Jon interviewet i TV Avisen om arbejdsglæde

Arbejdsglæde – hvad TV Avisen ikke sagde

I fredags havde TV Avisen et indslag om danskernes europarekord i gode arbejdsforhold, og i den forbindelse blev jeg interviewet. I det færdige indslag fik jeg dog fortalt meget lidt, og jeg synes også at der manglede en afklaring mellem tilfredshed med arbejdsforholdene og så reel arbejdsglæde.

Jeg har derfor lavet mit eget lille indslag, og det kan du se her:

DR går så langt som at kalde danskerne for Europas gladeste lønmodtagere, men det er lidt at overtolke på rapportens konklusioner. Andre undersøgelser har dog tidligere påvist den pointe, så der er ingen skade sket.

Hvis du gerne vil læse Europakommisionens pressemeddelelse, så er det her.

Indslaget i TV Avisen kan ses her – det tages dog ned en måned efter udsendelsen.

Vi øger trivsel når vi sætter x

De Små Sejres Dag

Glæde kommer af at få små succeser

Ahh… befriensel ved at sætte X på listen. Arbejdsglæden kan komme af de mindste ting.

Done! Sådan! Yes! Ka-ching! Who’s your daddy?!

Det er ikke noget som følelsen af at sætte X, at klare en opgave, at stryge noget fra listen. Når vi når mål, også de helt små, så frigiver det energi og vi kan nyde at der nu er endnu en ting vi ikke skal bekymre os om.

Det med at bekymre sig om opgaver der ikke er lavet endnu, det kender alle vist. Det sjove er, at mange af de ting vi går og husker på og stresser over, det er meget små ting, som vi udskyder fordi vi ikke lige har tid, eller fordi vi egentligt ikke gider. Derfor dagens tip: De små sejres dag.

Løft arbejdsglæden gennem handling

Jeg besluttede selv at gøre idag til De Små Sejres Dag. Det er idag jeg får ordnet alle de små udeståender jeg har skubbet foran mig, mange af dem opgaver der ikke tager mere end 10 minutter at udføre. Jeg er ellers god til hver morgen at beslutte én eller to store og vigtige opgaver der skal gøres, og så holde næsen i det spor. Men ind i mellem, så er det bare befriende at sætte hak ved 15 små opgaver, og ikke skulle tænke på dem mere.

På De Små Sejres Dag sætter du dig ned og laver en liste over ALLE de små opgaver du gerne vil have ud af verden. Ting du har udsat, ting du ikke gider men som du ikke desto mindre skal have klaret, og ting der vil gøre en forskel hvis du fandt overskuddet til det. Det kan være ting som:

  • Få betalt de regninger.
  • Rydde op på skrivebordet.
  • Hænge det billede op, der har stået op af vægen hele året.
  • Få sendt den invitation.
  • Svar på mails du har udsat.
  • Book tid hos tandlægen.
  • Sy den knap i yndlingskjorten.
  • Ring til din mor.
  • Ordne bilag.
  • Udfylde rejseafregning eller kørebilag.
  • Pudse vinduer.
  • Fjern alle gule sedler med noter på, og skriv det i stedet ind de rette steder.

De behøver ikke nå dem alle for at få en god dag, men kan nyde sejren ved hver enkelt lille succes. Start med dem der er vigtige, hvor nogen afhænger af dig, og arbejd dig ned af listen. Prøv at gøre hver opgave færdig hurtig, og lad være med at dvæle for meget ved det. Det kan du gøre på andre dage – idag handler det om at få noget fra hånden, og komme videre. Selv har jeg nu klaret endnu en opgave – lav en lille artikel om dagens metode – og iler videre til den næste. Ha’ en fed dag!

Mere guf? Hent gratis ebogen Det Glade Dusin, og få 12 redskaber til din hverdag.

Forandringer og arbejdsglæde

Find glæden i forandringen

Forandringer og arbejdsglæde

Forandringer kan opleves som noget skidt, men det modsatte kan også være tilfældet.

Danmark er i disse år reformramt som aldrig før, og det rejser et vigtigt spørgsmål: Er vi nødt til at acceptere, at nu er det altså surt og trist at gå på arbejde, og så håbe at det går over på et tidspunkt? Eller er det rent faktisk muligt at trives rigtigt godt på jobbet, i en tid hvor forandringens vinde blæser? Jeg tror på det sidste, og jeg vil gerne vise hvordan det er muligt.

Forandringens år

Forandringer sker alle steder. Alene indenfor det seneste år har jeg besøgt arbejdspladser fra alle nedenstående områder, og alle har de det til fælles at de har givet udtryk for at de gennemgår store forandringer:

  • Folkeskoler, friskoler og gymnasier er ramt af reformer af undervisningstiden samt ændringer i overenskomster.
  • Jobcentrene har fået deres egen reform.
  • Børneinstitutioner og dagplejere oplever i mange kommuner store nedskæringer og sammenlægninger pga. faldende børnetal.
  • Ældreområdet oplever store ændringer pga. et stigende antal ældre samtidigt med stabile eller faldende budgetter.
  • Finansbranchen har fået klø på både bundlinje og image, og en række pengeinstitutter er blevet overtaget af konkurrenter.
  • Byggeriet har været – og er i en vis udstrækning stadig – ramt af nedgangen efter 2008 samt indmarchen af billig arbejdskraft fra resten af europa.
  • De gamle fagforeninger mister medlemmer pga. konkurrence fra konsulentfirmaer der tilbyder nogle af de samme services, udflytningen til Kina samt generelt faldende solidaritet i samfundet. En række fusioner har betydet store ændringer for personalet, men nedgangen ses fortsat.
  • Landbruget er efter år med rekordvækst vågnet op med tømmermænd og stor gældsbyrde, og rationaliseringer og tovtrækkerier med pressede banker præger dagligdagen.

Forandringer er virkeligheden for næsten alle danskere, og ikke mindst af den grund er vi nødt til at finde en måde hvorpå vi både kan gennemleve store forandringer og sikre høj arbejdsglæde.

Naturlig usikkerhed

Mennesker er generelt tryghedssøgende vanedyr, det kommer vi ikke uden om. Vi kan godt lide at ting er genkendelige, at vi ved hvor vi har hinanden og hvad vi har at arbejde med. Stabilitet giver ro til at klare mange ting på automatpilot, og dermed overskud til at kaste kræfterne efter få, udvalgte problemstillinger. Forandringer vender det hele på hovedet.

Det er blevet en fast vending, at når der er forandringer, så er der også modstand mod forandringer, og vi opfatter det som en dårlig ting. Når kolleger og medarbejdere udtrykker usikkerhed eller utilfredshed over det nye, så dømmes de som modstandere, og stemningen præges i negativ retning. Chefer frustreres over at deres medarbejdere ikke vil være med til det nye, selvom det er åbenlyst, at det gamle ikke kan bevares. Dette sker nærmest automatisk hver gang vi ændrer noget. Det er derfor nærliggende at tro, at det ikke kan være anderledes. Dette er forkert.

De reaktioner man ser på forandringer handler nemlig sjældent om reel modstand, hvor man har regnet sig frem til at en ny løsning er dårligere end en gammel. I stedet er der tale om usikkerhed og frygt overfor det ukendte som vi nu står overfor. Problemet er, at modstand og usikkerhed er to reaktioner der skal håndteres meget forskelligt.

Modstand mod forandring skal overvindes

Modstand er et begreb der bruges i fysikken, og for at overkomme en modstand skal der tilføres en kraft der er større end modstanden. Modstand overkommes ved insisteren. Barnet der ikke vil have flyverdragen på inden hun løber ud i sneen får at vide, at sådan er det bare, mor bestemmer her.

Sådanne reaktioner kan nogle gange være nødvendige på arbejdspladsen, men det er sjældent vejen frem. Da Margaret Thatcher i starten af 1980’erne erklærede krig mod de strejkende kulminearbejdere var der ingen forsøg på kompromis, og efter et år med 27 millioner strejkedage (1984) gav arbejderne op og hun fik det som hun vil have det. Modstanden var knust. Omkostningen for samfundet var 15 milliarder kroner.

I eksemplet er der modstand pga. tydelige forringelser, og vi ser ind i mellem det samme herhjemme. Slagteriarbejderne har længe været presset pga. faldende priser og konkurrence for udlandet, og det fører til en naturlig modstand. Det samme kan ikke siges at være tilfældet i vuggestuen, hvor ændringer i børnetallet nødvendiggør strukturelle ændringer. Her er der ingen der kræver lønnedgang, blot at tingene gribes an på en anden måde.

Usikkerhed skal opløses

Hvor modstand i yderste konsekvens er noget man må overvinde, så forholder det sig helt anderledes med usikkerhed. Usikkerhed skal opløses ved at tilføre sikkerhed og klarhed. Lad mig konkretisere med en række eksempler på typiske usikkerheder det kan opstå på en arbejdsplads underlagt forandringer:

Har jeg stadig et job bagefter? Og hvis ikke, hvordan skal vi så klare os derhjemme?
Arbejdet er hvad der giver os det daglige brød, så når ændringer på en arbejdsplads annonceres, så er det kun naturligt at der opstår nervøsitet for om det nu skal gå. Reaktionen bliver: Det nye er nok ikke en god ide...

Chefer forværrer ofte denne usikkerhed ved at holde kortene tæt til kroppen, indtil den endelige løsning er på plads, hvilket er en brøler. Hvis der er nogen der ikke skal fyres (det gælder i mange forandringer for samtlige medarbejdere), så sig det til dem, så der kommer ro på nerverne. Danske Banks berygtede prikkerunde, hvor man var to år om at sætte navne på nedskærringerne, det er ikke et eksempel til efterfølgelse (det var i 1992, hvor 3000 røg ud inden man sagde “nu er vi færdige”).

Skal jeg ikke længere arbejde sammen med mine gode kolleger?
Relationen til de nærmeste kolleger er et af de vigtigste forhold for vores arbejdsglæde, og udsigten til måske ikke at skulle arbejde sammen, det kan gøre ondt. Her kan ledelsen afhjælpe ved at give klare svar og lad så vidt muligt lade medarbejderene selv have indflydelse på hvem de skal være i teams med. Medarbejderne kan så vælge at finde glæden i de nye, spændende relationer de kan skabe, og jo hurtigere der er afklaring, jo bedre.

Når de laver procedurerne om, kan jeg så finde ud af det?
Vores arbejdsglæde afhænger også af muligheden for at præstere og opleve at vi er er dygtige, og nye metoder, værktøjer og procedurer er en trussel imod at være god til sit arbejde. Et løsning her kan være at synliggøre hvor meget der rent faktisk ikke ændres, og så sørge for træning i det nye.

Synes de ikke længere jeg er dygtig, når vi nu gør det på en ny måde?
At være dygtig i kollegernes øjne giver status og anerkendelse. Nye arbejdsrutiner truer denne dygtighed, og ubevidst kan vi frygte det statustab der følger. En vej frem her er hurtigt at få succesoplevelser med det nye, så vi igen kan føle os kompetente. Fagansvarlige, superbrugere eller andre metoder til at sikre at hver medarbejder har et særligt ekspertiseområde, kan imødekomme denne usikkerhed.

Nu har jeg lige sådan en god rutine… Mon det bliver hårdere og mere kaotisk med det nye?
Når vi er rutinerede i vores job, så klarer vi tingene med mindre anstrengelse og på færre timer. Vi frygter i hvert fald at vi under nye arbejdsformer vil komme til at skulle bruge flere kræfter og mere tid. Hele lærerfaget er i øjeblikket ramt af denne usikkerhed, med skiftet til heldagsskolen. Der vil gå noget tid inden de igen har opbygget rutiner og opdager, at de alligevel fik det til at hænge sammen.

Der er så mange ting vi ikke har fået svar på… Det er sikkert ikke et godt tegn.
En journalist har fortalt mig, at personalegruppen hos Danmarks Radio engang havde et slogan: Sur – for en sikkerheds skyld. Det udtrykker meget godt den typiske holdning mange steder: Det nye, som ledelsen siger de kommer med, det er sikkert ikke noget godt.

Du kender det måske selv: Vi forventer det værst tænkelige, og det er meget menneskeligt. Her kan det hjælpe at vide, at erfaringer – også dine egne – typisk viser, at det gik jo alligevel. Vores hjerne snyder os ganske enkelt, og sat på spidsen kan man sige, at vi er inhabile når vi mener at noget ukendt nok ikke er godt, for det tror vi altid.

Jeg synes ikke det nye giver mening.
Mening driver værket for mange mennesker, i alt lige fra valg af uddannelse, familie, interesser – og arbejde. Dette er vi ofte ikke opmærksomme på når vi ruller forandringer ud, og i iveren efter at fortælle hvordan, så glemmer vi at fortælle hvorfor. Det sidste er imidlertid meget mere vigtigt, for det er meningen der afgør om vi gider det nye.

Tingene kommer bare væltende, uden jeg har noget at skulle have sagt.
Ringe indflydelse på egen situation er en dræber af arbejdsglæden og engagementet, det har vi vist i snart 100 år. Alligevel overser vi ser betydningen af indflydelse når forandringer skal rulles ud. Det betyder, at meget af den modstand (usikkerhed) vi møder, rent faktisk ikke har noget med den konkrete løsning at gøre, men mest handler om at folk ikke er blevet hørt. Du kan komme med verdens bedste løsning, og alligevel er der ballade – for det var dig der kom med den, ikke os! Dermed er banen også kridtet op til det bedste man overhovedet kan gøre, når forandringens vinde blæser: Tal sammen om at finde løsningerne.

Sammen finder vi vej gennnem forandringerne

Den frygt for fremtiden vi ser når vi skal gennemføre forandringer, den er som illustreret ovenfor ofte ubegrundet og overdreven. For en sikkerheds skyld tænker vi nemlig worst case. Det bliver ikke bedre af at vi tror worst case er værre end den rent faktisk er, som forskning også viser: Mennesker har en klar tendens til at overvurdere effekten af fremtidige, negative følelser. Vi tror det bliver hårdt, men når det kommer til stykket, så var det ikke så slemt.

Vejen frem er derfor klar: Forandringer er noget vi skal stå igennem sammen, og det kræver noget af både ledere og medarbejdere. Ledelsen skal informere mest muligt og give mest mulig indflydelse til de berørte medarbejdere. Medarbejderne skal på deres side forstå, at deres modstand i virkeligheden ofte er ren usikkerhed, og de korslagtes armes taktik er derfor ikke den bedste løsning. I stedet skal de stå sammen i troen på, at der findes en god løsning et sted. Kun ved aktivt at spørge “hvad kan vi gøre for at det bliver bedst muligt” kan den bedste løsning findes, og vi kan se glæden i forandringen.

Efterskrift: Danskerne er forandringsramte som aldrig før, og det er kommet for at blive. Derfor lancerede jeg i andet halvår 2013 et nyt foredrag om hvordan man håndterer forandringer på arbejdspladsen. I foredraget viser jeg den gode vej frem, og inden nytår samme år var mere end hver tredie bookede foredrag netop om forandringer. Er din arbejdsplads også forandringsramt, så book det populære Find glæden i forandringen. Du finder kontaktoplysningerne her – også til hvis du bare har spørgsmål.

I krig mod brokkeriet

Hvem sidder med aben? Hvilke vaner tør I ikke udfordre?

Lise fik ødelagt sin arbejdsglæde fordi ingen skred ind overfor brok og chikanerier. Det er på tide vi siger stop.

Lise er kontoransat på en typisk dansk arbejdsplads, og hun har 25 kolleger i afdelingen. Min indtryk af Lise er, at hun er dygtig, fagligt velkvalificeret, positivt indstillet og i det hele taget den type medarbejder der bidrager til et godt arbejdsklima og gode resultater.

Jeg var derfor også ked at at høre, at klimaet på Lises afdeling var på nulpunktet. Brok og mobning havde gennem længere tid ført til en anspændt stemning, flere langtidssygemeldinger og et gennemsnitligt sygefravær på over 12%. Problemet var sådan set meget synligt, uden der af den grund blev gjort noget ved det: To medarbejdere, begge erfarne og med lang anciennitet, brugte al tid sammen med kollegerne på at brokke sig over forholdene, kunderne, ledelsen og andre medarbejdere. Det havde udviklet sig til decideret chikane af andre kolleger, hvilket kun trykkede stemningen endnu mere. Situationen virkede helt håbløs…

Skrappere midler i brug

Jeg har nu i over 10 år arbejdet med at skabe bedre arbejdspladser med større arbejdsglæde og trivsel. Jeg har sat fokus på stolthed på jobbet, og jeg har spredt tips til at forbedre kollegarelationerne og øge sammenholdet. Sammen med tusindvis af medarbejder har jeg fejret succeser og fremhævet de gode ting ved jobbet. Jeg har hjulpet ledere med at formulere positive og inspirerende budskaber, og jeg har opfordret medarbejdere til selv at tage initiativ i stedet for at vente på andre gør det. Senest har jeg lanceret kurset Arbejdsglædeambassadøren og min anden bog 100 tips til arbejdsglæden har solgt knap 2000 eksemplarer de sidste otte måneder. Min gratis e-bog Det Glade Dusin med 12 redskaber til en bedre dag har over 1000 downloads det sidste halve år.

Alt dette har utvivlsomt bidraget positivt til arbejdsglæden mange steder, som de mange positive kommentarer jeg modtager kun bekræfter (og tak for det, det er jer der mærker effekten, jeg gør det for). Så jeg kunne vel egentligt være tilfreds? Tja… Hvad der nager mig er, at på hver arbejdsplads hvor det ikke virker med sociale tiltag, fokus på successerne, inspirerende budskaber og øget overblik, der er der gode mennesker som Lise der får deres arbejdsliv smadret, hvilket medfører helbredsmæssige konsekvenser og et forringet familieliv. Det gør mig ked af det, men det gør mig også vred.

De korslagte armes taktik

Offerrollen dræber arbejdsglæden og fører til brok.

Offerrollen luner, men har store omkostninger.

2013 var min hidtil travleste år. 83 gange holdt jeg foredrag, workshop, keynote eller en kort peptalk, og jeg påvirkede lige knap 5000 mennesker direkte, ved et sådan arrangement. Jeg havde 10.000 besøgende på min blog, og dertil kommer så alle de mennesker som er berørt i andet led, via et tip i et foredrag eller en artikel som nogen efterfølgende har benyttet sig af.

Der er dog situationer hvor mine råd og deltagernes initiativer ikke er nok til at skabe en positiv forandring, og nu er vi kommet til kernen af problemet på Lises arbejdsplads: Kolleger, der med korslagte arme der insisterer på, at deres situation ikke står til at ændre. Mennesker, for hvem offerrollen er blevet så stærk en vane, at der nu er tale om en identitet, og for hvem at bagtale andre er blevet den hyppigste måde at få det bedre på – på andres bekostning. Dette er nødt til at stoppe, og der skal andre midler i brug.

Handsken er kastet

Stress koster samfundet 17 mia. kroner og 1400 dødsfald om året, og et dårligt arbejdsklima er hovedårsagen til stress. Når så brok og mobberi er den primære kilde til et dårligt arbejdsklima, så skal der gøres noget. Det er dog stadig konsekvenserne for det enkelte menneske der interesseret mig mest, mere end det er de samfundsmæssige omkostninger. Det er også prisen hver enkelt menneske betaler, der der driver mig til at erklære krig mod brokkeriet.

Rødt kort til brok

Destruktivt brok har fået alt for meget spillerum, til stor skade for arbejdsglæde og resultater. Det er på tide vi siger stop.

I 2014 vil I derfor se mig trække en skarpere streg i sandet end jeg har gjort hidtil. Jeg vil tale mere direkte om problemet i mine foredrag, og jeg vil skrive artikler og lave videoer om emnet. Alt sammen for at mobilisere flest muligt til kampen. For at starte et sted, så vil jeg her opliste de grundprincipper der styrer min kamp mod brokkeriet:

  • Er det OK at sige til en kollega, at man ikke gider høre på brok, i stedet for bare at brokke med? JA
  • Er det OK at bede en brokker komme med forslag til løsninger, i stedet for gratis at ytre mismod? JA
  • Er det en god idé at bekæmpe bagtaleri og chikaneri ved at konfrontere gerningsmanden? JA
  • Er det OK at gå til chefen og påpege hvem der spreder dårlig stemning og modarbejder forbedringer? JA
  • Er kritik stadig velkomment? Skal vi blive bedre til også at tale om de ting der ikke fungerer, så vi sammen kan gøre noget ved det? JA, sgu!

Lad der ikke være tvivl: Det kan være svært at kende forskel på brok og kritik, og kritik kan vi godt lide. Løsningen på problemer med arbejdsmiljø såvel som resultater er ikke flinkeskolen og en evig postiv kultur. Problemer skal frem i lyset, og vi skal sammen arbejde for at løse dem.

Løsninger er dog ikke brokkerens agenda. Den er derimod kun at opnå sympati og selvhævdelse. Brok er destruktivt og uden håb, og det hører ikke hjemme i professionelle omgivelser. Kritik er opbyggende og en gave.

Grib til våben

Tilbage til Lises historie. Problemet har nu løst sig, for en stund. Desværre ikke fordi nogen sagde stop og endelig greb ind, men fordi brokkeren selv betalte prisen. Det sidste jeg hørte var nemlig, at brokkeriet og den dårlige stemning fik skovlen under de to mobbere, der begge selv er røget ud i langtidssygemeldinger. Tragisk, men med et lyspunkt. Det tog nemlig ikke mere end et par uger fra de forsvandt til den gode stemning vendte tilbage, og afdelingen er nu et anderledes positivt sted at arbejde. Som Lise fortalte mig: Problemet løste sig selv.

Tragedien her er ikke, at der ikke blev grebet ind. Nej, den virkelige tragedie er at præcis samme historie i dette øjeblik udspiller sig på hundredevis af arbejdspladser rundt om i landet, med store menneskelige omkostninger til følge. Alt imens kolleger og ledere går og venter og håber problemet løser sig selv… Det er derfor jeg er vred. Hundredetusindvis af danskere får hver dag deres arbejdsglæde – og livskvalitet (!) – ødelagt af destruktiv adfærd fra mennesker de egentligt skulle samarbejde med. Det sker, uden at nogen gør noget.

Ikke længere. Jeg vil herfra af gøre hvad jeg kan for at bekæmpe brokkeriet, og jeg tør nære et håb om at der er flere derude der har det ligesom mig, og som derfor er klar til at tage kampen op. Nok er nok, og det er på tide vi erklærer krig mod brokkeriet.

Læs med her på bloggen og på mail hvis du vil følge kampen, og kontakt mig hvis du har historier eller gode råd du vil dele. Og del så gerne denne artikel med andre du tror vil slutte op om kampen for mindre brokkeri.

Video: 30 minutters foredrag om arbejdsglæde

I November 2013 var jeg inviteret som keynote taler til konferencen Fest For Fyrede i Herlev. Konferencen var sponseret af Jobindex, der også filmede dagens oplæg. Det er det kommet denne fine video ud af, og Jobindex har faktisk placeret mig deres Top-20 over Danmarks bedste foredragsholderen. Tak for det da :-)

Foredraget er en kraftigt forkortet og tilpasset version af mit populære foredrag om arbejdsglæde, som jeg med hyppigt holder for danske arbejdspladser, offentlige såvel som private. Skal jeg også holde det hos jer, så tag kontakt.

Del gerne dette indslag med venner og kollega, så flest muligt kan få et skud arbejdsglæde. Fyret eller ej, som du hører i foredraget, så er det de samme ting der giver et et liv i trivsel.

Video om arbejdsglæde

Hil alle, der er skredet fra et lortejob!

Video om arbejdsglæde

400 ledige fik et skud energi, til foredraget om arbejdsglæde. Klik på billedet eller linket i bunden af artiklen for at komme til filmen.

Svar hurtigt og ærligt på følgende: Har du nogensinde sagt op fra et lortejob, uden at have noget andet på hånden? Du måtte bare væk derfra?

Hvis du kan sige ja, så er du som over en trediedel af de 400 mennesker jeg hold foredrag for forleden, til Fest For Fyrede. Da jeg spurgte dem om nogen havde prøvet den situation fløj det til min overraskelse op med hænder!

Hvis du sagde ja til spørgsmålet, så vil jeg ydermere gerne sige tillykke, for det er sejt gået. Alt for mange mennesker vælger at holde fast i et dårligt job, for længe. Fordi udsigterne er usikre, fordi jeg frygter ledighed, fordi jeg afhængig af pengene, fordi der er status i jobbet eller virksomheden, fordi min familie eller mine venner ikke tør, fordi jeg allerede har investeret så meget i jobbet, fordi fordi fordi…

Giv opmuntring, ikke sympati

Der sker stort set aldrig, at vi når til den sidste i måneden uden en ven på Facebook skriver, at han/hun er blevet fyret eller selv har sagt op. Jeg svarer altid noget i denne retning:

Tillykke! Jeg ved godt det betyder, at du står i en uklar situation lige nu, men der er bedre tider i vente. Jeg tror fuldt og fast på, at du er på vej til et bedre job, du kan bare ikke se det endnu. Du skal have alt muligt held og lykke!

Indtil videre, så er ingen blevet stødt over at jeg på denne måde giver dem en uventet opmuntring, i stedet for den sympati man oftest ser.

For et par måneder siden, da vi stod en gruppe og smalltalkede efter et foredrag, der var der en kvindelig bekendt der forklarede, at hun sad i et dårligt job, hvor chefen var den helt store brokrøv. Hun var meget i tvivl om hvad hun kunne gøre ved det, for som relativt nyuddannet akademiker er udsigterne mildelst talt noget usikre. “Kom væk”, sagde jeg straks, inden jeg fik tænkt mere over det. To dage efter fik jeg en mail: Nu havde hun sagt op, og det var en endda kun den syvende i måneden, så hun fik ikke glæden ved at gære det lige før den første. Det er sådan det skal gøres – er beslutningen taget, så få gjort noget ved det!

Det kunne naturligvis give mig lidt sved på panden, at jeg på den måde har påvirket en til at kaste sig ud i usikkerhed, men jeg trøster mig ved to forhold: Dels, så har vi i Danmark verdens bedste sikkerhedsnet for ledige, selv efter de seneste ændringer i kontanhjælp og dagpenge. Og dels, og mere vigtigt, så har jeg aldrig mødt nogen, der et år efter kunne fortælle, at de har fortrudt at de skred fra lortejobbet. Det sker ikke. Så lad mig gentage: Kom væk.

 

Mere guf: En videooptagelse af mit foredrag for de 400 ledige kan ses her eller ved at klikke på billedet herover. Vil du downloade min ebog med 12 konkrete tips til dagligdagen, så er det her.

Fest For Fyrede er en konference arrangeret af en række frivillige netværk for ledige, sammen med Jobindex, og det er gratis at deltage. Jeg valgte at støtte den gode sag med et foredrag, ligesom jeg to gange tidligere har godt foredrag hos Powerjobsøgerne. Er du ledig, så kan jeg varmt anbefale at du deltager næste gang – du kan læse mere meget om Fest For Fyrede her.

Arbejdsglæde og en positiv kultur kan skabes

Så gør dog noget! Kultur kan påvirkes.

Arbejdsglæde og en positiv kultur kan skabesHer er et spørgsmål til alle, uanset job: Hvad er den ene ting der betyder mest for din arbejdsglæde? Den ting som kan gøre et ellers udemærket job til et helvede, og den ene ting som også kan redde din dag og give dig minder for livet? Svaret: Andre mennesker.

Psykologer er ikke i tvivl: Positive relationer er en af de vigtigste ting vi mennesker søger for dets egen skyld, og ikke for at opnå noget andet. Positive relationer er med til at gøre livet værd at leve, og ensomme mennesker har målbart dårligere helbred som en konsekvens deraf. På jobbet følger flere alvorlige konsekvenser.

Den påvirkelige kultur

Kultur definerer en arbejdsplads, og gør ét sted unikt i forhold til et andet. Det er kulturen der gør, at to ellers ens arbejdspladser opleves vidt forskellige, og kan levere vidt forskellige resultater. Det gælder alle steder, uanset om vi taler to grupper af hjemmehjælpere, to mindre IT-virksomheder, to slagterier eller to håndværksvirksomheder. Hvert sted har sin egen kultur, og det kan gøre hele forskellen.

Ét sted kan kulturen bidrage positivt, f.eks. ved at:

  • Der er en god tone blandt kollegerne
  • Kollegerne er meget hjælpsomme.
  • Man har tradition for socialt sammenhold og mange aktiviteter.
  • Der heppes, og succeser fejres.
  • Opgaver og kunder omtales på en sådan måde, at det skaber stolthed.
  • Problemer håndteres konstruktivt, og der dvæles ikke unødigt ved fortiden.
  • Arbejdspladsen er præget af en optimisme og tro på det gode ved fremtiden.

En sådan arbejdsplads har en “ja, vi kan” tilgang til arbejdet og eventuelle problemer, og der findes løsninger og skabes resultater. Kollegerne bakker hinanden op, og der udvises omsorg. Det frie initiativ værdsættes, og atmosfæren er tryg og tillidsfuld.

Arbejdspladsen få kilometer væk ligner, set udefra. Vilkårene er de samme, men man opnår langt fra de samme resultater. Her er kulturen kendetegnet ved:

  • Enhver er sig selv nærmest, og kollegerne står aldrig på spring for at træde til.
  • Problemer med bagtaleri, mobning og hårdt sprog.
  • Udpræget mistillid og kontrol.
  • Problemer ses som katastrofer og bidrager til følelsen af håbløshed.
  • Ringe fællesskab, hvor successer ikke markeres.
  • Fravær af socialt sammenhold.

Den beskrevne virksomhed kan have nok så dygtige mennesker ansat, men stadig lider den. Den udprægede “nej, det kan vi ikke” kultur hæmmer produktiviteten og kreativiteten, og der leveres en ringe serviceoplevelse. Behov for forandringer ses som verdens undergang, og det er en kamp at nå målene.

Igennem en årrække har det interesseret mig hvorledes der kan være så stor forskel på tilsyneladende sammenlignelige arbejdspladser, især set i lyset af de store konsekvenser det har for resultatskabelsen. Dårligt klima hænger nemlig ubetinget sammen med dårligere resultat og store, skjulte omkostninger. Det eneste lyspunkt er, at det kan udgåes.

Kultur er nemlig noget vi kan forme. En anerkendende kultur kommer således af, at vi begynder at sætte pris på hinanden, og give ros hvor det er fortjent. En positiv indstilling kommer af at vi taler mere om muligheder end problemer, og at vi bruger enhver lejlighed til at fejre fremskridt og succeser – også de små. Godt kollegaskab kommer af en aktiv indsats for at hjælpe hinanden samt at lære hinanden bedre at kende. Alt sammen handlinger man kan vælge til. Her bidrager også de små indsatser, så spørg dig selv: Hvad kan jeg gøre for at påvirke min arbejdsplads i positiv retning?

Trivselsagenter – uden forklædning

For at hjælpe interesserede med at påvirke deres arbejdsplads har jeg lanceret seneste version af Arbejdsglædeambassadøren, et kursus der målrettet skaber en positiv forskel. På kurset uddannes medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kunsten at påvirke kulturen i positiv retning, så arbejdspladsen bliver et bedre sted at være. Deltagerne klædes på med en forståelse af de vigtige forhold for en positiv kultur, og de udstyres med en palette af mulige, konkrete initiativer for at løfte arbejdsglæden.

Jeg har set det igen og igen: Arbejdspladser hvor en aktiv indsats for at løfte kulturen har båret frugt. Det er ikke gjort med en kursusdag eller ét velment initiativ, men det starter med en tro på at det er muligt. Jeg glæder mig til her på siden at kunne dele nogle af kursisternes succeser fra egen hverdag.

Du kan læse mere om kurset Arbejdsglædeambassadøren, her hvor du også kan se de næste datoer samt tilmelde dig.

Arbejdsglædetips og links samlet ét sted

Hver gang jeg holder foredrag og kurser, så ender jeg altid med at sige “den artikel ligger på min hjemmeside” eller “den video vil jeg gerne dele med jer”, og det er jo noget rod at huske og at administrere. Jeg vil rigtigt gerne hjælpe mine deltagere mest muligt, så nu har jeg taget et initiativ til at gøre det smartere for mig selv, og lettere for jer: Ét sted til tingene.

Få værktøj, litteratur og ebog om arbejdsglæde ét samlet sted

denne side har jeg samlet en række elementer:

  • Små, grundlæggede tips til arbejdsglæden
  • Lilleraturliste inkl. links til anmeldeser
  • Mulighed for download af ebog
  • En række videoer, både dem jeg selv har indspillet og de fedeste fra nettet

Du er velkommen til at dele og kommentere inde på siden, så skal jeg sørge for at der løbende kommer nyt til.

Når negativiteten koster i parforholdet og på bundlinjen

Relevant kritik, eller dræbende negativitet? Det er et spørgsmål om balance.

Barbara Fredrickson har skrivet bogen Positivitet - kilder til vækst, hvor Losada-forholdet spiller hovedrollen.

Barbara Fredrickson har skrevet bogen Positivitet – kilder til vækst i livet, hvor Losada-forholdet spiller hovedrollen.

Psykologerne Marcial Losada og Barbara Fredrickson har kortlagt positive og negative følelser på arbejdspladser og i privaten. I ét studie blev det gjort ved at lytte med på møder i 60 firmaer. Man afgjorde så for hver sætning der blev sagt, om indholdet var positivt eller negativt. Resultatat blev sammenlignet med hvordan firmaerne klarede sig rent økonomisk.

Resultatat: De virksomheder der klarede sig godt, var dem hvor der var mindst tre gange så mange positive udtryk som negative. Dårligere end 3-til-1, så gik den megen negativitet ud over resultaterne. Loftet ligger omkring 12-til-1, hvor det bliver så positivt at fornuftig kritik mangler, og det er også skidt.

Når kritik tager livet af parforhold

På hjemmefronten er det endnu mere udtalt. Her fandt de, at der skal være et 5-til-1 forhold i dialogen mellem partnere, før at forholdet blomstrer. Altså skal vi støtte vores partner og sige opmuntrende ting i langt højere grad en vi ytrer kritiske ting. Kritisk ting kunne være:

  • Sætten spørgsmåltegn ved partneres handlinger.
  • Angribe partnerens motiver.
  • Talen ned til.
  • Andre bebrejdelser.

Du kender måske kommentarer i stil med Hvorfor har du nu igen, Du ved jo godt af jeg, og tænker du ikke på mig? Det er udtalelser som disse som et forhold kun kan bære en begrænset mængde af, før vi risikerer at mistrives.

Målrettet arbejdsglæde- og stemningsløft

Losada-forholdet er meget praktisk anvendeligt, idé vi selv vælger hvad vi lægger vægt på, og hvordan vi taler til hinanden. Du kan derfor bevidst gå efter at påvirke både arbejdsplads og parforhold i positiv retning, ved at give mere plads til det positive og til opbakningen.

På arbejdet kunne du prøve disse ting:

  • Sig ordentligt tak til en kollega der har hjulpet med noget, eller betydet meget for dig. Vær specifik.
  • Når du giver kritik på noget arbejde, så marker også de gode ting, i stedet for kun at rette fejl. Det er fint at markere stavefejl og notere mangler, men der skal også være et “Fedt afsnit” og “God pointe” iblandt kommentarerne.
  • Når I diskuterer problemer, så vær særligt søgende efter mulige løsninger, og anerkend input fra andre.
  • Giv jer tid til at dvæle ved succeser, inden I iler videre til næste udestående.

På hjemmefronten bugner det af muligheder for at gøre noget godt for hinanden, sige søde ord, gøre tjenester, bringe små ofre og vise at man har tillid til den anden. Alt sammen vel at mærke uden at ønske noget igen. Hver gang du ytrer dig kritisk, så skal du have sat ind på kontoen med fem ytringer af positiv art, så det er ikke gratis at øffe over småting.

Losata forholdet er forbløffende i sin enkelthed, og ligetil at tage til sig. Spørg dig selv nu, hvad JEG kan gøre IDAG for at vise opbakning til kolleger og på hjemmefronten.

God vind med det – jeg er fuld af tiltro til dig.