RevolutJon! er en podcast der spørger: I vores dynamiske og foranderlige verden, hvordan får vi hver især et bedre arbejdsliv, og hvordan skaber vi sammen bedre arbejdspladser?
Værten er Jon Kjær Nielsen, civilingeniør, forfatter, konsulent og foredragsholder
Jon foresøger i hvert afsnit at dele indsigt og konkrete foreslag til hverdagen. Om karriere, arbejdsglæde, forandringer, virksomhedskultur, succes, det gode liv og alt beslægtet. Podcasten er en blanding af interviews, samtaler og frie refleksioner, og du kan komme med forslag til emner.
Jon udgiver nyhedsbrevet Målrettet Mandag, hvor han deler tips til en glad og effektiv uge, samt annonceret nyt om podcasten, webinarer og mere. Modtag det her.
Mange afsnit findes med video, på Jons YouTube-kanal: YouTube.com/@JonDK
Herunder kan du høre alle udgivne afsnit. Brug knapperne til at finde podcasten i Apple Podcasts, eller på Spotify, eller brug RSS linket her.
Episoder
35: Robotterne kommer!
Humanoide robotter er under udvikling, og allerede nu – i 2024 – er de i test og oplæring i flere produktionsvirksomheder. Hvem kommer først på det brede marked?
Hør om timingen, om anvendelsesmuligheder, og hør Jon kommentere på fremskridtet hos Boston Dynamics, Tesla, Unitree, Figure.AI og andre.
Læs om Jons foredrag Robotterne kom da vi sad i møde, her.
Afsnittet findes med video på Jons YouTube kanal.
34: Fremtidens Fagforening, med Signe Bjørg Lyck
Fagbevægelsen har spillet en stor rolle i at bygge det velfærdssamfund vi har i dag, det er ingen uenige i. Men fagbevægelsen befinder sig også i krise hvor man er nødt til at genopfinde sig selv, hvis ikke man vil dø en langsom død, med svindende medlemstal og oplevet relevans.
Jon taler med projektleder på Fremtidens Fagforening (et projekt under finansforbundet), Signe Bjørg Lyck, om projektets baggrund og ambitioner om at designe en fagbevægelse til fremtiden.
Signe holder indlæg på konferencen Future of Work 2024, se program og køb billet her.
Læs mere om projektet her.
Afsnittet findes med video på Jons YouTube kanal.
33: Det Store Fordybelseseksperiment, med Signe Bjørg Lyck
I fem timer om ugen blev de frivillige bedt om at finde fokustid, så de kunne passe deres arbejde uden forstyrrelser. Det gav overraskende store effekter på deltagernes mentalte overskud, samt en oplevelse af at få noget fra hånden.
Jon taler med projektleder på Future Work Lab, Signe Bjørg Lyck, om eksperimentet og om hvordan du kan lave egne eksperimenter på din arbejdsplads.
Signe holder indlæg på konferencen Future of Work 2024, se program og køb billet her.
Afsnittet findes med video på Jons YouTube kanal.
32: 4-dages arbejdsuge, med Bo Kønskov Hansen
Jon Kjær Nielsen har besøg af Bo Kønskov Hansen, co-CEO i Action, til en samtale om effektivitet og den 4-dages arbejdsuge. Undervejs tales der kultur, tendensen med konstant overarbejde, Pomodoro-teknikken, færre møder – og mødeforbud – og meget mere.
Bo holder indlæg på konference Future of Work 2024, se program og køb billet her.
Afsnittet findes med video på Jons YouTube kanal.
31: Modstand mod forandringer – her er (nogle af) årsagerne
Forandringer er blevet en del af vores hverdag, men alligevel er det svært.
Mange arbejdspladser jeg besøger melder om modstand mod forandringer, eller i hvert fald en tilbageholdenhed og tøven overfor det nye. Vi skal flytte, og medarbejderne er usikre. To afdelinger skal fusionere, og siloerne stritter imod. Ny teknologi benyttes ikke i den grad det er tiltænkt – og fordelagtigt.
Men hvad er årsagerne til modstanden og usikkerheden? Det dykker Jon ned i, dette afsnit af podcasten. Hør de klassiske cases om Kodak og Nakia, men også om pladebranchen, Fætter BR og andre. Dette afsnit findes også med video, på YouTubekanalen JonDK.
Jon holder foredrag om forandringsledelse samt for medarbejdere, med titlen Find glæden i forandringen. Læs om det her.
30: Tendenser vi ser, i forhold, arbejde og samfund
I anledningen af den kommende konference “Arbejdslivet i forandring” mødtes Jon igen med Maj Wismann, klinisk sexolog og parterapeut. Det blev til en fri og flydende snak om tensender og emner der optager os. Vi kom blandt andet omkring:
-
Mindre skyld og skam – en positiv effekt ved sociale medier.
-
Glæden ved at finde økonomisk ro, i en vanvittig tid.
- At forstå hinanden, i stedet for blot at forsvare egne standpunkter.
- Hvordan vi konstant er distraheret, af sociale medier, emails og anden teknologi.
- Hvordan mange er nået til et “nok er nok!” punkt…. på datingmarkedet, på jobbet, i parforholdet.
Og meget mere. Enjoy.
29: 10 dårlige grunde til ikke at sige op
Jeg brænder for at skabe arbejspladser som medarbejderne vittgerligt holder af, ikke bare holder ud. Og ved I hvad… det gør ondt i hjertet at se hvor mange der bare holder ud. For ikke at tale om alle dem der faktisk ikke holder til det længere.
Hvorfor er det så mange finder sig i et job der langsomt ødelægger dem? I dette afsnit skal vi udforske 10 dårlige undskyldinger for at blive hængende.
Min bøn: Hvis du kender nogen i et lortejob (hvad skal man ellers kalde det, når det slider folk op?) så tag fat i dem og fortæl dem, at det ikke behøver være sådan!
Den omtalte udgave (nr. 201) af nyhedsbrevet Målrettet Mandag kan du læse her.
28: Tabte 7 kilo på 90 dage. Det handler om vaneændring
En foredragsdeltager begyndte at måle dagligt på egne handlinger, og tabte 7 kilo på 90 dage.
I afsnittet fortæller Jon historien og taler om at have klare mål for vaneændinger sam at måle på fremskridtet. Hør også om App’en Way of Life.
Uanset om du vil være bedre på arbejdet (Jon taler ofte om fokustid, To-Dos, Prime Time, måling af fremskridt) eller du vil nå mål i privaten, så kan maling med et simpelt skema – eller en app – være en stor hjælp.
Jons skema downloader du via nyhedsbrevet Målrettet Mandag: https://jon.dk/mandag/
27: Ledelse og kultur hos MaxiZoo, med Bo Demant
Et Klub Trivsel interview
“Hire for attitude, train for skill”. Jon besøger adm. dir. Bo Demant til en snak om ledelse og fokus på service, trivsel og en kultur af tillid og samarbejde hos MaxiZoo. Vi kommer omkring sammenlægningen med PetWorld-butikkerne i i starten af 2021, og du vil høre hvordan hovedkontoret med succes bruger en app til at kommunikere med medarbejderne, som erstatning for opslagstavler og nyhedsbreve ingen læser. MaxiZoo er en moderne drevet virksomhed der ved, at succes sikres gennem de rette medarbejdere.
Bo Demant har været hos MaxiZoo siden de havde 7-8 butikker, hvor de i dag er vokset til 63. Vi kommer i samtalen omkring hans rejse og berører også virksomhedens ambitioner for fremtiden, i en tid hvor detailhandlen og specialbutikker udfordres af online giganter og de store supermarkeder.
26: Det hybride arbejdsliv, med Liv Otto Hassert
Endnu et Klub Trivsel interview
Distancearbejdet er kommet for at blive. Virtuelle og hybride samarbejdsformer blev højaktuelle fra marts 2020, og de går ikke væk igen. Jon tog derfor en samtale med Liv Otto Hassert, Ph.D. og partner i Augmenti. Liv er ekspert i de virtuelle og hybride samarbejdsformer, og leverer hvad Augmenti kalder for forskningsbaseret rådgivning.
I forlængelse af sidste afsnit om de accelererede forandringer, så taler vi her konkret om de nye samarbejdsformer, hvad det stiller af krav, og hvordan vi gør det rigtigt. I afsnittet for du derfor input til jeres egne overvejelser om hvordan I organiserer jeg fremadrettet.
25: Arbejdsglæde i New Normal
En HR Talk fra Træfpunkt HR
Pandemien var en generalprøve, og vi bestod. Det var nogle af ordene da Jon holdt oplæg i Øksnehallen. Arrangørerne havde bedt ham dele hans lærling fra pandemien, i forhold til hvilke krav der vil blive stillet fremover, til arbejdspladser og ledere.
Hør om de vanvittigt accelererede forandringer, der stiller krav til god kulur, hvor vi evner at samarbejde i usikre tider. Hør også om hvordan medarbejderne stiller øgede krav til at virksomheden er fleksibel, når det kommer til distancearbejdet.
Videooptagelsen af afsnittet findes på Jons kanal på YouTube.
24: Klogere med kort varsel
Om kovendinger og skolereformere.
“Vi tog fejl” var den klare melding fra Det Radikale Venstre, da de 9. august 2021 præsenterede deres nye skoleudspil. For det fortjener de klapsalver og stor ros.
For mennesker – og organisationer og partier – har meget svært ved at ændre standpunker. Det er som om det gør fysisk ondt på os, at indrømme at noget vi følte meget for ikke er sandheden længere.
I afsnittet filosoferer Jon over hvordan det er svært for mennesker at skifte mening, inden han sætter (positive) ord på skoleudspillet.
Hvor kunne du have gavn af at ændre mening? Er det på tide at skifte hest, uanset at I stadigt står i vadestedet? Skal der sluges en kamel?
Videooptagelsen af afsnittet findes på Jons kanal på YouTube.
23: Gevinstrealisering, med Rasmus Rytter
Jon havde Rasmus Rytter i videostudiet til et interview om adfærdsdrevet gevistrealisering i projekter af enhver slags. Vi taler om hvorfor gevinsten ofte udebliver i forandringsprojekter, og hvad man konkret kan gøre for at øge chancerne for succes.
Rasmus Rytter er partner i Implement Consulting Group, og forfatter til to bøger. Senest har han udgivet Adfærdsdrevet Gevinstrealisering – En praktisk guide, som kan købes her.
Medlemmer af Klub Trivsel har adgang til interviewet på video via vores fælles Forum. Vil du have tips til din hverdag samt informationer om seneste nyt i podcasten og Klub Trivsel, så følg med via nyhedsbrevet Målrettet Mandag.
Forslag til emner og spørgsmål du gerne vil have besvaret kan sendes til [email protected].
22: Danmarks Bedste Arbejdsplads 2019-20
Jon interviewer Marlene Bay Møller, HR-ansvarlig fra Sparekassen Kronjylland.
Firmaets CV er imponerende: Danmarks Bedste Arbejdsplads 2019-2020, Europas Bedste Arbejdsplads 2020 samt Danmarks bedste til kundeservice 2020.
Vi taler om deres rejse, om motivationen bag, om hvad det har givet dem og hvordan de undervejs har involveret medarbejderne i projektet.
Vil du have levende billede med, så findes afsnittet fra 9. april 2021 på Jons YouTube kanal. Du kan også følge med via nyhedsbrevet Målrettet Mandag med tips til din hverdag samt seneste nyt fra Klub Trivsel.
Forslag til emner og spørgsmål du gerne vil have besvaret kan sendes til [email protected].
21: Hvad hvis dette ikke går over?
Jon introducerer den nye Livestream / talkshow #bedrehverdag.
Dagens emne er hverdagen under Corona’en. Er vi igang med at tilpasse os, eller går vi stadigt rundt og håber det går over om 14 dage?
Vil du have billede med, så findes afsnittet fra 6. oktober 2020 på Jons YouTube kanal. Du kan også følge med via nyhedsbrevet Målrettet Mandag med tips til din hverdag.
Forslag til emner og spørgsmål du gerne vil have besvaret kan sendes til [email protected].
20: Personlig effektivitet – i en coronatid
Jon Kjær Nielsen besvarer spørgsmål omkring din personlige effektivitet i en tid med meget hjemmearbejde og møder på distancen, pga. corona-krisen.
Undervejs kommer vi han omkring hvordan du undgår følelsen af ikke at udrette noget når du sidder dag ud og dag ind på hjemmekontoret. Du får en metode (Stand-Up møder) til nemmere koordinering, trods distance. Vigtigheden af flow og fordybelse afdækkes, samt hvordan få ting betyder meget imens det meste er ligemeget (herunder 80/20-reglen).
19: Den om at sige op som voksen – en Live Stream!
Bekymringer og stress fylder, og for at reducere dette, så har jeg valgt, at jeg ikke vil bekymre mig. Jeg lader ganske enkelt de vokse om at løse den her. Det kom der debat ud af på LinkedIn, og i podcasten forklarer jeg nærmere. Podcasten var samtidigt et første forsøg på at LiveStreame på Facebook. På Jons YouTube kanal kan du se den med billede på.
18: Den om parforhold og Corona – en samtale med Maj Wismann
Maj Wismann er parterapeut og klinisk sexolog og hjælper par med at styrke parforholdet og genfinde intimiteten. Hun var podcastes første gæst, og er her tilbage til en samtale om hvad corona-krisen kan betyde i parforholdet.
Krisetegnene er der: Krisecentrene melder om fordoblet interesse, og Maj får henvendelser fra stressede par. Maj vil dog gerne have os til at se krisen om en unik mulighed. En mulighed for at styrke vores parforhold og blive bedre til at sætte ord på hvordan vi har det, uden nødvendigvis at skulle fikse alting.
17: Den om stress – og mænd! Interview med Kenneth Thulesen
Kenneth Thulesen er stresscoach og hjælper individer og virksomheder gennem indsatser både før og efter stresssygemeldinger.
I lyset af den aktuelle pandemi taler vi om hvordan ændrede rytmer med mere hjemmearbejde og mere tid med partner og børn (og mindre tid på job) kan være en ekstra byde.
Vi taler også om Kenneths erfaringer særligt med mænd, der oftere ikke vil vedkende sig deres stress. Slutteligt får du tips til at navigere i hverdagen i denne tid.
16: Den med Nikola Danaylov fra Singularity.FM
Idag med gæst. Bestsellerforfatteren Nikola Danaylov kender du måske fra Singularity Weblog og podcasten Singularity.FM. Har har det sidste årti interviewet 250 eksperter om de hastige forandringer forårsaget af den teknologiske udvikling.
Jeg tænkte han ville være den rette til at sætte pandemien ind i et større perspektiv, og det var hvad han gjorde. Efter samtalen var mit humør mærkbart løftet. Interviewet er på engelsk, og er derfor også udgivet i min engelsksprogede podcast HappyWays.
15: At arbejde i en corona-tid
Store omvæltninger har ramt danskernes hverdag, og i podcasten taler jeg med to ledere om hvordan de har grebet det pludselige behov for hjemmearbejde an, for dem og deres folk.
Søren Greve Olesen er chef for planterådgivningen hos LandboNord, og Lars Christian Eriksen er europæisk chef hos konsulentvirksomheden Insights.
Jeg deler også mit egen status, og kommer med meldinger fra venner rundt om i verden.
Kommentarer til podcasten? Skriv til [email protected]
Daglige tips på LinkedIn: Jon på LinkedIn
Jon på Facebook: https://www.facebook.com/arbejdsglaedetips/
Jon på Twitter: HappyWaysCom
14: Trivsel i overenskomsten
Breaking News!
Finansforbundet har forhandlet ny overenskomst på plads, og trivsel er nævnt i den. Nærmere bestemt taler man om fælles trivselsudvalget, trivselsvejledere og et sæt anbefalinger for god trivsel.
Jon giver her sine kommentarer med, eftersom han I 20 år har slået på tromme for at kvalitet i arbejdslivet skal opprioriteres. Han taler også om hvorfor det står så skidt til for mange, både i finanssektoren og andre steder.
Kommentarer til podcasten? Skriv til [email protected]
Daglige tips på LinkedIn: Jon på LinkedIn
Jon på Facebook: https://www.facebook.com/arbejdsglaedetips/
Jon på Twitter: HappyWaysCom
13: Den om sure chefer
Idag et opråb og et forsøg på at få dæmmet op for sure chefer. Indenfor kun 14 dage fortæller to forskellige venner om deres tragiske erfaringer med sure chefer, og det blev anledningen til et afsnit om røvhuller, som forfatter Bob Sutton kalder dem, i bogen The No Asshole Rule.
Afsnittet er også udgivet med video fra studiet på Jons YouTube kanal. I nyhedsbrevet Målrettet Mandag er der mere guf og tips til din hverdag.
Kommentarer til podcasten? Skriv til [email protected]
Daglige tips på LinkedIn: Jon på LinkedIn
Jon på Facebook: https://www.facebook.com/arbejdsglaedetips/
Jon på Twitter: HappyWaysCom
Episodebillede af Astrid Castle @asticastle på Twitter.
12: Foredrag: Find Glæden i Forandringen
I november 2019 holdt Jon et foredrag på en konference for 300 ejendomsmæglere, og med kundens tilladelse får du her hele optagelsen! Den var en fed dag, med høj energi og plads til latter.
Konferencen Fremtiden.Nu er for ejendomsmæglere, og du kan læse mere her. Jons foredrag Find Glæden i Forandringen kan du læse mere om, og booke, her. Stor tak til C&B Systemer for samarbejdet, og for jeres lækre event.
11: Den om at hylde de gode
Idag et kort afsnit, om værdi af ros og anerkendelse. Vi skal hylde de gode og ikke springe over i misforstået hensyn til dem der ikke lige udrettede noget særligt.
10: Den om målsætninger
Jon har på præcis to år nået en målsætning om at fordoble forretningen, efter først 11 år med jævn fremgang. Det skal fejres!
Lejligheden benyttes til at tale mere generelt om værdien af målsætninger (ikke kun de økonomiske), og vi kommer omkring hjernens Automatic Succes Mechanism, det hjælper dig med at lykkes – men som altså først virker når du ved hvad du vil opnå.
09: Så kan det også være ligemeget!
Otte måneders pause blev det til, efter Jon én dag af gangen ikke nåede at lave afsnit 9 færdigt. Det kunne have endt hel galt.
I denne episode reflekterer Jon over hvordan vi optage giver helt op når vi kommer bagud eller kvajer os, og hvordan det ikke behøver være sådan. Hvis du kommer op på hesten igen, så skiller du dig nemlig ud fra alle de andre der giver op, og så er successen din.
08: Den om ERFA-grupper, netværk og Masterminds
Verden flytter sig, og du skal også flytte dig. En metode er faglig sparing med ligesindede.
Her kommer ERFA-grupper, netværk og Masterminds ind i billedet.
Jon gennemgår alle tre typer, og nævner flere eksempler. Undervejs er der besøg af Søren Olesen, der som rådgiver driver flere ERFA-grupper, samt Lars Hajslund fra NOW.as, der er med i en “bestyrelse for dit liv”.
Er du leder og vil gerne have støtte i arbejdet med at skabe en god arbejdsplads? Så overvej den nye Mastermind for ledere, fra Jon.dk.
07: Grethe skal fyres!
I 2018 mødte Jon til et foredrag en kvinde der for ham står som et symbol på de mange der er fanget i deciderede lortejobs (der er ikke andre ord for det).
Grethes opgaver er kritisk uinspirerende, men også kritiske for virksomheden. Hun er den eneste der kan udføre dem, og derfor arbejder hun i ferier, og selv under sygemelding! Det har drænet hendes sjæl, og derfor skal hun videre inden hun falder om.
I dette afsnit kommer Jon med en kraftig opfordring til at folk i Grethes sted får sagt op, med det samme. Alternativt at en ansvarlig chef mander sig op og fyrer hende. Så alle vinder!
Dette budskab er vigtigt. Del gerne afsnittet med nogen du kender som sidder fanget i en urimelig situation.
06: Den fra Folkemødet
På Folkemødet 2018 lagde KRIFA telt til en kort paneldiskussion om brok, både på jobbet og i det hele taget. Inviteret var ekspert i arbejdsglæde Jon Kjær Nielsen, politisk kommentator Søs Marie Seerup Laybourn samt kommentator Jim Lyngvild.
Panelet kom omkring brok på jobbet, kongekurset, sure onkler, bitre kolleger og mere.
Afslutningsvis giver formand i Krifa, Søren Fibiger Olesen, sine bud på hvad man kan gøre selv.
Brokkeri er et tema i mange af Jon’s foredrag og kurser. I denne artikel fra 2014 beskriver han hvor giftigt brok kan være og hvad der motiverer ham til at bekrige det:
05: Den med ledercoach Mads Singers
Idag taler Jon med udlandsdanskeren Mads Singers, der nu i 15 år har boet rundt om i verden. Først i Irland/skotland, sidenhen i sydøstasien.
Vi taler om 2 brede emner. Dels hans arbejde med ledere i hans gerning som coach, og dels om hans oplevelser som netop udlandsdansker. Undervejs kommer Mads med nogle rigtig fine boganbefalinger:
“First, break all the rules” af James K. Harter.
“What got you here won’t get you there” af Marshall Goldsmith.
“Talent is overrated” af Jeff Colvin.
Vil du læse mere om Mads, evt for at trække på hans coach-gerning, så finder du ham på MadsSingers.com
Følg også Jon på hans YouTube kanal og læs nyhedsbrevet Målrettet Mandag med tips til din hverdag.
Kommentarer til podcasten? Skriv til [email protected]
Jon på Facebook: https://www.facebook.com/arbejdsglaedetips/
Jon på Twitter: HappyWaysCom
04: Den om vilde karriereskift
“Skomager bliv ved din læst” siger et udtryk fra fordums tid. Bliv god til noget, og så bliv ved med at gøre det. Bland dig ikke i noget udenfor dit eget felt.
Tiderne skifter. Idag har vi muligheder som aldrig før, så hvorfor skulle vi nøjes med at beskæftige os med kun én ting? Især hvis den ting ikke længere inspirerer os, eller måske endda gør os utilfredse eller ulykkelige?
I dette afsnit taler vi om vilde karriereskift, og på besøg i studiet er spirenede kunstner Lea Kjær og psykoterapeut Alex Nielsen, der begge har skiftet fag hele to gange. Vi tager en snak om deres overvejelser og om de gode ting ved at kaste sig ud i noget nyt.
03: Den med Happy Henry
Henry Stewart – på Twitter @HappyHenry – er grundlægger og direktør i Happy, en britisk kursusvirksomhed. Hos Happy er de vildt gode til at skabe arbejdsglæde, og siden 2003 har de også hjulpet andre med at blive gladere, gennem deres undervisning og rådgivning.
Jon taler med Henry om hvad der driver ham, om hvad god ledelse er, og hvordan man skaber en bedre hverdag. Vi berører også Henrys tip til at bruge mindre tid på e-mail, og du får hans syn på brok i dagligdagen.
Du kan gratis downloades Henrys bøger Relax! og The Happy Manifesto samt læse hans blog på https://happymanifesto.com/
02: Den fra TEDx
RevoltJon! sender denne gang “forskudt live” og bringer optagelsen af Jons tale om arbejdsglæde til TEDxSquareMile i London. Talen er 10 minutter lang, og undervejs kan du høre publikums reaktioner.
Jon fortæller inden talen mere om TED og TEDx, og efter talen får du hans refleksioner om hvordan der er at lave en kort og præcis tale.
Vil du se en video af talen, så findes den på YouTube her.
01: Den med sexolog Maj Wismann
RevolutJon! besøger sexolog Maj Wissman i hendes hjem på Fyn, til en snak om stress og betydningen for parforhold og sexualitet. Undervejs får vi besøg af kontorkatten Perry.
Jons helt nye mikrofon viste sig at være i stykker. Majs fejlede dog ikke noget, og heldigvis taler hun taler det meste af tiden. The show must go on!
Du finder meget mere om Maj Wismann, inkl. hendes kurser og en masse gratis artikler på https://websexolog.dk/ og https://majwismann.dk/
00: Introduktion til RevolutJon! podcasten
Velkommen til RevolutJon’en! En podcast om karriere, virksomhedskultur, arbejdsglæde og det gode (arbejds)liv.
Din vært Jon Kjær Nielsen fortæller om tankerne bag podcasten, inklusive hvordan den intet politisk sigte har, titlen til trods. Der bliver også talt lidt om planerne for fremtidigt indhold, og du kan høre Jon fortælle lidt mere om hvad han egentlig render og laver.