Når mål fejler: Prøv med idealer.

Effektiv med idealer i stedet for målHvad er bedre end at have mål? Jeg vil gerne give dig et bud, men først skal vi se på et par problemer.

Et problem ved mål er, at vejen dertil er uklar. Dermed er det ikke skåret ud i pap hvad næste trin er, og det er nemt at komme af sporet. Det er også svært at måle om jeg på nuværende tidspunkt er kommet langt nok til at mit mål nås til tiden, og så er det ofte for sent når problemet opleves. Vi har vel alle i skolen oplevet pludselig at have for lidt tid igen til en opgave. Så sidder vi der, på syvendedagen, og skal skrive en hel uges opgave efter at have sjoflet de første seks dage væk.

Vægttab – mål eller ideal?

Slankekure går ofte galt her. Vi sætter os et mål om at tabe fem eller 10 kilo. Måske sætter vi en deadline på, for at have noget mere klart at sigte efter, og det kan også hjælpe. Men stadig kan vi falde i når fristelsen byder sig. For det er jo ikke dette lille stykke lækre, lune, friskbagte kuvertflutes der før forskellen hen imod mit mål. Eller: Det er jo kun idag min kollega giver kage for at fejre at hun har fået et barnebarn, og sådan noget skal der være plads til. Yep, det skal der. Hvis du ikke mener dit mål alvorligt.

Netop den med brødet har jeg set alt for mange gange, og jeg er selv faldet i. I disse år har mange fokus på helbredet og sund kost, og der er meget hvedeforskrækkelse derude. Jeg har derfor ikke tal på de gange jeg på et kursus har mødt deltagere (særligt kvinder, men af og til mænd også) der sværger til grøn te og intet hvede. Alligevel napper de så brødet mens de venter på deres salat. For nu sidder vi jo her, og det er jo virkeligt luksus, og kokken er berømt og smørret er håndrørt med havsalt og…. Haps. Fail. Ryk direkte i fængsel og indkasser ikke kr. 4000.

Det er meget menneskeligt at sige til sig selv, at det ikke er de små detaljer der gør det. Det går nok. Jeg kan godt leve sundt og tabe mig og selvom jeg lige napper dette stykke. Det betyder ikke noget. Men det gør det.

Med idealet i mål

Et bud på at løsning af disse problemer ved mål er at have standarter, eller idealer med et andet ord. En ideal er noget man holder sig selv fast på, og som styrer ens handlinger. Hvor det er et mål at tabe sig fem kilo, så er det et ideal at spise sund kost. Det er et ideal ikke at røre sukker, i enhver variant, smag og forklædning. Fordi jeg har besluttet at være den slags menneske, i hvert fald i en periode. Ædru alkoholikere (det kalder tidligere alkoholikere sig ofte) gør sådan. De har ikke et mål om at være alkoholfri om år, men en ideal om ikke at drikke idag. I morgen gælder det samme ideal, og det samme i overmorgen. Én dag af gangen.

Har man et ideal man lever efter, så bliver en lille overtrædelse en meget stor ting, da den betyder at man må opgive sit ideal. Der er altså afregning ved kasse et, og det er umuligt at bedrage sig selv. Det er ikke som med målet om de fem kilo, hvor der stadig kan være et håb om at nå det, efter en smutter. Næh, her falder hammeren. Ét stykke kage og jeg har tabt. Så nej tak. Resultatet? Inden du får set dig om har du tabt fem kilo.

Her har du er række eksempler på udfordringer som kan løses med et ideal i stedet for et mål. Morgenritualet først:

Udfordring: Jeg er ikke mentalt tilstede for min familie om morgenen, og jeg stresser over en masse ting inden jeg er ude af døren.

Ideal: Jeg checker ikke min email, mine telefonbeskedder og Facebook den første time efter jeg er stået op.

Eftermiddagskrisen kan også håndteres på mange måder:

Udfordring: Min energiniveau svinger, og jeg er ofte træt om eftermiddagen.

Ideal: Jeg rører ikke sukker og andre hurtige kulhydrater, så jeg kan holde mit blodsukker stabilt.

Motion er en nød mange mennesker har svært ved at knække, og her kan idealer gøre hele forskellen:

Udfordring: Jeg har svært ved at få dyrket motion, da jeg har meget arbejde og ofte er udmattet når jeg kommer hjem.

Ideal: Jeg træner mandag, onsdag og lørdag, uanset hvordan jeg har det. Undskyldningerne er der derfor ingen grund til at lytte til.

Mange produktivitetsproblemer skyldes også en uklar vej til målet, og dermed en uklar opfattelse af vigtigheden af dagens indsats:

Udfordring: Jeg får aldrig skrevet den bog færdig, det tager for evigt.

Ideal: Jeg skriver mindst en side hver dag (jeg kan heldigvis udsætte det med at gå i seng til opgaven er løst).

Dine erfaringer?

Hvad er dine oplevelser? Kender du det med at man sætter sig et mål, og langsomt skrider det? Måske har du for sent opdaget at der var noget du ikke kunne nå at lave færdig. Jeg hører meget gerne dit input, ikke mindst hvis du har succes med at træffe beslutninger om at efterleve idealer.

Mere guf: Hvis du kunne lide artiklen, så prøv min ebog Det Glade Dusin. 28 sider med arbejdsglædetips til din hverdag – det er godt guf. Du får den gratis på siden her, eller i boksen her øverst til højre.