Jon.dk gennemfører den til dato største undersøgelse af danskernes arbejdglæde. Hvordan står det til med arbejdsglæden, hvad trækker ned, hvor gode er vores chefer og mere? Bidrag her! Alle resultater deles frit.
De hyldes for mange ting, vores mobiltelefoner, vores internetforbindelser, vores email og alle de andre digitale løsninger. Men er det fortjent? Har de moderne værktøjer virkeligt gjort os mere effektive, eller har de bare gjort os mere ineffektive, og vores stress værre?
Konstant forstyrrelse – f.eks. fra din email – kan ødelægge din produktivitet og give stress
Der er ikke tal for danskernes effektivitet med og uden digitale værktøjer (det studie ville være svært at gennemføre), men vi har så rigeligt med tal for vores stress, og hvad det koster os. Problemet er desværre stigende, og her får du bare et par af målepunkterne for stress-tilstanden i Danmark:
Det sidste tal lader vi lige stå et øjeblik. 500.000 – en halv million – er næsten en fjerdedel af arbejdsstyrken i Danmark. Hvad er det der foregår? Alle de moderne redskaber er jo opfundet til at gøre livet letter for os, så hvorfor bliver det ikke bedre?
Værktøjer der gør det lettere for dig at producere, de er en hjælp, ingen tvivl om det. Her bidrager email og mobiltelefoner med meget, og ingen kan i dag forestille sig at vi rullede tiden tilbage til starten af 1990’ene hvor alt stadig foregik via brev og fastnettelefon. Eller til 1970’erne, hvor der slet ikke var computere på bordene.
Værktøjerne er dog også en plage, og en kilde til stress. Med email har vi nemlig fået rodet mange ting sammen, og vi præsenteres nu for en hastigt voksende usorteret stak af sagsakter, projektdokumenter, spørgsmål fra kunder og kolleger, information fra ledelsen, møder og aftaler, officielle myndighedskommunikation samt småsnak og fis&ballade. Alt sammen uden orden, og med opdateringer hvert minut. For at udtrykke det kort: Vi får for mange emails.
Et særligt problem ved email er når det forstyrrer os, og forhindrer os i at lave vores opgaver.
Email er et forholdsvis nyt redskab, og der er stadig ingen konventioner eller fælles regler for brugen. For at kunne overleve i en travl hverdag foreslår jeg derfor, at vi laver vores egne regler for brugen af email.
Det starter med at du begynder at være offline når du skal producere noget. Det kan synes banalt, men næsten alle jeg taler med, de indrømmer at deres emailprogram altid er åbent når de sidder ved computeren. For mange gælder det også for deres facebook, også i arbejdstiden. Dette til trods for, at det konstant at modtage input er noget at det meste ødelæggende for vores personlige effektivitet.
Trin ét på vej mod større effektivitet er derfor, at du lukker af for input, og i stedet arbejder offline. Eller i hvert fald offline på den måde, at du ikke presenteres for andres input via email og andre medier mens du laver noget. Mere og mere arbejde foregår idag via computerprogrammer og internettet, og så må vi i sagens natur havde adgang til disse. Men vi er samtidigt nødt til at undgå at vi oversvømmes med notifikationer (“du har ulæst mail”) og skal tage stilling til ting der er irrelevante for det jeg laver lige nu.
Få steder har man forsøgt sig med email-fri dage, blandt andet hos embedsmændende i den brittiske regering (én dag i oktober 2013). Dette løser dog ikke det grundlæggende problem, og det øger kun den tid man er nødt til at bruge på mails bagefter, når “mørkelægningen” er løftet.
Kort fortalt, så foreslår jeg at du begynder at anvende nogle regler i din tilgang til både email og andre støjkilder. Det starter med, at du beslutter at være offline når du faktisk skal producere noget, og et naturligt næste skridt kunne så være at afsætte faste tidspunkter du ordner mail på. Der er meget på spil her, for det handler om at generobre kontrollen med vores arbejdsliv, og holdes stress stangen. Måske man skulle opfinde en offline-pille…
—
Brug for mere hjælp? I mit nye videokursus “Personlig Effektivitet. Nå mere og bevar arbejdsglæden – uden at arbejde flere timer” får du 6 regler til bedre brug af email. Kurset bygger på flere års indsamling og afprøvning af metoder samt erfaringer fra en stribe foredrag. Kurset giver dig også en ny metode til at arbejde med To-Do-lister, holde dine vigtigste prioriteter for øje samt tips til at springe overspringshandlingerne over. Bestil i dag og kom igang med det samme.
I fredags havde TV Avisen et indslag om danskernes europarekord i gode arbejdsforhold, og i den forbindelse blev jeg interviewet. I det færdige indslag fik jeg dog fortalt meget lidt, og jeg synes også at der manglede en afklaring mellem tilfredshed med arbejdsforholdene og så reel arbejdsglæde.
Jeg har derfor lavet mit eget lille indslag, og det kan du se her:
DR går så langt som at kalde danskerne for Europas gladeste lønmodtagere, men det er lidt at overtolke på rapportens konklusioner. Andre undersøgelser har dog tidligere påvist den pointe, så der er ingen skade sket.
Hvis du gerne vil læse Europakommisionens pressemeddelelse, så er det her.
Indslaget i TV Avisen kan ses her – det tages dog ned en måned efter udsendelsen.
Relevant kritik, eller dræbende negativitet? Det er et spørgsmål om balance.
Barbara Fredrickson har skrevet bogen Positivitet – kilder til vækst i livet, hvor Losada-forholdet spiller hovedrollen.
Psykologerne Marcial Losada og Barbara Fredrickson har kortlagt positive og negative følelser på arbejdspladser og i privaten. I ét studie blev det gjort ved at lytte med på møder i 60 firmaer. Man afgjorde så for hver sætning der blev sagt, om indholdet var positivt eller negativt. Resultatat blev sammenlignet med hvordan firmaerne klarede sig rent økonomisk.
Resultatat: De virksomheder der klarede sig godt, var dem hvor der var mindst tre gange så mange positive udtryk som negative. Dårligere end 3-til-1, så gik den megen negativitet ud over resultaterne. Loftet ligger omkring 12-til-1, hvor det bliver så positivt at fornuftig kritik mangler, og det er også skidt.
På hjemmefronten er det endnu mere udtalt. Her fandt de, at der skal være et 5-til-1 forhold i dialogen mellem partnere, før at forholdet blomstrer. Altså skal vi støtte vores partner og sige opmuntrende ting i langt højere grad en vi ytrer kritiske ting. Kritisk ting kunne være:
Du kender måske kommentarer i stil med Hvorfor har du nu igen, Du ved jo godt af jeg, og tænker du ikke på mig? Det er udtalelser som disse som et forhold kun kan bære en begrænset mængde af, før vi risikerer at mistrives.
Losada-forholdet er meget praktisk anvendeligt, idé vi selv vælger hvad vi lægger vægt på, og hvordan vi taler til hinanden. Du kan derfor bevidst gå efter at påvirke både arbejdsplads og parforhold i positiv retning, ved at give mere plads til det positive og til opbakningen.
På arbejdet kunne du prøve disse ting:
På hjemmefronten bugner det af muligheder for at gøre noget godt for hinanden, sige søde ord, gøre tjenester, bringe små ofre og vise at man har tillid til den anden. Alt sammen vel at mærke uden at ønske noget igen. Hver gang du ytrer dig kritisk, så skal du have sat ind på kontoen med fem ytringer af positiv art, så det er ikke gratis at øffe over småting.
Losata forholdet er forbløffende i sin enkelthed, og ligetil at tage til sig. Spørg dig selv nu, hvad JEG kan gøre IDAG for at vise opbakning til kolleger og på hjemmefronten.
God vind med det – jeg er fuld af tiltro til dig.
Jeg faldt i denne uge over en interessant undersøgelse: Kun hver fjortende dansker – syv procent – har et møgjob, ifølge EU. I hvert fald hvis man accepterer deres definition på et dårligt job:
Danmark det EU-land, hvor færrest borgere har et dårligt job – Danmark er altså igen duksen i EU. Værst ser det ud i Grækenland, hvor hver tredie (32%) har et møgjob, mens EU-gennemsnittet er 20%, eller én af fem. Det er Ugebrevet A4 der bringer resultatet af EU-undersøgelse, og du kan læse deres artikel her.
Det særlige ved EU-undersøgelsen er, at den fokuserer på “hard facts”, eller på det Herzberg kaldte for hygiejnefaktorer. Det er dermed implicit, at et godt job er et hvor lønnen er i orden, arbejdstiderne fine (intet natarbejde, fri i weekenden osv.), fysisk ikke-belastende og med uddannelse indbygget. Væk er de mindst ligeså vigtige forhold som:
Med andre ord, de faktorer som skaber arbejdsglæde og motiverer os til at gøre en indsats. Når rekordhøje 1400 danskere årligt dør af stress, så er det tydeligt at det ikke er tilstrækkeligt at løn og arbejdstider er i orden. Dermed må det også konkluderes, at EU-undersøgelsen mere er en anden måde at udtrykke graden af udvikling på arbejdsmarkedet samt økonomiens generelle tilstand, end det et et seriøst bud på kvaliteten af de liv som de ansatte lever. Når Europas duks er i færd med at arbejde sig ihjel, så skal problemet findes et andet sted.
Det kunne være interessant at se en europæisk undersøgelse af frihed, indflydese, ankerkendelse, mening, fællesskab og i det hele taget arbejdsglæde. Først da kunne vi konkludere hvor de bedste job var.
Opdatering: Flere har skrevet til mig med kommentarer, og Brian S. siger det rigtigt godt: Jeg ville nok definere mit job som et møgjob, hvis ikke jeg havde kompetencer nok til at udføre det, ikke havde afgørende indflydelse på hvordan det skulle udføres samt ikke kunne se en større mening med. Altså helt andre faktorer end dem EU har undersøgt for.
Se også min video om Tomt Arbejde – når vi stresser pga. for lidt arbejde – på Amino.dk her.
Free The Mind er en film der åbner øjene for fordelene ved Mindfulness meditation
For kort tid siden havde Phie Ambros dokumentarfilm Free The Mind premiere, og jeg skulle naturligvis ind at se den. Filmen undersøger effekterne af Mindfulness – bevidst nærvær – på række svære tilfælde: To amerikanske Irak-veteraner med post-traumatisk stress, og en fireårig knægt diagnosticeret med ADHD. Soldaterne kommer på et syvdages kursus hvor de i tre timer dagligt dyrker mindfulness via yoga-øvelser og stillesiddende meditation. Det sker som en del af et videnskabligt forsøg ledet af Richard Davidson, for at påvise at meditation kan have en effekt på hjernen.
Jeg vil springe mellemregningerne over, og her blot konstatere, at forsøgende viste målbare forbedringer hos soldaterne, og synlige fremskridt hos den lille knægt. Jeg kan varmt anbefale filmen til alle der vi have en større forståelse for dette emne, og en dejlig oplevelse også. Danske Phie Ambro har begået en rigtigt god film, og gennem at følge en af verdens førende forskere i Mindfulness og hjernen, Richard Davidson, leverer hun et solidt indspark i debatten om hvordan vi behandler svære lidelser, samt forbedrer vores egne evner.
Jeg har selv netop afsluttet et kursus hvor jeg en gang om ugen, otte gange, lavede guidede meditationer med en instruktør. Det har afmystificeret meget for mig, og jeg har på egen krop og sind mærket effekterne. Jeg kan kun anbefale dig at prøve.
Richard Davidson og andre har i de sidste årtier påvist store effekter af Mindfulness – eller bevidst nærvær med gode, danske ord. Mennesker der mediterer opnår en række målbare effekter, herunder:
Det forbløffende er, at det ikke kræver uoverskuelige omlægninger i dagligdagen – 30 minutters meditation om dagen fører til påviselig effekt, med øget glæde og velvære til følge. I jagen på større arbejdsglæde og et bedre liv, så er der virkeligt noget at komme efter her.
Richard Davidson (th) har dokumenteret effekten af meditation hos almindelige mennesker, børn, soldater – og munke.
Det kan synes som nogle store løfter, men hvis du gerne vil forbedre din arbejdsglæde og din trivsel, så er det bare om at komme igang – effekterne af Mindfulness meditation er så solidt dokumenteret, at der ikke bør være nogen undskyldninger. Her er nogle tips du kan følge:
Hvis det er for meget at meditere en halv time dagligt, så start her: Inden du påbegynder dagen arbejde, så sæt dig i 10 minutter og fokuser på åndedrættet. Du kan evt. gøre dette over morgenkaffen. Sid behageligt, og luk øjene eller se lige ud i luften. Fokuser på åndedrættet et sted i kroppen, eksempelvis i maven, brystet eller i næsen. Dette er dit ankerpunkt, som du vender tilbage til hver gange tankerne vandrer.
Bevidst fokus handler også om følelser og tanker, og i løbet af en travl dag er vores fokus konstant på ydre ting. Det kan derfor være nyttigt at stoppe og aktivt spørge dig selv hvordan det egentligt går. Det kræver ikke mere end 1-2 minutter. Sørg for at du er alene, fald til ro, og spørg så dig selv: Hvordan er humøret idag? Hvad føler jeg nu? Hvad går jeg og tænker på? Undgå at dømme – du skal blot lægge mærke til.
Vil du have de store effekter, så skal du begynde at meditere dagligt. Det kan være en udfordring at komme igang med, og der findes en række kursusudbydere og instruktører der kan hjælpe dig. Jeg valgte selv et 8-ugers forløb hos Mindful Ground i København, som jeg kan anbefale. Det er også kursusudbydere hvor man skal komme hver dag i en uge – det er ikke noget jeg har prøvet selv, men jeg har fået det anbefalet af andre, så se hvad der passer til dig.
Er du begyndt at medietere, og har du mærket et effekt, så hører jeg gerne fra dig.
En ny undersøgelse af arbejdsglæden i Danmark indeholder ét særligt interessant forhold: Kvinder er lidt gladere for deres arbejde end mænd er, og forskellen er størst hos ledere. Det er Enalyzer A/S der offentliggør konklusionen i en pressemeddelelse.
Tallene viser, at kvinder i gennemsnit er “5.4 glade” for deres job (på en 7-skala), hvilket er 0.1 mere end mænd. Ikke nogen stor forskel, men for topledere er tallene 6,2 til kvinderne, og 6.0 til mændene. Enalyser siger ikke noget om årsagerne, og jeg har ikke andre steder set noget der kan dokumentere på hvorfor kvinder skulle være gladere end mænd.
Mit eget forsigtige bud – og her er virkelig tale om et gætstimat – er, at siden der er færre kvindelige ledere end mandelige ledere, så er det i forhold til egen gruppe forbundet med større status at være leder når man er kvinde – men er ganske enkelt mere særlig end en mand i samme job. Ydermere kræver det mere af en kvinde at nå dertil hvor hun bliver chef, sammenlignet med mændene, der næsten kommer nemt til det i sammenligning. Kvinder er dog også udsat for en større socialt pres med mange fordomme, eksempelvis hele debatten om hvorvidt man kan være en god “karrieremor”. Ingen taler om problemstillingen i at være “karrierefar”. Dette blogindlæg af Anne Sophia Hermansen står hovedet på sømmet i lige netop dén debat.
Hos TDC, landets største teleselskab, arbejder man målrettet med at få flere kvinder på ledelsesposter, og frem til 2015 ønsker man at andelen skal op på mindst end trediedel. Kvinderne har gode kort på hånden, for ifølge TDC’s egne erfaringer, her fortalt til Berlingske Business, så scorer kvinderne højrere end deres mandlige kolleger. Særligt bider jeg mærke i denne konstatering:
Kvinder er gode til at sætte synlige mål for medarbejderne ved at følge op på den enkelte medarbejders jobbeskrivelse. Når det gælder anerkendende ledelse, scorer kvinderne også højere end mændene.
– Carsten Dilling, koncernchef i TDC til Berlingske Business
Tilbage til undersøgelsen fra Enalyzer, der også viser hvad vi allerede vidste, nemlig at folk med høj arbejdsglæde har lavere sygefravær. Tallene fordeler sig således (igen, 7.0 er højest):
Her er sammenhængen klar, men årsagerne er det ikke. Fra et bjerg af andre studier ved vi dog, at øget arbejdsglæde medfører et lavere sygefær. Jeg talte med en leder fra Institut for Arbejdsmiljø, og han kaldte den sammenhænge for indiskutabel.
Så med endnu en undersøgelse i hånd er der kun at forsætte missionen: Få arbejdsglæden i vejret – det er vejen til succes.
I en undersøgelse gennemført af 3F for et par år siden finder vi et andet, muligt svar på forskellen: Kvinder og mænd ligger vægt på forskellige forhold, når det kommer til hvad der giver dem arbejdsglæde. 3F når således frem til denne top fem:
Kvindernes top 5:
1. Gode kolleger
2. Respekt/god behandling
3. Gode arbejdsvilkår
4. God løn
5. Tid til at lave arbejdet ordentligt
Mændenes top 5:
1. Gode arbejdsvilkår
2. Gode kolleger
3. God løn
4. Respekt/god behandling
5. Tryghed i ansættelsen
Når gode kolleger og respekt begge ligger højere hos kvinderne, så kan det også tyde på at kvinderne gør mere for at sikre at det så også er sådan. Mine egne erfaringe er, at kvinder generelt er mere interesserede i rent faktisk at gøre noget for at forbedre kollegarelationerne og den gode stemning, hvilket så ofte rent faktisk giver bedre relationer og bedre stemning. At kvinderne – særligt cheferne – klarer sig bedre mht. arbejdsglæden er derfor i en vis udstrækning deres egen skyld. De gør nemlig mere for det.
Uanset om du er kvinde eller mand, så kan du yde indflydelse på din hverdag og løfte arbejdsglæden, idag. I forlængede af ovenstående, så kunne du prøve en af disse ting:
Jeg hører gerne fra kvinder (det var ikke sådan ment) med jeres bud på hvorfor der er den lille forskel i arbejdsglæden, særligt hos cheferne. Har du selv siddet i den rolle, og hvad tanker gør du dig om arbejdsglæden og hvad der bidrager til den? Hvilken chef har skabt mest arbejdsglæde? Kommenter gerne her på bloggen, eller inden på Facebook-siden, hvor andre kan være med i debatten.
Foredrag, workshops og kurser om arbejdsglæde, forandringer og personlig effektivitet har i snart to årtier givet erfaringer fra mere end 1200 organisationer, hver gang med fokus på at skabe konkrete forbedringer i hverdagen. Læs udtalelser under menupunktet Referencer.