Vælg en god chef og en god kultur

Baseret på de snart 1000 arbejdspladser jeg har besøgt, så kan jeg pege på to ting som jeg synes er afgørende for din fremtidige succes og trivsel i jobbet, næsten uanset hvad du laver. Disse to ting du bør prioritere meget højt.

Lederens faldgruber, del 3: Lader du brok smadre arbejdspladsen?

Tredie artikel om Lederens Faldgrubber behandler den kroniske brok der ses fra nogle medarbejdere. Ifølge danskerne er brok den hyppigste dræber af arbejdsglæden, og omkostningerne kan være store. Artiklen ser nærmere på fænomenet og argumenterer for at vi sætter foden ned overfor den overdrevne negativitet.

Lederens faldgruber, del 2: Strukturfetichisme vs. motivation

Artikel 2 i serien om Lederens Faldgruber: Kærligheden til struktur, regler og kontrol kan spores tilbage til Taylor, der måtte fifle med sine casestudier for at få metoden til at se attraktiv ud. Arven ser vi idag hvor særligt det offentlige Danmark er underlagt stram styring og kontrol, til skade for motivationen.

Lederens faldgruber, artikel 1: Få styr på trangen til magtudøvelse

Artikel 1 i serien om Lederens Faldgruber omhandler hvordan magt ofte får os til at agere på en uheldig måde. Konsekvenserne af dårlig ledelse er at vi ødelægger arbejdsglæden og demotiverer de ansatte, til stor skade for resultaterne.

Interview: Arbejdsglæde under og efter krisetider

Foredrag om arbejdsglæde, med Jon Kjær Nielsen, til kvægkongres

Følgende interview er oprindelig bragt i det trykte Magasin Luxury Aficionados. 

Danskerne efterspørger det og medierne bugner af historier om det. Boghandleren sælger det og selv velfærdskommisionen påpeger at danskerne foretrækker det, fremfor flere penge i banken: Arbejdsglæde.

Gennem det seneste årti har trivsel og arbejdsglæde for alvor bredt sig fra simpelt samtaleemne til reelt fokusområde for virksomheder, private som offentlige. Det tager overskrifter når Danmark Bedste Arbejdsplads årligt udnævnes, og der går ikke mange uger mellem offentliggørelsen af studier der peger på såvel personlige som økonomiske fordele ved høj arbejdsglæde.

Den store opmærksomhed som sagen får kan gøre det svært at skille skidt fra kanel, og blive klog på hvad der rent faktisk er værd at satse på. Jeg mødtes derfor med den bogaktuelle konsulent og foredragsholder Jon Kjær Nielsen til en snak om realiteter og myter om arbejdsglæde.

Krisens wake up call

Foredragsholder Jon Kjær Nielsen

Jon Kjær Nielsen viser arbejdspladser hvordan de finder arbejdsglæden, også når krisen har været forbi.

“Før 2008 var det lidt som i det vilde vesten”, husker Jon Kjær Nielsen. “Enhver med et coach-bevis og en drøm om at hjælpe andre mennesker slog sig ned og forsøgte at lave guld på den store hype omkring trivsel, lykke og arbejdsglæde. Det ændrede sig da finanskrisen kom” siger Jon med et skævt smil. Selv har han arbejdet med udvikling af organisationer og mennesker i mere end et årti, og siden 2006 som selvstændig. Han har derfor på tætteste hold fulgt hvordan der er sket ændringer i hvor løst pengene sidder hos landets virksomheder.

“Hvor man indtil sidst i 2008 var generøse med midlerne til personalepleje og generelt gjorde meget ud af at skabe en god og ikke mindst attraktiv arbejdsplads, så fulgte en årrække med smalhals. Det har været en vis overreaktion, men i det store hele mener jeg det har været sundt”. Hvor de mange sparerunder har været hårde ved arbejdspladserne, så har de også luget ud i skoven af lykkeriddere med tvivlsomme produkter og ydelser.

Modningsprocessen

Men er fokus på arbejdsglæden så en luksus som det var fint at få afskaffet efter de fede år? “Slet ikke”, siger Jon Kjær Nielsen. “Arbejdsglæde og trivsel er god forretningssans, og i høj grad værd at satse på. Der findes et bjerg af data – og der kommer løbende mere til – der viser, at virksomheder med høj arbejdsglæde, klarer sig bedre. Det gælder rent indtjeningsmæssigt, det gælder serviceniveau, kundetilfredshed, innovation og mere” siger Jon, og tilføjer: “Rent personligt er det også den rette strategi for os, da mennesker generelt er mere tilfredse med deres tilværelse når de trives på jobbet.” Ændringer er mere diskrete end som så, og det handler ifølge Jon om et opgør med nogle stærke myter.

“Når man søger at skabe arbejdsglæde, så bliver det let til en stræben efter at være glad og munter hele tiden, og det er en misforståelse der kan få folk til at undertrykke kritik og undgå at tage nødvendige konflikter” siger Jon, og peger på den seneste forskning fra den positive psykologi. Ifølge denne, så er positive følelser noget mennesker efterstræber, men vi kan godt klare os fint uden at opleve det hele tiden.

Andre områder er mindst ligeså væsentlige som at være glad. De inkluderer det at være engageret og opslugt af noget, at have gode relationer til andre mennesker, at opleve mening i livet og at have mulighed for at præstere. “Mennesker henter rigtigt meget tilfredsstillelse i at levere en god indsats, og på den korte bane kan vi godt håndtere at det sker på bekostning af vores umiddelbare glæde. De fleste har vel prøvet at arbejde hårdt for at nå en deadline, eller for at realisere et personligt mål. Her gælder at følelsen af succes nærmest er proportional med indsatsen.”

Krisen der overlevede sig selv

En anden misforståelse Jon stadig render ind i, er troen på at det nødvendigvis skal være hårdt at gå på arbejde i foranderlige tider. “Selvom økonomien har rettet sig, så oplever mange fortsat smalhals og forandringer, hvilket jo også skyldes den rivende udvikling verden oplever. Desværre, så holder mange fast i en offerrolle hvor de fortæller sig selv og hinanden, at alt var bedre engang”. Jon nævner selv telebranchen som et område hvor et stagnerende marked og fortsat prispres får mange til at spejde efter de glade vækstår da alle skulle have deres første mobiltelefon.

Men hvordan er det så at krisen har bidraget positivt? Jon uddyber: “Modgang pga. en organisationsændring, ændrede vilkår, en tabt ordre eller måske nogle fyringer, det kan påvirke negativt i en periode. Men en krise der varer seks år, det kan ikke rigtigt kaldes en krise længere, men snarer for en fast tilstand. Min gamle arbejdsplads Danske Bank kalder det for New Normal, vist uden det helt at have forstået hvad det lige betyder for dem selv” siger Jon med et smil. Han går videre og forklarer hvordan denne nye normaltilstand har fået mange til at revurdere offerrollen, og i stedet forsøge igen at få det bedste ud af situationen. På det måde har krisens længde lært os, at vi ikke behøves vente på fede tider før vi igen fokuserer på et godt arbejdsmiljø.

Penge er ikke lykken… og så alligevel

Jon er på vej ind for at holde et foredrag for en ledergruppe hos et af landets store forsikringsselskaber, men inden vi slutter spørger jeg ham om hans syn på en anden stor myte. Nemlig den om at lønnen ikke betyder noget for din arbejdsglæde. “Det er altid sprængfarligt at diskutere penge med folk. Studier har vist ret entydigt, at når først man tjener i nærheden af gennemsnittet i det land man bor i, så betyder mere i lønposen ikke noget for ens lykke. På den anden side, så er danskerne nogle af de meste forgældede i Europa, og gæld trækker vores lykke mærkbart ned. Der er også mange der gennem årene har peget på et studie der viste, at lottomillionærer ikke var lykkeligere af den grund, men det er faktisk sidenhen blevet modbevist. Penge gør os faktisk lidt lykkeligere, fordi de dels letter bekymringer, og dels giver os flere muligheder”, slutter Jon, inden han tilføjer med et smil: “Jeg er bevist om, at penge ikke vil løse alle mine problemer, men jeg ser sådan på det, at det da er noget federe at håndtere problemerne velklædt og med et godt glas vin i hånden.”

Om Jon Kjær Nielsen: Jon (f.1977) er uddannet civilingeniør og har tidligere arbejdet med HR udvikling i finanssektoren. Han har siden 2006 været selvstændig med fokus på at skabe glade medarbejdere og bedre resultater gennem foredrag og kurser i arbejdsglæde, forandringer, ledelse og personlig effektivitet. Han har skrevet 3 bøger, senest 100 tips til arbejdsglæden og han udgiver den engelsksprogede podcast HappyWays. Læs mere om hans foredrag og kurser på sitet her.

Anmeldelse: Happy filmen, og hvordan I bruger den på jobbet

“Glæde er en kompetence” Sådan konkluderer Eiji Han Shumizu da jeg interviewer ham om dokumentarfilmen Happy. At det er en kompetence betyder også, at nogle er bedre til det end andre, og det er noget alle kan træne og blive bedre til.

Glæde er en kompetence
– Eiji Han Shumizu, producer på Happy filmen

Arbejdsglæde med HAPPY filmen

Happy filmen har vundet en række priser for bedste dokumentar, og udmærker sig ved at være lige til at lære fra.

Samme opløftende konklussion kan man nemt drage når man ser den prisvindene dokumentarfilm. Filmen havde premiere i 2013 efter at Eiji Shumizu og kolleger havde brugt 6 år på at rejse verden rundt. Filmen er et sammenkog af deres bedste og mest lærerige oplevelser, og det er fascinerende fra start til slut. I klipningen har de valgt den klassiske tilgang bestående af 1 del interviews med eksperter iblandet 1 del reportager fra dagligdagen hos særligt glade mennesker verden over. De små indslag med almindelige mennesker tjener således til at levendegøre stoffet.

På den faglige side er filmen stræk. En række af verdens førende forskere indenfor positiv psykolog er interviewet, herunder:

  • Mihaly Csikszentmihalyi, navngiveren til Flow-begrebet (som jeg har skrevet et tip om i min bog, og som jeg så har lagt på bloggen her)
  • Ed Diener, forfatter til Happiness: Unlocking the Mysteries of Psychological Wealth
  • Sonja Lyubomirsky, forfatter til The How of Happiness
  • Daniel Gilbert, forfatter til Stumbeling on Happiness

Dalai Lama gør også sin entre, ved siden af en række almindelige mennesker der beretter om deres hverdag. Der er de glade beboere på den japanske ø Okinawa (der har verdens største koncentration af 100-årige), den livsglade og sammentømrede Blanchard-familie fra det sydlige USA, den enlige mor fra et kollektiv i glade Danmark, den ludfattige men lykkelige rickshaw-kører i Bangladesh, og mange andre.

Jeg mødte filmens idemand og ene producer Eiji Shumizu på et kursus på øen Bali, og jeg havde lejlighed til at spørge ham om hans motivation for at lave filmen samt hvilken lektie projektet havde lært ham. Interviewet kan du se i videoen her (på engelsk).

trivselsekspert jon kjær nielsen

Om forfatteren: Jon Kjær Nielsen (f. 1977) er uddannet civilingeniør med speciale i organisationsudvikling. Han har siden 2006 fungeret som trivselsekspert og ledelsesrådgiver, og holder foredrag om arbejdsglæde , forandringsledelse og personlig effektivitet. Han er forfatter til tre bøger, senest “100 tips til arbejdsglæden”.

Filmen kan varmt anbefales, og kan ses i en række situationer. På arbejspladser vil den være en god fælles aktivitet, og hjemme i familien kan det være en god samtalestarter i forhold til hvordan vi selv skaber en endnu bedre hverdag. Du kan læse mere om filmen på dens egen hjemmeside, Eiji Shumizu finder du mere om her, vil du købe filmen så du bestille den på DVD og slutteligt så kan du læse mine anmeldelser af flere bøger skrevet af filmens forskere via min litteraturliste.

Sådan bruger i filmen på jobbet

Hvorfor ikke se den sammen? Jeg anbefaler filmen enten til det næste afdelings- eller teammøde, eller til et møde blandt arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter der arbejder med trivsel. Se filmen, diskuter dens konklusioner, og tag så en snak om hvilke justeringer I kan foretage i hverdagen for at skabe mere glæde.

Modtag nyhedsbrevet fra Jon.dk, med flere artikler og tips til arbejdsglæde og et lykkeligt liv. Du skriver dig op her, og modtager så også ebogen Det Glade Dusin, med konkrete redskaber til din arbejdsglæde.