Har du et møgjob job? EU siger nej

Jeg faldt i denne uge over en interessant undersøgelse: Kun hver fjortende dansker – syv procent – har et møgjob, ifølge EU. I hvert fald hvis man accepterer deres definition på et dårligt job:

  • ringe løn
  • dårlig arbejdstid
  • risiko for nedslidning
  • få muligheder for uddannelse og udvikling.

Danmark det EU-land, hvor færrest borgere har et dårligt job – Danmark er altså igen duksen i EU. Værst ser det ud i Grækenland, hvor hver tredie (32%) har et møgjob, mens EU-gennemsnittet er 20%, eller én af fem. Det er Ugebrevet A4 der bringer resultatet af EU-undersøgelse, og du kan læse deres artikel her.

Arbejdsglæde helt udeladt

Arbejdsglæde og eu-undersøgelseDet særlige ved EU-undersøgelsen er, at den fokuserer på “hard facts”, eller på det Herzberg kaldte for hygiejnefaktorer. Det er dermed implicit, at et godt job er et hvor lønnen er i orden, arbejdstiderne fine (intet natarbejde, fri i weekenden osv.), fysisk ikke-belastende og med uddannelse indbygget. Væk er de mindst ligeså vigtige forhold som:

  • muligheden for at levere resultater
  • frugtbare relationer
  • fællesskabsfølelses
  • meningsfuldhed
  • kompetencer der matcher kravene
  • fordybelse og flow
  • fremdrift og succes

Med andre ord, de faktorer som skaber arbejdsglæde og motiverer os til at gøre en indsats. Når rekordhøje 1400 danskere årligt dør af stress, så er det tydeligt at det ikke er tilstrækkeligt at løn og arbejdstider er i orden. Dermed må det også konkluderes, at EU-undersøgelsen mere er en anden måde at udtrykke graden af udvikling på arbejdsmarkedet samt økonomiens generelle tilstand, end det et et seriøst bud på kvaliteten af de liv som de ansatte lever. Når Europas duks er i færd med at arbejde sig ihjel, så skal problemet findes et andet sted.

Det kunne være interessant at se en europæisk undersøgelse af frihed, indflydese, ankerkendelse, mening, fællesskab og i det hele taget arbejdsglæde. Først da kunne vi konkludere hvor de bedste job var.

Opdatering: Flere har skrevet til mig med kommentarer, og Brian S. siger det rigtigt godt: Jeg ville nok definere mit job som et møgjob, hvis ikke jeg havde kompetencer nok til at udføre det, ikke havde afgørende indflydelse på hvordan det skulle udføres samt ikke kunne se en større mening med. Altså helt andre faktorer end dem EU har undersøgt for.

Se også min video om Tomt Arbejde – når vi stresser pga. for lidt arbejde – på Amino.dk her.