Undgå romantiseren af fortiden

Her er en ikke-nyhed: Vi lever i konstante forandringer. Jeg kan nu alligevel mærke, at det har taget til. I mine foredrag på danske arbejdspladser er forandringer et underlæggende tema næsten hver gang, hvis da det ikke er selve overskriften. Sådan var det ikke for 10 år siden.

Det er som om alt er i opbrud. Måden vi arbejder på, hvordan og hvor meget vi kommunikerer, de værktøjer vi bruger, måden vi er sammen på, hvad vi forventer af andre og hvordan vi går og har det med det hele.

Samtidigt med, at disse forandringer stiller store krav til os og vores evne til at omstille os, da har vi det desværre med at klamre os til fortiden. Her tænker jeg ikke ren Morten Korch idyl, men også bare vores klamrend til hvordan vi gjorde tingene igår.

Eksempel: Masser af virksomheder har gennem årene haft succes med reklamer trykt i aviser og magasiner, og netop pga. denne succes ser måske ikke at value for money idag er forsvundet. Fere og flere taler om at såvel trykte reklamer som internetreklamer overhovedet ikke virker, men pengene bruges stadigt. 

En virus der forhindrer forandringen

Erhvervslederen Lars Kolind skrev om det tilbage i 2006, i den vigtige bog Kolind Kuren – fra bureaukrati til vækst. Han forklarede hvordan en virus kan boltre sig i en organisation, og forårsage dennes død. Tre faktorer giver øget risiko for at modtage denne virus:

• Størrelse,
• Alder, og
• Succes.

Når en stor, succesfuld og hæderkronet virksomhed som Thomas Cook i september 2019 går konkurs efter 178 år som rejsebureau, så kan dele af forklaringen findes i en forherligelse af “sådan har vi altid gjort det”, og “vores måde at gøre tingene på”. Tiderne skiftede, kunderne begyndte at booke fly og hoteller selv, og man formåede ikke at gøre sig relevant.

I Skandinavien havde man moderniseret, og de dele af firmaet er ført videre. Men i Storbritanien, da kunne man sende 9.000 mennesker hjem, mange af dem fra fysiske butikker som ingen besøgte (hvornår er du sidst gået ind af døren hos et rejsebureau?).

Giv slip og omfavn det nye

Det er så let at være kritisk overfor det nye. Sociale Medier er en modedille, sagde man. YouTube er kun for hjemmevideoer. Børn skal ikke bruge iPads. Men det nye går ikke over, så hvis vi fortsat holder kramagtigt fast i noget der engang gav os succes, så er vi kun med til at fremskynde vores egen død.

Når jeg arbejder med ledergrupper, så er det en af de problemstillinger de fleste slås med: Medarbejdere der stiller sig på tværs overfor ændringer i dagligdagen. Dermed ikke sagt at medarbejdernes utilfredshed ikke kan være berettiget! Mange forandringsprocesser er dårligt styret, målet er uklart og beslutninger træffes langt fra der hvor konsekvenserne føles.

Det er et pokkers dilemma. For det nye går jo ikke over, og man må kunne forvente noget medspil. På den anden side skal medarbejderne ikke finde sig i hver som helst, og bare fordi noget er nyt kan det sagtens være rigtigt dårligt (og er det ofte! Sundhedsplatformen og skolereformen dukker op i erindringen).

Der er ikke andet at gøre, end at møde det nye med krum hals og sammen forsøge at få det til at fungere. Men det kræver at vi alle sammen holder op med at forherlige fortiden og sætte plejer op på en piedestal.