Mindfulness – vejen til større arbejdsglæde?

Free The Mind er en film der åbner øjene for fordelene ved Mindfulness meditation

For kort tid siden havde Phie Ambros dokumentarfilm Free The Mind premiere, og jeg skulle naturligvis ind at se den. Filmen undersøger effekterne af Mindfulness – bevidst nærvær – på række svære tilfælde: To amerikanske Irak-veteraner med post-traumatisk stress, og en fireårig knægt diagnosticeret med ADHD. Soldaterne kommer på et syvdages kursus hvor de i tre timer dagligt dyrker mindfulness via yoga-øvelser og stillesiddende meditation. Det sker som en del af et videnskabligt forsøg ledet af Richard Davidson, for at påvise at meditation kan have en effekt på hjernen.

Jeg vil springe mellemregningerne over, og her blot konstatere, at forsøgende viste målbare forbedringer hos soldaterne, og synlige fremskridt hos den lille knægt. Jeg kan varmt anbefale filmen til alle der vi have en større forståelse for dette emne, og en dejlig oplevelse også. Danske Phie Ambro har begået en rigtigt god film, og gennem at følge en af verdens førende forskere i Mindfulness og hjernen, Richard Davidson, leverer hun et solidt indspark i debatten om hvordan vi behandler svære lidelser, samt forbedrer vores egne evner.

Jeg har selv netop afsluttet et kursus hvor jeg en gang om ugen, otte gange, lavede guidede meditationer med en instruktør. Det har afmystificeret meget for mig, og jeg har på egen krop og sind mærket effekterne. Jeg kan kun anbefale dig at prøve.

Træn din hjerne, og få mere ro og glæde

Richard Davidson og andre har i de sidste årtier påvist store effekter af Mindfulness – eller bevidst nærvær med gode, danske ord. Mennesker der mediterer opnår en række målbare effekter, herunder:

  • Målbare ændringer i hjernen i de områder der har at gøre med empati, opmærksomhed og selvopfattelse
  • Øget koncentrationsevne
  • Bedre til at styre deres følelser
  • Øget søvnkvalitet
  • Øget indlæringsevne og hukommelse via vækst i hippocampus

Det forbløffende er, at det ikke kræver uoverskuelige omlægninger i dagligdagen – 30 minutters meditation om dagen fører til påviselig effekt, med øget glæde og velvære til følge. I jagen på større arbejdsglæde og et bedre liv, så er der virkeligt noget at komme efter her.

Øget arbejdsglæde og et bedre privatliv

Richard Davidson (th) har dokumenteret effekten af meditation hos almindelige mennesker, børn, soldater – og munke.

Det kan synes som nogle store løfter, men hvis du gerne vil forbedre din arbejdsglæde og din trivsel, så er det bare om at komme igang – effekterne af Mindfulness meditation er så solidt dokumenteret, at der ikke bør være nogen undskyldninger. Her er nogle tips du kan følge:

10 minutters ro inden du begynder på arbejdet

Hvis det er for meget at meditere en halv time dagligt, så start her: Inden du påbegynder dagen arbejde, så sæt dig i 10 minutter og fokuser på åndedrættet. Du kan evt. gøre dette over morgenkaffen. Sid behageligt, og luk øjene eller se lige ud i luften. Fokuser på åndedrættet et sted i kroppen, eksempelvis i maven, brystet eller i næsen. Dette er dit ankerpunkt, som du vender tilbage til hver gange tankerne vandrer.

Spørg: Hvordan har jeg det?

Bevidst fokus handler også om følelser og tanker, og i løbet af en travl dag er vores fokus konstant på ydre ting. Det kan derfor være nyttigt at stoppe og aktivt spørge dig selv hvordan det egentligt går. Det kræver ikke mere end 1-2 minutter. Sørg for at du er alene, fald til ro, og spørg så dig selv: Hvordan er humøret idag? Hvad føler jeg nu? Hvad går jeg og tænker på? Undgå at dømme – du skal blot lægge mærke til.

Tag på kursus

Vil du have de store effekter, så skal du begynde at meditere dagligt. Det kan være en udfordring at komme igang med, og der findes en række kursusudbydere og instruktører der kan hjælpe dig. Jeg valgte selv et 8-ugers forløb hos Mindful Ground i København, som jeg kan anbefale. Det er også kursusudbydere hvor man skal komme hver dag i en uge – det er ikke noget jeg har prøvet selv, men jeg har fået det anbefalet af andre, så se hvad der passer til dig.

Er du begyndt at medietere, og har du mærket et effekt, så hører jeg gerne fra dig.

 

Fællesskab og smagsløg

I perioden 2008 til 2011 havde jeg “kontor” i fællesskabet La Oficina i København. Stedet er indrettet i en stor sal, og møblementet leder tankerne hen på en åben café. Beboerne består selvstændige, freelancerer og mindre virksomheder med under en håndfuld ansatte, og miljøet er varm, hjerteligt og positivt. Selvom der løbende kom nye til, føles det lidt som at høre til en familie.

I mit tid der gennemførte personale og medlemmer en række sociale arrangementer, med det mål at bringe alle tættere på hinanden, samt give nye, spændende oplevelser. Oplevelser den enkelte måske ikke selv ville få alene. Den fælles julefrokost var et stort hit hos alle de kollegaløse, men her vil jeg fremhæve de smagninger der blev arrangeret.

Med og uden alkohol

Den sjoveste var en romsmagning, hvor en dansk importør var booket til at holde foredrag om rommens historie, destillationsmetoder og smagsforskelle. Det var meget interessant, men “sjov” fylder mere i hukommelsen, nok fordi deltagene endte med at blive noget højrøstede.

Den næste var alkoholfri, idet der var arrangeret olivenoliesmagning ved Oliviers&Co, leverandøren af måske verdens bedste olivenolier. Det var første gang det virkeligt gik op for mig hvor stor variationen i olier kan være, og det er en viden jeg har haft stor kulinarisk glæde af siden. Ved samme arrangement var der iøvrigt også kaffesmagning, så det blev også til en del forskellige bønner. Jeg sov lidt uroligt den nat…

Lige til selv at arrangere

Nye oplevelser på jobbet bringer arbejdsglæde og bryder rutinen, og oplevelser der aktiverer flere sanser er særligt stimulernede. At arrangere en smagning er derfor en oplagt mulighed, hvor du for et ret beskedent beløb kan bringe kolleger sammen om en spændnede og behagelig oplevelse. Og hvorfor ikke lade kollegerne invitere kærester og ægtefæller med, når I nu er ved det.

Der er mange muligheder for smagsløgene, med og uden alkohol:

  • Vinsmagning
  • Champagne/boblesmagning (en sikker vinder)
  • Portvinssmagning (der er større variation end mange tror)
  • Olivenoliesmagning
  • Kaffesmagning
  • Ølsmagning
  • Whiskysmagning, romsmagning, vodkasmagning…

Alle ovenstående smagninger kan du finde leverandører af via nettet. Skål!

“Fællesskab og smagsløg” er et tip fra bogen 100 Tips til Arbejdsglæden, der udkom 2. april 2013. Læs flere tips her i bloggen, og tilmeld dig nyhedsbrevet for at få seneste opdateringer.

Taknemmelighedsdagbogen

Arbejdsdagen og livet er fyldt med op- og nedture. Vi har oplevelser gående fra det spændende over det sjove og til det kedelige, det ubehagelige og det frustrerende. Sådan er det for alle. Men ikke alle håndterer det ens.

Forskellige mennesker håndterer imidlertid dette meget forskelligt. Nogle lægger meget vægt på de negative hændelser, og tolker dårlige oplevelser som bevis på egen ulykke, manglede evner eller en uheldig skæbne. Andre har en enestående evne til at lægge små og store ulykker bag is, og samtidigt udvise stor taknemmelighed over gode ting i livet. Det ekstreme tilfælde er der hvor selv ulykke er noget der bliver sat pris på, for “det lærte mig noget vigtigt” eller “det kunne have gået meget værre”.

Fagkundskaben taler om taknemmelighed som en af de vigtigste følelser, når det handler om at øge velvære og livslykke. Der er forsket intensivt i taknemmelighed siden årtusindskiftet, og resultaterne viser, at taknemmelige mennesker er gladere, mindre stressede og har lavere risiko for at blive ramt af depression. Det er også mere tilfredse med deres sociale relationer og livet som helhed. Taknemmelighed kommer også til udslag som en større følelse af kontrol over eget liv og et højere selvværd.

Den rigtigt gode nyhed kommer først nu: Taknemmelighed kan, som mange andre ting, læres. En meget effektiv metode, med klinisk dokumenteret effekt, er at skrive taknemmelighedsdagbog.

Sådan gør du

At skrive ned hvad du er taknemmelig over har dokumenteret positiv effekt på dit liv

Anskaf dig en lille notesbog, og begynd at lave daglige notater over hvad du er taknemmelig for. Vælg gerne et fast tidspunkt at gøre dette på, enten lige inden du forlader jobbet, eller lige inden du skal sove. Det sidste har i øvrigt vist sig at have positiv betydning for dine drømme, da det samtidigt fjerner fokus fra eventuelle negative tanker.

Skriv mindst tre ting ned du er taknemmelig for. Det kan være gode ting der er hændt i løbet af dagen, gode nyheder du har modtaget, resultater du har opnået, mennesker du har mødt eller det kan være refleksioner du har gjort dig over jobbet, livet eller dit parforhold. Følg denne metode til punkt og prikke i mindst to uger, og se hvad du synes om det. Hvis du er som mange af de mennesker der har indgået i studier af effekten af at skrive taknemmelighedsdagbog, så vil du vælge at fortsætte efter de to uger. Din taknemmelighed vil stige som konsekvens heraf, og hvilket kan have stor effekt, som beskrevet ovenfor.

Er du ikke til håndskrevne “dogme-noter”, så kan et dokument på din computer også bruges, eller  du kan endda downloade en særlig App til din smartphone (søg på gratitude), hvis du gerne vil skrive dine noter på den. Derfra kan du så dele dine hvad du er taknemmelig over, med alle de andre brugere. Det er svært ikke at være taknemmelig over Internettet…

Jeg besluttede selv at tage dette metodes fordele alvorligt i starten af 2008, hvor jeg placerede en lille A5 bog ved siden af min seng. I en lang periode skrev jeg næsten hver dag, nogle gange en hel side. Idag er jeg uden tvivl mere optimistisk indstillet, og tager lettere på tilbageskidt og kedelige oplevelser. Der er jo så meget af være taknemmelig over.

“Taknemmelighedsdagbogen” er et tip fra Bogen 100 Tips til Arbejdsglæden, der udkom i april 2013. Læs flere tips her i bloggen (klik på kategorien “Tip til arbejdsglæden” herover), og tilmeld dig nyhedsbrevet for at få seneste opdateringer, eller følg med på Facebook.

arbejdsglæden ødelægges

Leder, lyt til de nye

Mennesker kan roses for mange ting. Én af dem er for at være fantastisk gode vanedyr. Uden at tænke over det kan vi blive ved med at gøre ting på samme, velafprøvede måde, dag efter dag, år efter år. En stor styrke når man for eksempel skal børste tænder eller finde vej til arbejdet. Vi behøver ikke opfinde den dybe tallerken hver morgen.

Medaljen har også bagside, som du måske har luret. For det er jo langt fra altid at samme måde vedbliver med at være den bedste måde. Verden forandrer sig, men vi bliver ved med at se det gode i det velkendte. En god måde at undgå at sidde fast på, er spørge udefrakommende om deres syn på en kendt sag. Kunne vi gøre dette smartere? Har du andre erfaringer? Hvis du på den måde indrager de nyeste ansatte i forbedringer på arbejdspladsen, så har du samtidigt anerkendt dem for deres evner, vist at de er vigtige for virksomheden, og du får god, ny viden. Arbejdsglæden kan kun gå opad, og der kan samtidigt være positive konsekvenser for måden vi gør tingene på. Hvis du gør det rigtigt.

Systematiserede forbedringer hos Toyota

Japaneren Taiichi Ohno havde i sit chefjob hos Toyota ansvaret for at forbedre fabrikkernes produktionssystemer. Én metode han udviklede, var at placere ledere i en kridtcirkel midt på fabriksgulvet. Her skulle de så stå og observere produktionen, med det mål at få øje på små uhensigtsmæssigheder som der ellers ikke var opmærksomhed på. Bagefter blev forbedringsmuligheder gennemgået nøje, for at undersøge om der faktisk var noget at komme efter. Ohno gjorde det så godt, at Ohnos Cirkel idag er et af de kendte værktøjer i det udbredte Lean produktionssystem, et system der i øvrigt tilskrives Toyotas fabrikker.

Inddragelse og arbejdsglæde i din dagligdag

Jeg foreslår ikke at du skal tegne kridtcirkler, men prøv dette: Sig til de nye, at her i virksomheden er vi altid på udkik efter forbedringer, besparelser og smartere måder at gøre tingene på. Tingene skal give mening, ellers skal vi ikke gøre dem. Anerkend dem for deres evner (de har jo nogen, siden du har ansæt dem, så sørg for at fortælle det!), og opfordre dem til at reflektere over hvordan tingene kører her. Sig så, at du meget gerne hører deres input til forbedringer, efter nogen tid.
Du giver dem derved en stor anerkendelse, ved en ret lille indsats. Endda en med mange mulige, positive konsekvenser for arbejdspladsen. Næste skridt er at du lytter(!), for ellers gør du mere skade end gavn. Følgende historie kan tjene til både inspiration og advarsel.

Flygtig arbejdsglæde

I et tidligere job var jeg til velkomstsamtale med den øverste chef, kort efter min ansættelse. En meget positiv oplevelse, hvor han blandt andet sagde:

“Nu skal du ikke tage fejl: Dine kolleger er rigtigt dygtige, og dem kan du lære meget af. Men som ny bibringer du også et frisk blik på tingene, og jeg er derfor sikker på at du også hurtigt vil kunne komme med rigtigt godt input til hvordan vi gør tingene”.

– Anonym direktør

Så langt så godt.
Nogle måneder efter havde jeg opnået en vis rutine i en opgave jeg skulle løse, men jeg havde endnu ikke siddet med den så længe, at jeg var groet fast, og ukritisk tænkte det er måden det skal gøres på. Jeg så klare forbedringsmuligheder, og nedskrev en række forslag til ændringer i processen. Jeg var meget omhyggeligt, og havde beskrevet i detaljer hvad der blev gjort, og hvordan visse af tingene ikke gav nogen værdi, men kun optog tid. Min glæde ved at fremlægge det for min nærmeste leder (der havde været i firmaet altid) blev dog hurtigt vendt til skuffelse, da han trak “Diktatorkortet” og sagde “det kan vi ikke lave om på”. Uden argumenter. Jeg holdt ikke længe i jobbet.

Lyt til de nye. Forstå, at vi som pattedyr er notorisk dårlige til at kritisere vores eget arbejde, især når vanerne er opstået. Vores hjernes behov for kendte strukturer koblet med vores overdrevne vurdering af egne evner virker som en stopklods. Erklær dig selv inhabil, , drop forsvarspositionen og lyt efter.

“Lyt til de nye” er et tip fra bogen 100 Tips til Arbejdsglæden, der kom på gaden i april 2013. Læs flere tips her i bloggen, og tilmeld dig nyhedsbrevet for at få seneste opdateringer.