Konference om målsætning og drømme

Drøm Større! Online konference udfordrer bangebukse

Konference om målsætning og drømme

Stor nyhed, og et tilbud til dig der går rundt med drømme du ikke har handlet på!

Jeg møder ofte lønmodtagere der er misundelige på mit “job” som selvstændig. Med det dér længselsfulde blik i øjenene falder deres dom hurtigt, efter jeg har fortalt hvad jeg laver: “Det må da bare være så fedt”.

Jovist, jeg har det rigtigt godt med det, men det er jo ikke noget jeg har fået foræret. Efter en serie af utilfredsstillende jobs valgte jeg at trodse frygten og skabe mit eget, og siden har jeg ikke kigget mig tilbage. Den historie delte jeg for nylig i flere detaljer i et interview til den unikke online-konference The Dream Bigger Extravaganza, og den kan du nu deltage på – gratis.

12 inspirende bud på hvordan du går efter drømmen

3. februar 2014 starter dette unikke online event. 12 inspirerende personligheder fortæller hvordan de fulgte hjertet, og de deler ud af deres erfaringer og giver tips til at drømme større. Jeg er eneste dansker der er inviteret med i feltet – og i øvrigt eneste mand, selvom mænd også har drømme :o) I interview-serien kan du møde disse personer:

Jon Kjær Nielsen interviewet til Dream Bigger Extravaganza

Jeg glæder mig selv til at høre hvilke historier og tips de andre deler. For mit eget vedkommende fortæller jeg om hvordan det at sige op åbnede et væld af nye muligheder og gav mig håb og drive – allerede samme eftermiddag. Jeg deler også min særlige tilgang til at få en hverdag til at fungere uden en chef der deler opgaver ud.

Konferencen handler først og fremmest om at turde, hvad end du drømmer om. For at blive ved mit eksempel om iværksætteriet: Tal fra EU viser, at 89% af danskerne er positive overfor det at starte som iværksætter (det er en international rekord), og omkring en fjerdedel drømmer om selv at gøre noget ved det. Alligevel ligger vi i bund når det kommer til handling, for kun et par procent får rent faktisk taget springet! Hvorfor? eksperterne siger, at det er fordi vi er så glade for den trygge løncheck. Vi tør med andre ord ikke.

Hvad er det du går og drømmer om, men ikke får gjort noget ved? Meld til gratis til konferencen The Dream Bigger Extravaganza og få inspiration til at turde!

I krig mod brokkeriet

Hvem sidder med aben? Hvilke vaner tør I ikke udfordre?

Lise fik ødelagt sin arbejdsglæde fordi ingen skred ind overfor brok og chikanerier. Det er på tide vi siger stop.

Lise er kontoransat på en typisk dansk arbejdsplads, og hun har 25 kolleger i afdelingen. Min indtryk af Lise er, at hun er dygtig, fagligt velkvalificeret, positivt indstillet og i det hele taget den type medarbejder der bidrager til et godt arbejdsklima og gode resultater.

Jeg var derfor også ked at at høre, at klimaet på Lises afdeling var på nulpunktet. Brok og mobning havde gennem længere tid ført til en anspændt stemning, flere langtidssygemeldinger og et gennemsnitligt sygefravær på over 12%. Problemet var sådan set meget synligt, uden der af den grund blev gjort noget ved det: To medarbejdere, begge erfarne og med lang anciennitet, brugte al tid sammen med kollegerne på at brokke sig over forholdene, kunderne, ledelsen og andre medarbejdere. Det havde udviklet sig til decideret chikane af andre kolleger, hvilket kun trykkede stemningen endnu mere. Situationen virkede helt håbløs…

Skrappere midler i brug

Jeg har nu i over 10 år arbejdet med at skabe bedre arbejdspladser med større arbejdsglæde og trivsel. Jeg har sat fokus på stolthed på jobbet, og jeg har spredt tips til at forbedre kollegarelationerne og øge sammenholdet. Sammen med tusindvis af medarbejder har jeg fejret succeser og fremhævet de gode ting ved jobbet. Jeg har hjulpet ledere med at formulere positive og inspirerende budskaber, og jeg har opfordret medarbejdere til selv at tage initiativ i stedet for at vente på andre gør det. Senest har jeg lanceret kurset Arbejdsglædeambassadøren og min anden bog 100 tips til arbejdsglæden har solgt knap 2000 eksemplarer de sidste otte måneder. Min gratis e-bog Det Glade Dusin med 12 redskaber til en bedre dag har over 1000 downloads det sidste halve år.

Alt dette har utvivlsomt bidraget positivt til arbejdsglæden mange steder, som de mange positive kommentarer jeg modtager kun bekræfter (og tak for det, det er jer der mærker effekten, jeg gør det for). Så jeg kunne vel egentligt være tilfreds? Tja… Hvad der nager mig er, at på hver arbejdsplads hvor det ikke virker med sociale tiltag, fokus på successerne, inspirerende budskaber og øget overblik, der er der gode mennesker som Lise der får deres arbejdsliv smadret, hvilket medfører helbredsmæssige konsekvenser og et forringet familieliv. Det gør mig ked af det, men det gør mig også vred.

De korslagte armes taktik

Offerrollen dræber arbejdsglæden og fører til brok.

Offerrollen luner, men har store omkostninger.

2013 var min hidtil travleste år. 83 gange holdt jeg foredrag, workshop, keynote eller en kort peptalk, og jeg påvirkede lige knap 5000 mennesker direkte, ved et sådan arrangement. Jeg havde 10.000 besøgende på min blog, og dertil kommer så alle de mennesker som er berørt i andet led, via et tip i et foredrag eller en artikel som nogen efterfølgende har benyttet sig af.

Der er dog situationer hvor mine råd og deltagernes initiativer ikke er nok til at skabe en positiv forandring, og nu er vi kommet til kernen af problemet på Lises arbejdsplads: Kolleger, der med korslagte arme der insisterer på, at deres situation ikke står til at ændre. Mennesker, for hvem offerrollen er blevet så stærk en vane, at der nu er tale om en identitet, og for hvem at bagtale andre er blevet den hyppigste måde at få det bedre på – på andres bekostning. Dette er nødt til at stoppe, og der skal andre midler i brug.

Handsken er kastet

Stress koster samfundet 17 mia. kroner og 1400 dødsfald om året, og et dårligt arbejdsklima er hovedårsagen til stress. Når så brok og mobberi er den primære kilde til et dårligt arbejdsklima, så skal der gøres noget. Det er dog stadig konsekvenserne for det enkelte menneske der interesseret mig mest, mere end det er de samfundsmæssige omkostninger. Det er også prisen hver enkelt menneske betaler, der der driver mig til at erklære krig mod brokkeriet.

Rødt kort til brok

Destruktivt brok har fået alt for meget spillerum, til stor skade for arbejdsglæde og resultater. Det er på tide vi siger stop.

I 2014 vil I derfor se mig trække en skarpere streg i sandet end jeg har gjort hidtil. Jeg vil tale mere direkte om problemet i mine foredrag, og jeg vil skrive artikler og lave videoer om emnet. Alt sammen for at mobilisere flest muligt til kampen. For at starte et sted, så vil jeg her opliste de grundprincipper der styrer min kamp mod brokkeriet:

  • Er det OK at sige til en kollega, at man ikke gider høre på brok, i stedet for bare at brokke med? JA
  • Er det OK at bede en brokker komme med forslag til løsninger, i stedet for gratis at ytre mismod? JA
  • Er det en god idé at bekæmpe bagtaleri og chikaneri ved at konfrontere gerningsmanden? JA
  • Er det OK at gå til chefen og påpege hvem der spreder dårlig stemning og modarbejder forbedringer? JA
  • Er kritik stadig velkomment? Skal vi blive bedre til også at tale om de ting der ikke fungerer, så vi sammen kan gøre noget ved det? JA, sgu!

Lad der ikke være tvivl: Det kan være svært at kende forskel på brok og kritik, og kritik kan vi godt lide. Løsningen på problemer med arbejdsmiljø såvel som resultater er ikke flinkeskolen og en evig postiv kultur. Problemer skal frem i lyset, og vi skal sammen arbejde for at løse dem.

Løsninger er dog ikke brokkerens agenda. Den er derimod kun at opnå sympati og selvhævdelse. Brok er destruktivt og uden håb, og det hører ikke hjemme i professionelle omgivelser. Kritik er opbyggende og en gave.

Grib til våben

Tilbage til Lises historie. Problemet har nu løst sig, for en stund. Desværre ikke fordi nogen sagde stop og endelig greb ind, men fordi brokkeren selv betalte prisen. Det sidste jeg hørte var nemlig, at brokkeriet og den dårlige stemning fik skovlen under de to mobbere, der begge selv er røget ud i langtidssygemeldinger. Tragisk, men med et lyspunkt. Det tog nemlig ikke mere end et par uger fra de forsvandt til den gode stemning vendte tilbage, og afdelingen er nu et anderledes positivt sted at arbejde. Som Lise fortalte mig: Problemet løste sig selv.

Tragedien her er ikke, at der ikke blev grebet ind. Nej, den virkelige tragedie er at præcis samme historie i dette øjeblik udspiller sig på hundredevis af arbejdspladser rundt om i landet, med store menneskelige omkostninger til følge. Alt imens kolleger og ledere går og venter og håber problemet løser sig selv… Det er derfor jeg er vred. Hundredetusindvis af danskere får hver dag deres arbejdsglæde – og livskvalitet (!) – ødelagt af destruktiv adfærd fra mennesker de egentligt skulle samarbejde med. Det sker, uden at nogen gør noget.

Ikke længere. Jeg vil herfra af gøre hvad jeg kan for at bekæmpe brokkeriet, og jeg tør nære et håb om at der er flere derude der har det ligesom mig, og som derfor er klar til at tage kampen op. Nok er nok, og det er på tide vi erklærer krig mod brokkeriet.

Læs med her på bloggen og på mail hvis du vil følge kampen, og kontakt mig hvis du har historier eller gode råd du vil dele. Og del så gerne denne artikel med andre du tror vil slutte op om kampen for mindre brokkeri.

Arbejdsglæde og en positiv kultur kan skabes

Så gør dog noget! Kultur kan påvirkes.

Arbejdsglæde og en positiv kultur kan skabesHer er et spørgsmål til alle, uanset job: Hvad er den ene ting der betyder mest for din arbejdsglæde? Den ting som kan gøre et ellers udemærket job til et helvede, og den ene ting som også kan redde din dag og give dig minder for livet? Svaret: Andre mennesker.

Psykologer er ikke i tvivl: Positive relationer er en af de vigtigste ting vi mennesker søger for dets egen skyld, og ikke for at opnå noget andet. Positive relationer er med til at gøre livet værd at leve, og ensomme mennesker har målbart dårligere helbred som en konsekvens deraf. På jobbet følger flere alvorlige konsekvenser.

Den påvirkelige kultur

Kultur definerer en arbejdsplads, og gør ét sted unikt i forhold til et andet. Det er kulturen der gør, at to ellers ens arbejdspladser opleves vidt forskellige, og kan levere vidt forskellige resultater. Det gælder alle steder, uanset om vi taler to grupper af hjemmehjælpere, to mindre IT-virksomheder, to slagterier eller to håndværksvirksomheder. Hvert sted har sin egen kultur, og det kan gøre hele forskellen.

Ét sted kan kulturen bidrage positivt, f.eks. ved at:

  • Der er en god tone blandt kollegerne
  • Kollegerne er meget hjælpsomme.
  • Man har tradition for socialt sammenhold og mange aktiviteter.
  • Der heppes, og succeser fejres.
  • Opgaver og kunder omtales på en sådan måde, at det skaber stolthed.
  • Problemer håndteres konstruktivt, og der dvæles ikke unødigt ved fortiden.
  • Arbejdspladsen er præget af en optimisme og tro på det gode ved fremtiden.

En sådan arbejdsplads har en “ja, vi kan” tilgang til arbejdet og eventuelle problemer, og der findes løsninger og skabes resultater. Kollegerne bakker hinanden op, og der udvises omsorg. Det frie initiativ værdsættes, og atmosfæren er tryg og tillidsfuld.

Arbejdspladsen få kilometer væk ligner, set udefra. Vilkårene er de samme, men man opnår langt fra de samme resultater. Her er kulturen kendetegnet ved:

  • Enhver er sig selv nærmest, og kollegerne står aldrig på spring for at træde til.
  • Problemer med bagtaleri, mobning og hårdt sprog.
  • Udpræget mistillid og kontrol.
  • Problemer ses som katastrofer og bidrager til følelsen af håbløshed.
  • Ringe fællesskab, hvor successer ikke markeres.
  • Fravær af socialt sammenhold.

Den beskrevne virksomhed kan have nok så dygtige mennesker ansat, men stadig lider den. Den udprægede “nej, det kan vi ikke” kultur hæmmer produktiviteten og kreativiteten, og der leveres en ringe serviceoplevelse. Behov for forandringer ses som verdens undergang, og det er en kamp at nå målene.

Igennem en årrække har det interesseret mig hvorledes der kan være så stor forskel på tilsyneladende sammenlignelige arbejdspladser, især set i lyset af de store konsekvenser det har for resultatskabelsen. Dårligt klima hænger nemlig ubetinget sammen med dårligere resultat og store, skjulte omkostninger. Det eneste lyspunkt er, at det kan udgåes.

Kultur er nemlig noget vi kan forme. En anerkendende kultur kommer således af, at vi begynder at sætte pris på hinanden, og give ros hvor det er fortjent. En positiv indstilling kommer af at vi taler mere om muligheder end problemer, og at vi bruger enhver lejlighed til at fejre fremskridt og succeser – også de små. Godt kollegaskab kommer af en aktiv indsats for at hjælpe hinanden samt at lære hinanden bedre at kende. Alt sammen handlinger man kan vælge til. Her bidrager også de små indsatser, så spørg dig selv: Hvad kan jeg gøre for at påvirke min arbejdsplads i positiv retning?

Trivselsagenter – uden forklædning

For at hjælpe interesserede med at påvirke deres arbejdsplads har jeg lanceret seneste version af Arbejdsglædeambassadøren, et kursus der målrettet skaber en positiv forskel. På kurset uddannes medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kunsten at påvirke kulturen i positiv retning, så arbejdspladsen bliver et bedre sted at være. Deltagerne klædes på med en forståelse af de vigtige forhold for en positiv kultur, og de udstyres med en palette af mulige, konkrete initiativer for at løfte arbejdsglæden.

Jeg har set det igen og igen: Arbejdspladser hvor en aktiv indsats for at løfte kulturen har båret frugt. Det er ikke gjort med en kursusdag eller ét velment initiativ, men det starter med en tro på at det er muligt. Jeg glæder mig til her på siden at kunne dele nogle af kursisternes succeser fra egen hverdag.

Du kan læse mere om kurset Arbejdsglædeambassadøren, her hvor du også kan se de næste datoer samt tilmelde dig.

Jon.dk støtter Leder For En Dag

Hvad er det vigtigste vi kan lære unge mennesker? Et muligt svar er, at være rollemodeller og gode ledere. Det er lige præcis hvad Leder For En Dag sigter på, hvor gymnasielever får mulighed for at blive trænet i ledelse og coaching. Derefter skal de så udøve gerningen som trænere ved et stort Kids Volley stævne.

Igen i år tropper jeg op og holder foredrag om anerkendende ledelse, for de mange gymnasieelever. Det er tredie år jeg er med, og begivenheden bliver større og større hvert år. Læs mere på Leder For En Dags fecebookside – og tilmeld dig hvis du er gymnasieelev :-)

Løb når du har læst dette

Jeg har hold i ryggen i disse dage. Sådan ret slemt, i lænd/hofte, med konstante smerter og begrænset bevægelighed. Har nu fået en behandling af min dygtige kiropraktor, og afventer bedring, både af krop og humør. Her har psykologien lært mig et overraskende trick man kan benytte sig af.

Den lange vej op af sofaen

Jeg har mange gange før haft hold i ryggen, og hver gang påvirker det mit humør og lysten til, ja, til noget som helst. Jeg tænker mest på at trøstespise, og det lokker at se en film og glemme hvad dag det er. Mekanismerne der er igang her skal være dagens faglige lektie til jer. Vores fysik og vores mentale tilstand hænger nemlig mere mere sammen end de fleste aner, i disse rationelle og hjernefokuserede tider.

Klassisk eksempel, lige ud af lærebogen: Når vi er deprimerede, så kan det ses på vores fysik. Vi er sammensunkne, bevæger os langsomt, slår blikket ned og trækker ofte vejret på sådan en suk-agtig måde. Livet er tungt, signalerede vores kropssprog. Det meget oversete problem her er, at det også virker omvendt: Et kropssprog der virker tungsindigt kan have den effekt på vores mentale tilstand!

Jons arbejdsglæde blev hæmmet af ondt i ryggen

Det var et kækt forsøg på at lære at kitesurfe der førte til overanstrengelse og hold i ryggen. Her et billede fra en tidligere – og mere succesfuld – træningssession.

Sofakartoffel og sortseer – hønen eller ægget

Når vi forholder os fysisk passive, synker sammen i vores kropsholdning, kigger nedad, lukker lyset ude og samtidigt bliver drevet til at spise tomme kalorier der får insulinen til at crashe vores blodsukker, så kan denne “nedtrykte” fysik trække vores humør ned. Vi gider ikke noget, vi har ulyst og vi kan endda nærme os en selvskabt depression.

Hvor finder vi typisk det beskrevne mønster? I sofaen, foran TV-aparatet. Det beskrevne fysiske mønster er noget af årsagen til, at studier viser at mild depression er den mest udbrede mentale tilstand bland TV-kiggere. Det, og så kvaliteten af de katastrofale programmer der fylder sendefladen (OK, det sidste var min personlige holdning, og årsagen til at jeg stort set ikke ser TV). Det betyder også, at den kur vi ofte udskriver til os selv når vi er i dårligt humør – glo på fjerneren hele dagen – det virker ikke. Det er også derfor jeg holder mig fra det nu, og anstrenger mig til at skrive dette i stedet.

Løb for livet

Fordi den mentale og den fysiske tilstand hænger så meget sammen, så kan vi også lede efter en løsning ved at kigge et andet sted end vores dårlige humør: På vores fysik. Ganske som depression og passiv fysik hører sammen, så fungerer depression meget dårligt med en aktiv fysik. Svaret er derfor lige ved hånden. Bevæg dig, og anstreng dig gerne. Løb.

Når vi løber (eller cykler stærkt), så er der gang i hele kroppen, og pulsen kommer op. Samtidigt, så får vi masser af lys og frisk luft. Vi føler os levende. Du behøver ikke løbe hele dagen, bare langt nok til at pulsen er oppe og det bliver hårdt for dig. Det tunge sind er nu blæst godt og grundigt væk, og der er nemmere for dig at handle på en sådan måde, at det ikke kommer igen (undgå stadig sofaen og TV’et).

Tilbage til mit hold i ryggen, som er en særlig udfordring. Pga. stivheden og smerten er det svært at få aktiveret kroppen uden at gøre ondt værre. Jeg prøvede med en løbetur igår, og det gjorde ondt, og ryggen fik det ikke bedre. I stedet har jeg nu valgt at tvinge mig selv til at få noget arbejdet for hånden, selvom en stemme hvisker at jeg ikke gider. Senere vil jeg så prøve den anden teknik til at få det bedre, mentalt set: Gode venners selskab, og et par glas vin.

God weekeend, og god bedring!

Øg arbejdsglæden med sexchikane

Aprilnar om Arbejdsglæde

Sporten.dk bragte igår nyheden om Peter Sagen, der i godt humør tog en trøstpræmie.

Gårsdagens overskriftsbasker fra sportens verden kan tilskrives cykelrytteren Peter Sagan, der beskyldes for at tage lidt for godt af sig af retterne på podiet. Avisen Sporten.dk bringer i deres artikel et afslørende foto af Sagan med hånden på kyssepigens mås.

Misforståelse bag heksejagt

Peter Sagan måtte efterfølgende ud og undskylde, hvilket dog har medført skarpe reaktioner. Forfatter og ekspert i arbejdsglæde Jon Kjær Nielsen kalder det således “dræbende for enhver motivation” når Sagan uden tvivl er blevet presset til at holde fingrene for sig selv. Jon uddyber:

Alle mennesker har helt naturlige drifter som en rummelig arbejdsplads bør have plads til. Sagan er jo en kæk ung mand i sin bedste alder, og stemningen kan jo nå et højt niveau efter sådan et cykelløb. Tusindvis at kvinder der står og hepper, konkurrenternes bagdele lige i synet hele vejen, for ikke at nævne effekten fra de hormonlignende stoffer de alle bruger i et forsøg på at komme først til podium – og til kyssepigerne.

En menneskeret

I Danmark og mange andre lande taler vi om sexchikane når der foregår helt naturlig kontakt mellem to mennesker, hvoraf mindst én er på arbejde på det pågældende tidspunkt. Et tydeligt eksempel på, at arbejdsmarkedet er overreguleret. Jon Kjær Nielsen fortsætter:

Vi er så glade for vores danske model, og vores verdensrekord i arbejdsglæde, men her kører det af sporet. “Systemet” er blevet for sippet, og helt normale og kærlige mennesker som Peter Sagan straffes for at bidrage til det gode humør. Det er jo ikke en naturlov at berøring er chikane, men udelukkende kulturbestemt. Se bare på de prostituerede, du hører ingen klager fra dem, og de burde ellers stå først for.

Tag sagen i egen hånd

Jon Kjær Nielsen er aktuel med bogen 100 tips til arbejdsglæden, men forfatteren ærgrer sig idag over at Nap i måsen ikke nåede at komme med, inden bogen gik i trykken. Det kan vi så rode bod på her, og her får du ekspertens liste med tiltag til at sprede den gode, lumre stemning på jobbet:

  • Det lille nap bagi. En klassiker.
  • “Hva’ Hans Jørgen, har du en billardkugle i lommen, eller er du glad for at se mig?”. Særligt godt når pigerne siger det.
  • “Hvor ser du godt ud idag, Susanne. Med de lang lys og det hele, jeg bliver helt blændet”. Kan bruges af begge køn.
  • Kom med små henvisninger til kollegernes ægtefællers præstationsevner. Får altid stemningen op.
  • Send de rette signaler ved at hænge virkeligt private billeder over dit skrivebord.
  • Erstat smilyes med ægte kys, med masser af læbestift. Duer kun på print.

Jon tror stadig på en frisindsreform på arbejdsmarkedet, efter udenlandsk model, og afslutter samtalen således:

I Danmark har vi taget hensyn til rygerne og kaffedrikkerne i mange år, med masser af små pauser. Det er på tiden at nymfomanerne også får ordentlige vilkår, og jeg så gerne vi indførte to-timers frokostpauser efter fransk model.

100 tips til arbejdsglæden er den anden bog af Jon Kjær Nielsen. Den udkommer i morgen, tirsdag den 2. april.

 

Kom til foredrag i Ribe den 6. marts

Arbejdsglæde foredrag i Ribe, med Jon Kjær Nielsen

Klik for at downloade invitationen

Så er der mulighed for at opleve mit foredrag om arbejdsglæde uden selv at booke, når netværket JCI Ribe åbner dørene for offentligheden og byder indenfor.

Netværket har booket mig til deres medlemmer og laver samtidigt et åbent arrangement ud af det, så alle kan tilmelde dig. Foredraget er 6. marts fra 19:00 til 21:00, og de tager 175,- korner for det – og så er der også kaffe :o)

Går du med overvejelser om hvorvidt det var noget for din arbejdsplads at booke et foredrag, så tag en kollega under armen, kom og oplev det live, og fejl al tvivl af bordet :o)

Foredraget vil være mit populære foredrag om arbejdsglæde og deltagerne klædes på med en række konkrete værktøjer, lige til at anvende i hverdagen. Målet er en endnu federe hverdag, med masser af arbejdsglæde.

Hent invitationen her, og så mere info, tilmelding m.m.

Håber vi ses.

Nytårsfortsæt giver arbejdsglæde i 2013

Det gode nytårsforsæt – og hvordan du undgår brølere

Nytårsfortsæt giver arbejdsglæde i 2013

Det vælge det rette nytårsfortsæt har stor indflydelse på om du lykkes med det.

Hvis du er som alle os andre, så har du prøvet at vælge et nytårsforsæt, og du har sikkert også oplevet at fejle bravt med det. Ifølge studier flittigt citeret i medierne, så fejler halvdelen af os i løbet af kun 14 dage, og tre måneder inde i året er der næsten ingen tilbage der stadig holder deres løfte, eller styrer efter deres mål.

Den oplagte konklusion er, at nytårsforsæt ikke virker, så hvorfor overhovedet have et? Det vil dog også være en fejlkonklusion, da visse forholdsregler kan hjælpe dig rigtigt godt på vej. Her får du min liste over regler du bør overholde når du vælger et nytårsfortsæt.

Positivt mål

At holde op med at ryge, at tabe sig, eller motionere noget mere, er klassiske nytårsforsæt, men ikke særligt lækre mål. Alle tre repræsentere de gigantiske udforinger og dage og uger med hårdt slid. Der går derfor sjældent ret længe inden dovenskaben og de gamle rutiner vinder. Vælg i stedet et positivt mål, noget du virkeligt gerne vil, og noget der vil bringe glæde. Jeg vil drikke mere kvalitetsportvin er et positivt mål, ligesom Jeg vil invitere min kæreste på restaurant mindst en gang om måneden er det.

Positiv proces

Et mål som Jeg vil tabe mig kan omformuleres så det er positivt, eksempelvis Jeg vil spise og motionere sådan, at jeg bliver drøn-lækker, og så er vi noget af vejen. Vigtigere er dog processen frem mod målet. Hvis du synes det er møg-hårdt at løbe, så er et mål om at deltage i Berlin Marathon måske lækkert, men vejen dertil er grusom, og du klarer den ikke. Spar pengene til løbeuret, og begynd i stedet til en sport du faktisk synes om, og tag en ven med. Måske skal I genoptage deres gamle badminton-karriere, eller du skal gå til noget holdtræning i fitness-centeret. Det handler om at det skal være sjovt, ellers får du det ikke gjort.

Ekstern commitment

Et mål vi ikke deler med andre kan vi også droppe alene. Er vi flere om et mål, så er chancen for at du lykkes derimod større. Eksemplet med månedlige restaurantbesøg er et mål der fint kan være fælles med din kæreste, ligesom enhver slankekur lykkes bedst hvis alle i hustanden er med på den. Det behøver dog ikke være på hjemmefronten at løfterne indgås – gode venner og kolleger kan også være med.

Let, ligetil og positivt

Jo nemmere du kan gøre det, jo bedre. Vil du ikke se så meget TV, så fjern skærmen. Vil du ikke læse Facebook i dobbeltsengen, så beslut jer for at lægge telefonerne på badeværelset når I går i seng. Vil du kun drikke god vin? Hav kun god vin i huset! (jf. Chris McDonald: du blir’ hvad du spiser, og du spiser hvad du køber ind). Vil du gerne se dine gamle vener noget mere? Stift en kortklub.

For 15 år siden havde jeg selv succes med nytårsforsættet om at begynde at ryge noget mere. Det førte til et år hvor jeg én gang om ugen røg en pibe tobak mens jeg så den eneste TV-serie jeg gad følge med i. Morfar her var 20 år gammel på det tidspunkt, og livet var en fest.

Mit eget nytårsforsæt i år bliver at have mere struktur på min arbejdsdag, og guleroden er simple: Hvis jeg er målrettet og effektiv hele formiddagen, så holder jeg fri kl. 12.  Jeg har for længst erkendt, at det ikke er antallet af timer der gør forskellen, så med en forventning om at mere fritid vil virke som attraktivt mål, så kaster jeg mig ud i processen med at arbejde mere koncentreret med de ting jeg holder af.

Hvad med dig? Hvad er dine erfaringer – gode som dårlige – og hvad skal være dit nytårsforsæt i år?

Godt nytår!

Update, Januar 2014: Et år er gået siden jeg skrev denne artikel, og jeg tænkte at jeg ville opdatere med mit nytårsforsæt for 2014. Det er flere elementer, og alle er de ting jeg har overvejet nøje gennem længere tid. 1. januar er derfor blot den naturlige lejlighed til at søsætte tingene. Nå, jeg ævler løs, her er listen:

  • Mere romance => Kæresteaften én gang ugenligt. I en travl hverdag hvor min forlovede og jeg begge rejser meget, da kan den bevidst valgte kvalitetstid ind i mellem smutte. Derfor gav jeg som julegave, at vi skulle “date” én gang om ugen, selvom vi har boet sammen i tre år. I aften er første aften, og vi har booket bord på Il Buco, en restaurant vi har talt længe om at besøge.
  • Bedre grundform. Denne har været med før, og 2013 var faktisk det år hvor jeg dyrkede mest motion nogensinde. De sidste to måneder var dog til den lade side, og jeg skal igang igen. Jeg nyder faktisk at være i fysisk god form, så jeg glæder mig til at et par måneder med løbeture og omtanke på kosten det kan fjerne mine 3-4 “decemberkilo”.
  • Mere succes i firmaet. 2013 var et godt år, og 2014 skal være bedre. For at comitte til dette mål har jeg investeret i et kursus i forretningsudvikling, og det starter her i januar. Jeg har erfaret igen og igen at der skal ekstern forpligtelse til før det virkeligt rykker.

Når nu jorden går under: Få takket kollegerne

Arbejdsglæde inden jorden går under

Hvis Mayaerne har ret er det sidste uge på jobbet. Sørg for at det bliver med masser af arbejdsglæde!

Hvis Mayaerne har ret i deres kalender-forudsigelser, så er dette den sidste uge på jobbet. Jorden går nemlig under i weekenden…

Det er ikke hver dag at jorden går under, og det stiller os i en særlig situation rent jobmæssigt. Det er nemlig ved at være sidste udkald for at få sagt tak til dem der har haft en positiv indflydelse på dit liv og karriere. Derfor vil jeg gerne give dig følgende udfordring.

Tak en arbejdsglædehelt

Igennem vores arbejdsliv har vi alle mødt mennesker der trak fra, mennesker hvis adfærd underminerede arbejdsglæden, både for os og dem selv. Vi kender dem som brokrøvene, ofrene, de overkritiske og bagstræberne. Glem dem.

Af meget større betydning er alle de helte vi har mødt på vores vej. Mennesker der med deres blotte tilstedeværelse har gjort vores dag bedre. Kolleger hvis smil har lettet vores sind. Chefer der troede på os når vi selv tvivlede, og gav os muligheder for at dygtiggøre os og nå længere end vi troede muligt. Jeg kalder dem helte, fordi de gør hvad alle kan blive enige om er den rigtige og gode gerning, samtidigt med at det er for sjældent at noget sådan rent faktisk sker.

De mennesker fortjener din tak. Fortæl dem, på skrift eller mundtligt, at du er taknemmelig for det de har gjort for dig. Vær specifik. Giv dem evt. en lille gave som tak. Gør det inden fredag, da det derefter muligvis vil være for sent…

Advarsel: Da der hersker en vis usikkerhed omkring præcisionen i Mayernes gamle kalendre, kan det ikke garanteres at verden går under i denne uge. Det anbefales derfor at du får gjort de gode ting du ville fortryde du ikke fik gjort, men samtidigt også bereder dig på et liv og et arbejde efter jul. Overvejer du at sige op, så sov lige på det en uge mere. Oplever du at det også bliver 2013, så følg med her på siden og få endnu mere arbejdsglæde, eller book et foredrag.

Amerikanske tilstande i tillidsbaserede Danmark

Forleden bragte Politikken en artikel om amerikanske regler i danske job, og historier nåede flere medier. “Fyld ikke koppen, du kan brænde dig”, skal man nu høre hos Danisco i Aarhus. Hos Vestas skal medarbejderne huske at holde i gelænderet hvis de vil holde fast i deres job.

Politikken citerer lektor ved Aarhus Universitet Frances Jørgensen for at sige at virksomhederne vil “…sikre deres medarbejdere bedst muligt”. I det lys kan de absurde regler synes velmenende nok, men et centralt forhold overses.

Med tillid skal lande bygges

Danmark har verdensrekord i arbejdsglæde, og to ud af tre danskere er glade for deres job. I USA har man omvendt en af den vestlige verdens mindst engagerede arbejdsstyrker. Magasinet Forbes kunne således i maj berette, af to ud af tre var utilfredse med deres job, mens kun 19% (nitten!) var tilfredse.

Danmark har ydermere en stram arbejdsmiljølovgivning hvor der kan gives påbud og udskrives bøder, mens USA har minimalstat og “du må klare dig selv”. I Danmark er vi forsikret og får gratis lægehjælp, i USA lægger man sag an for at få penge efter sket skade. Princippet om, at en eventuel erstatning skal kunne mærkes af betaleren fører til historierne vi alle kender, med erstatninger i millionklassen for selvforskyldte kaffeskoldninger. Reaktionen hos amerikanske virksomheder er forståelig: Forbud og fraskrivelse af ansvar – for det er din egen skyld, hvis vi først på sikkerhedsmødet havde fortalt at kaffe var farligt.

Skudt helt forbi i Danmark

20120913-123556.jpg

At åbne armene for regelstramninger i et af verdens mest åbne og tillidsfulde lande er at kaste grus i det maskineri som har givet os innovation, kreativitet og konkurrenceevne, det høje lønniveau til trods, og det er synd at den gode lektor fra Aarhus ikke får sagt andet end at virksomhedernes har de ansattes bedste i tankerne.

Flere regler er ikke vejen til større engagement. Det er kun en fortsat satsning på tillid, åbenhed og en erkendelse af, at vores medarbejdere er voksne mennesker der både kan tænke selv, og tage konsekvenserne af eventuelle brølere som spildt kaffe og snublen over trin. Når virksomhederne således påtager sig “ansvaret” gennem regler for rette adfærd, så bliver det kun nemmere at påtage sig offerrollen når noget ikke er som det skal være. Når problemer kun er noget chefen må fikse, så fratager vi os selv for muligheden for selv at skabe en bedre hverdag, og konsekvenserne ses i de rystende tal for mangel på engagement i amerikanske virksomheder. Lad os vise ar der er en anden vej.