandt kollegerne
- Kollegerne er meget hjælpsomme.
- Man har tradition for socialt sammenhold og mange aktiviteter.
- Der heppes, og succeser fejres.
- Opgaver og kunder omtales på en sådan måde, at det skaber stolthed.
- Problemer håndteres konstruktivt, og der dvæles ikke unødigt ved fortiden.
- Arbejdspladsen er præget af en optimisme og tro på det gode ved fremtiden.
En sådan arbejdsplads har en “ja, vi kan” tilgang til arbejdet og eventuelle problemer, og der findes løsninger og skabes resultater. Kollegerne bakker hinanden op, og der udvises omsorg. Det frie initiativ værdsættes, og atmosfæren er tryg og tillidsfuld.
Arbejdspladsen få kilometer væk ligner, set udefra. Vilkårene er de samme, men man opnår langt fra de samme resultater. Her er kulturen kendetegnet ved:
- Enhver er sig selv nærmest, og kollegerne står aldrig på spring for at træde til.
- Problemer med bagtaleri, mobning og hårdt sprog.
- Udpræget mistillid og kontrol.
- Problemer ses som katastrofer og bidrager til følelsen af håbløshed.
- Ringe fællesskab, hvor successer ikke markeres.
- Fravær af socialt sammenhold.
Den beskrevne virksomhed kan have nok så dygtige mennesker ansat, men stadig lider den. Den udprægede “nej, det kan vi ikke” kultur hæmmer produktiviteten og kreativiteten, og der leveres en ringe serviceoplevelse. Behov for forandringer ses som verdens undergang, og det er en kamp at nå målene.
Igennem en årrække har det interesseret mig hvorledes der kan være så stor forskel på tilsyneladende sammenlignelige arbejdspladser, især set i lyset af de store konsekvenser det har for resultatskabelsen. Dårligt klima hænger nemlig ubetinget sammen med dårligere resultat og store, skjulte omkostninger. Det eneste lyspunkt er, at det kan udgåes.
Kultur er nemlig noget vi kan forme. En anerkendende kultur kommer således af, at vi begynder at sætte pris på hinanden, og give ros hvor det er fortjent. En positiv indstilling kommer af at vi taler mere om muligheder end problemer, og at vi bruger enhver lejlighed til at fejre fremskridt og succeser – også de små. Godt kollegaskab kommer af en aktiv indsats for at hjælpe hinanden samt at lære hinanden bedre at kende. Alt sammen handlinger man kan vælge til. Her bidrager også de små indsatser, så spørg dig selv: Hvad kan jeg gøre for at påvirke min arbejdsplads i positiv retning?
Trivselsagenter – uden forklædning
For at hjælpe interesserede med at påvirke deres arbejdsplads har jeg lanceret seneste version af Arbejdsglædeambassadøren, et kursus der målrettet skaber en positiv forskel. På kurset uddannes medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kunsten at påvirke kulturen i positiv retning, så arbejdspladsen bliver et bedre sted at være. Deltagerne klædes på med en forståelse af de vigtige forhold for en positiv kultur, og de udstyres med en palette af mulige, konkrete initiativer for at løfte arbejdsglæden.
Jeg har set det igen og igen: Arbejdspladser hvor en aktiv indsats for at løfte kulturen har båret frugt. Det er ikke gjort med en kursusdag eller ét velment initiativ, men det starter med en tro på at det er muligt. Jeg glæder mig til her på siden at kunne dele nogle af kursisternes succeser fra egen hverdag.
Du kan læse mere om kurset Arbejdsglædeambassadøren, her hvor du også kan se de næste datoer samt tilmelde dig.