Fællesskab og smagsløg
I perioden 2008 til 2011 havde jeg “kontor” i fællesskabet La Oficina i København. Stedet er indrettet i en stor sal, og møblementet leder tankerne hen på en åben café. Beboerne består selvstændige, freelancerer og mindre virksomheder med under en håndfuld ansatte, og miljøet er varm, hjerteligt og positivt. Selvom der løbende kom nye til, føles det lidt som at høre til en familie.
I mit tid der gennemførte personale og medlemmer en række sociale arrangementer, med det mål at bringe alle tættere på hinanden, samt give nye, spændende oplevelser. Oplevelser den enkelte måske ikke selv ville få alene. Den fælles julefrokost var et stort hit hos alle de kollegaløse, men her vil jeg fremhæve de smagninger der blev arrangeret.
Med og uden alkohol
Den sjoveste var en romsmagning, hvor en dansk importør var booket til at holde foredrag om rommens historie, destillationsmetoder og smagsforskelle. Det var meget interessant, men “sjov” fylder mere i hukommelsen, nok fordi deltagene endte med at blive noget højrøstede.
Den næste var alkoholfri, idet der var arrangeret olivenoliesmagning ved Oliviers&Co, leverandøren af måske verdens bedste olivenolier. Det var første gang det virkeligt gik op for mig hvor stor variationen i olier kan være, og det er en viden jeg har haft stor kulinarisk glæde af siden. Ved samme arrangement var der iøvrigt også kaffesmagning, så det blev også til en del forskellige bønner. Jeg sov lidt uroligt den nat…
Lige til selv at arrangere
Nye oplevelser på jobbet bringer arbejdsglæde og bryder rutinen, og oplevelser der aktiverer flere sanser er særligt stimulernede. At arrangere en smagning er derfor en oplagt mulighed, hvor du for et ret beskedent beløb kan bringe kolleger sammen om en spændnede og behagelig oplevelse. Og hvorfor ikke lade kollegerne invitere kærester og ægtefæller med, når I nu er ved det.
Der er mange muligheder for smagsløgene, med og uden alkohol:
- Vinsmagning
- Champagne/boblesmagning (en sikker vinder)
- Portvinssmagning (der er større variation end mange tror)
- Olivenoliesmagning
- Kaffesmagning
- Ølsmagning
- Whiskysmagning, romsmagning, vodkasmagning…
Alle ovenstående smagninger kan du finde leverandører af via nettet. Skål!
“Fællesskab og smagsløg” er et tip fra bogen 100 Tips til Arbejdsglæden, der udkom 2. april 2013. Læs flere tips her i bloggen, og tilmeld dig nyhedsbrevet for at få seneste opdateringer.
Lyder lækkert med sådan en olivenolie smagning. Vi oplever tit at det er stor overraskelse for folk hvor stor forskellen faktisk er på almindelige og virkelig fine olier. Det er virkelig på samme måde som de fleste kender fra alkohol, og ja i de senere år også kaffe :)