Når nu jorden går under: Få takket kollegerne

/i /af
Arbejdsglæde inden jorden går under

Hvis Mayaerne har ret er det sidste uge på jobbet. Sørg for at det bliver med masser af arbejdsglæde!

Hvis Mayaerne har ret i deres kalender-forudsigelser, så er dette den sidste uge på jobbet. Jorden går nemlig under i weekenden…

Det er ikke hver dag at jorden går under, og det stiller os i en særlig situation rent jobmæssigt. Det er nemlig ved at være sidste udkald for at få sagt tak til dem der har haft en positiv indflydelse på dit liv og karriere. Derfor vil jeg gerne give dig følgende udfordring.

Tak en arbejdsglædehelt

Igennem vores arbejdsliv har vi alle mødt mennesker der trak fra, mennesker hvis adfærd underminerede arbejdsglæden, både for os og dem selv. Vi kender dem som brokrøvene, ofrene, de overkritiske og bagstræberne. Glem dem.

Af meget større betydning er alle de helte vi har mødt på vores vej. Mennesker der med deres blotte tilstedeværelse har gjort vores dag bedre. Kolleger hvis smil har lettet vores sind. Chefer der troede på os når vi selv tvivlede, og gav os muligheder for at dygtiggøre os og nå længere end vi troede muligt. Jeg kalder dem helte, fordi de gør hvad alle kan blive enige om er den rigtige og gode gerning, samtidigt med at det er for sjældent at noget sådan rent faktisk sker.

De mennesker fortjener din tak. Fortæl dem, på skrift eller mundtligt, at du er taknemmelig for det de har gjort for dig. Vær specifik. Giv dem evt. en lille gave som tak. Gør det inden fredag, da det derefter muligvis vil være for sent…

Advarsel: Da der hersker en vis usikkerhed omkring præcisionen i Mayernes gamle kalendre, kan det ikke garanteres at verden går under i denne uge. Det anbefales derfor at du får gjort de gode ting du ville fortryde du ikke fik gjort, men samtidigt også bereder dig på et liv og et arbejde efter jul. Overvejer du at sige op, så sov lige på det en uge mere. Oplever du at det også bliver 2013, så følg med her på siden og få endnu mere arbejdsglæde, eller book et foredrag.

Amerikanske tilstande i tillidsbaserede Danmark

/i , /af

Forleden bragte Politikken en artikel om amerikanske regler i danske job, og historier nåede flere medier. “Fyld ikke koppen, du kan brænde dig”, skal man nu høre hos Danisco i Aarhus. Hos Vestas skal medarbejderne huske at holde i gelænderet hvis de vil holde fast i deres job.

Politikken citerer lektor ved Aarhus Universitet Frances Jørgensen for at sige at virksomhederne vil “…sikre deres medarbejdere bedst muligt”. I det lys kan de absurde regler synes velmenende nok, men et centralt forhold overses.

Med tillid skal lande bygges

Danmark har verdensrekord i arbejdsglæde, og to ud af tre danskere er glade for deres job. I USA har man omvendt en af den vestlige verdens mindst engagerede arbejdsstyrker. Magasinet Forbes kunne således i maj berette, af to ud af tre var utilfredse med deres job, mens kun 19% (nitten!) var tilfredse.

Danmark har ydermere en stram arbejdsmiljølovgivning hvor der kan gives påbud og udskrives bøder, mens USA har minimalstat og “du må klare dig selv”. I Danmark er vi forsikret og får gratis lægehjælp, i USA lægger man sag an for at få penge efter sket skade. Princippet om, at en eventuel erstatning skal kunne mærkes af betaleren fører til historierne vi alle kender, med erstatninger i millionklassen for selvforskyldte kaffeskoldninger. Reaktionen hos amerikanske virksomheder er forståelig: Forbud og fraskrivelse af ansvar – for det er din egen skyld, hvis vi først på sikkerhedsmødet havde fortalt at kaffe var farligt.

Skudt helt forbi i Danmark

20120913-123556.jpg

At åbne armene for regelstramninger i et af verdens mest åbne og tillidsfulde lande er at kaste grus i det maskineri som har givet os innovation, kreativitet og konkurrenceevne, det høje lønniveau til trods, og det er synd at den gode lektor fra Aarhus ikke får sagt andet end at virksomhedernes har de ansattes bedste i tankerne.

Flere regler er ikke vejen til større engagement. Det er kun en fortsat satsning på tillid, åbenhed og en erkendelse af, at vores medarbejdere er voksne mennesker der både kan tænke selv, og tage konsekvenserne af eventuelle brølere som spildt kaffe og snublen over trin. Når virksomhederne således påtager sig “ansvaret” gennem regler for rette adfærd, så bliver det kun nemmere at påtage sig offerrollen når noget ikke er som det skal være. Når problemer kun er noget chefen må fikse, så fratager vi os selv for muligheden for selv at skabe en bedre hverdag, og konsekvenserne ses i de rystende tal for mangel på engagement i amerikanske virksomheder. Lad os vise ar der er en anden vej.

Du må gerne dø af dit arbejde

/0 Kommentarer/i , /af

Der har i den sidste uge været stor fokus på stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø, særligt i Politikken. Det startede med Sundhedsminister Astrid Krag der i en kronik “Det er ikke din skyld” placerede noget af skylden for de stigende problemer med stress på samfundets og virksomhedernes skuldre. Politikken flugte op med en tak på lederpladsen, og mandag varslede Beskæftigelsesminister Mette Fredriksen et lovforslag der skal sidestille psykisk og fysisk arbejdsmiljø i forhold til hvordan der kan udstedes påbud.

For travl til at komme på hospitalet

Inden du stiller træskoene, så husk lige at skaffe en afløser til din lørdagsvagt…

Jeg var selv ved at miste en kollega engang, og missæren afslørede en kæmpe ledelsessvigt. Jeg arbejdede for år tilbage på et udviklingsprojekt i en stor dansk virksomhed, og en dag fald en ældre kollega om på jobbet. Hun havde været over 40 år i samme virksomhed, og var meget pligtopfyldende. En kollega tog med hende i ambulancen, og der kom hun så småt til sig selv. Hun var desorienteret, men forstod hvad der var sket. Det første hun fik fremstammet, var at hun skulle bruge pen og papir, hvorpå hun skriblede et kodeord ned til kollegaen.

Det viste sig, at det var koden til at lave lønkørslen dagen efter, og hun var den eneste der havde den. Hvis hun ikke sørgede for at det opgave blev løst, selv fra hospitalet af, så ville 10.000 medarbejdere ikke få deres løn denne måned. 10.000 familier ville risikere ikke at kunne betale husleje og afdrag. Dette ansvar – denne byrde – slæbte denne ældre medarbejder alene rundt på.

Forestil dig et pres. Ikke at kunne tage en sygedag hvis det er sidst på måneden. Ikke at kunne blive hjemme hvis himlen falder ned for en af de nærmeste. Det stopper dog ikke der. Det viste sig nemlig, at hun havde taget samme tur året forinden, og intet var lavet om siden da. Det vidner om en ledelse der ikke er sig bevidst hvad de forlanger af medarbejderne, for ikke at tale om hvilke risiko de udsætter deres virksomhed for. Det er som om ledelsen i det stille accepterer, at medarbejderne godt må dø af deres arbejde, bare vi bliver fri for at løse de besværlige problemer.

Arbejdsglæde som lovkrav?

Mor sagde hun ville komme sent hjem fra arbejde, men hun kom aldrig…

Det er ikke en dag for sent der gribes ind. Undlad at sætte et “Pas på, gulvet er vådt” skilt op, og virksomheden får en bøde. Pres en medarbejder ud over kanten med umenneskelige krav, og vi trækker på skuldrene og ansætte en ny. Der dør årligt omkring 400 danskere i trafikken, og der lovgives i et væk for at reducere det tal. Vi tager os meget mindre af, at der årligt dør 1.400 som følge af stress. 1000 børn årligt mister en forældre: “Mor sagde hun ville komme sent hjem fra arbejde, men hun kom aldrig…”. Derudover, så er der de 30.000 daglige sygemeldinger, og de millioner af mistede arbejdsdage når det lægges sammen. En undersøgelse pegede på, at 25% af alt sygefravær skyldes de psykiske forhold (FTF, 2012), så der er nok at tage fat på.

På godt dansk hedder “psykiske arbejdsforhold” også manglende arbejdsglæde som følge af urimelige krav, tyranniske chefer, mobbende kolleger, dårlige rammer og et liv i uvished hvor man ikke ved om man er købt eller solgt. Med muligheden for påbud er der en chance for at sager om mobning og katastrofalt ringe medarbejdertilfredshedsundersøgelser fører til handling. De to ministre kan så i øvrigt tage fat selv – med 600.000 ansatte i det offentlige er der steder nok at rette op. I hjemmeplejen i henholdsvis Ishøj og Dragør (der er 20 kilometer mellem de to byer) er f.eks. en faktor to til forskel i sygefraværet – 11 dage mod 23 dage. Her kan der ikke peges på andet end forskel i arbejdsglæden, og Borgmesteren eller Kommunaldirektøren (hvem af dem der nu først indser et ansvar) i Dragør burde låse døren og sige “Godt folkens, hvad foregår der her? Ingen af os går hjem før vi har fundet en løsning”.

Forudsigelig reaktion fra DA

Mens fagforeningerne forudsigeligt stiller sig positive overfor lovforslaget om at der skal kunne udstedes påbud for problemer med det psykiske arbejdsmiljø, så er Dansk Arbejdsgiverforening ligeså forudsigeligt skeptiske. Arbejdsmiljøchef Karoline Klaksvig siger således: “Det er nemt at se, om der mangler en skærm på en maskine, men det er noget vanskeligere at finde ud af, om arbejdsmængde og tidspres reelt er en overtrædelse af arbejdsmiljøloven”. Fejlen er fokus på lovgivningen, altså minimumskravene.

Det er nemt at se, om der mangler en skærm på en maskine, men det er noget vanskeligere at finde ud af, om arbejdsmængde og tidspres reelt er en overtrædelse af arbejdsmiljøloven.

Virksomhederne bekymrer sig naturligvis om omkostningerne ved en øget indsats, men med den viden vi har om omkostningerne ved manglende arbejdsglæde og et smadret (arbejds)liv samt den lavere produktivitet fra stressede medarbejdere, så kan selv en førsteårsstuderende på Handelshøjskolen regne ud, at vejen omkring et bedre psykisk arbejdsmiljø i sidste ende uværgerligt må føre til øget konkurrenceevne – den hellige gral ved alle arbejdsmarkedstiltag. Så se af at komme igang – vi har ikke råd til at ofre flere liv.

Sådan motiverer man rygere

/4 Kommentarer/i , /af

Politikken er idag ude med en ret banebrydende artikel. SKAT København har besluttet, at deres ansatte rygere nu skal lægge rygepauserne oveni arbejdstiden. En lignede stramning ses i Skatteregion Midtjylland, hvor de ansatte har fået indskærpet, at de ikke må bruge deres frokostpause til indkøb.

Politiken bringer denne interessante udtalelse:

Vi udbetaler hvert år lønninger i omegnen af 400 millioner kroner til vore medarbejdere. For de penge forventer vi en god og dedikeret arbejdsindsats.

– Erling Andersen, direktør i SKAT København

Det lyder da fornuftigt, ikke? Lad mig spørge, ud fra min overskrift: Hvordan motiverer man rygere?

Det er ikke et gåde eller et trickspørgsmål. Svaret er enkelt: Man motiverer rygere på samme måde som man motiverer andre mennesker.

Forkert vej til motivationen

Fejlen ligger i detaljen. Erling Andersen siger “for de penge forventer vi en god og dedikeret arbejdsindsats”. Men det kan han ikke bare forvente. Når man betaler løn til nogen, så betaler man for at de kommer den tid man har aftalt. Men en “god og dedikeret indsats” er ingen selvfølge, og har meget lidt at gøre med pengene. At tro andet er ledelsesmæssig arrogance, men desværre ikke et sjældent syn.

Skod job? Det vigtigste for SKAT må være at sikre arbejdsglæden og engagementet, da produktiviteten følger med.

En god og dedikeret indsat kommer derimod af:

  • Arbejdsglæde
  • Engagement
  • Plads til kreativitet
  • Koncentrationsevne (hvilket hænger sammen med bland andet pauser)
  • Oplevelsen af ledelsesopbakning og tillid.

Og hvordan sikrer man så de ting?

Ledelsen dræber arbejdsglæde og motivation

Mistillid motiverer ikke. Tillid og frihed motiverer. Kontrol motiverer ikke. Tiltro til at man gør sit bedste motiverer. At blive hængt ud som doven i en af landets store aviser motiver ikke.

Studier har for længst vist, at medarbejdere der føler sig uretfærdig eller dårligt behandlet, de tager skridt for at udligne uretfærdigheden, så der populært sagt står 1-1, i stedet for 1-0. Det udmønter sig i ting som ekstra lange pauser, tyveri fra arbejdspladsen, øget avislæsning og brug af Facebook (som en kommentar på Politikens Facebookside også viser) og lange kaffesnakke.

Men er der så overhovedet noget at gøre, hvis man som Erling fra SKAT gerne vil have mere ud af de ansatte, i disse krisetider? Ja, det er der, og måden du gør tingene på er afgørende.

Stram op OG bevar arbejdsglæden

Som nævnt er der meget lille sammenhæng mellem arbejdstid og resultat, når det kommer til kontorarbejde. At sløjfe rygepauser har derfor tvilsom effekt, men nuvel, hvis det er hvad man er kommet frem til, så løber vi med den.

Lad os sige man gerne vil have mere fra hånden, med de medarbejdere man har, og derfor falder rygepausen. Metoden kunne herefter være som følger:

  1. Ledelsen stiller sig op på et fællesmøde og fortæller ærligt og grådkvalt, at rygepauser koster firmaet så og så mange kroner årligt. I bevarer selvfølgelig jeres frihed (!) men pga. krisen er vi nødt til at fjerne betalingen for pauserne. Det er ikke fordi I er dovne, men fordi vi har svært ved at få ressourcerne til at slå til. Vi vil fortætte arbejdet med at strømline arbejdsgangene, og er som altid åbne overfor idéer fra jer.
  2. En sjov kampagne til at bløde op, f.eks. plakater med “Vi sætter pris på manfoldighed, og vil hjertens gerne have rygere og nymfomaner ansat. Pausen betaler I selvfølgelig selv.”
  3. Løbende dialog med fagforeningen, så det ikke er Politikens dækning der skal initiere snakken.

Den barske sandhed for ledere overalt

Henry Ford indså for 100 år siden en barsk sandhed:

Hver gang jeg ansætter et par hænder, så følger der et hoved med.

– Henry Ford

Skal du have mere ud af dine ansatte, så er vejen ikke at opstille stramme regler for deres brug af hænderne. Snarer, så er vejen at tale til deres hoveder – og hjerter – og skabe en god arbejdsplads hvor de ansatte har lyst til at bruge deres talenter bedst muligt. Man skulle tro vi snart havde lært det.

Jon støtter Årets Unge Erhvervsleder

/i /af

Jeg har den sidste måned to gange haft fornøjelse af at bidrage ved hædringen af unge ledere. Første gang ved netværket JCI Københavns kåring af “Årets Unge Erhvervsleder” i København, hvor de havde bedt mig være en del af dommerkomiteen. Posten bestred jeg samme med Director hos KPMG Jacob Lehman, Nordic HR Business Partner i Philips Denmark Charlotte Thorsen samt Director hos Novo Nordisk Elisabeth Børresen – sidstnævnte i øvrigt vinder af titlen som Årets Unge Erhvervsleder i Danmark i 2009.

Dommerne skulle bedømme kandidaterne bred, på kriterier som succes, personligt engagement, ansvarlighed, samarbejdende, medarbejderengageret, udviklende samt det hele menneske. Jeg oplevede det derfor som en styrke at vi i dommerpanelet havde forskellige baggrunde og indgangsvinkler til at vurdere god ledelse.

Vinderen i København, Jesper Grønbæk med tre af dommerne (til højre) og de to andre nominerede finalister, Martin Arvidsen fra Ecolab og Claes Brylle Hallqvist fra Bispebjerg Hospital.

Det var en spændende udfordring at bedømme et meget velkvalificeret felt af indstillede kandidater. Og så var det naturligvis en stor fornøjelse at være med til at udnævne vinderen, Jesper Grønbæk, Cloud Sales Manager hos Microsoft Danmark. Trods vores forskellige baggrunde i dommerpanelet var vi faktiske alle enige om, at det var Jesper der skulle løbe med titlen, foran de andre to meget velkvalificerede finalister.

Flere at hylde

Vinderne på Amager, Maria Oldenbjerg med dommerne fra Sundbyernes Handelsforening, Amager Erhvervsråd samt JCI Ørestad.

Næste lejlighed for at være involveret i Året Unge Erhvervsleder kom kort efter, hvor jeg var inviteret til at være konferencier og toastmaster ved kåringen på Amager, arrangeret af JCI Ørestad i samarbejde med Amager Erhvevrsråd. Kåringen var her arrangeret som en flot middag med indlæg om gæsteindlæg om Amagers historie. De godt 35 gæster overværede at prisen kik fortjent gik til Maria Oldenbjerg fra Radisson Blu Scandinavia Hotel.

Baggrund: I disse måneder kører den frivillige organisation JCI (Junior Chamber International) projektet Årets Unge Erhvervsleder, hvor unge  ledere (defineret som under 40 år) hædres for deres resultater. I alt er der gennemført otte lokale kåringer, hvor et antal ledere indstillet af kolleger, chefer eller venner er vurderet af dommerpaner.Torsdag den 17. november kåres så den nationale Årets Unge Erhvervsleder, ved et stort event i Aarhus. Her udgør de otte lokale vindere det samlede felt af nominerede. 

Arbejdsglæde ned på bundlinjen

/1 Kommentar/i /af

Omkring 40 mennesker var mødt frem en torsdag eftermiddag for at høre seniorkonsulent Martin J. Ernst og undertegnede præsentere vores tanker for hvordan arbejdsglæde kan blive til bundlinje.

Gennem nogen tid har Martin og jeg arbejdet på et koncept for hvordan man gennem målrettet fokus på at skabe arbejdsglæde og en bedre firmakultur kan skabe bedre resultater i virksomheden. Vi har gjort det ved at forene vores spidskompetencer: Mine erfaringer fra 10 års fokus på organisationsudvikling og særligt skabelse af en kultur der giver arbejdsglæde, og Martins 13 år som projektleder og management konsulent hos nogle af de store i branchen.

Arbejdsglæden måles og vejes

En af de store udfordringer jeg møder i mit arbejde, både som konsulent og foredragsholder, er en modstand fra nogle personer, der mener at alle indsatser overfor personalet kun giver mening hvis det betaler sig. Det skal altså gavne virksomheden, krone for krone, at man fokuserer på arbejdsglæde, trivsel og den positive kultur. Da sammenhængen er svært målelig gør det derfor fristende at affærdige indsatserne som meningsløse.

Nu forholder det sig dog sådan, at en øget arbejdsglæde – når mennesker har det bedre med deres job, deres kolleger og deres virksomhed – det har en effekt på bundlinjen, hvilket er dokumenteret i mange undersøgelser og set i mange best practice cases. Så lang så godt.

Selve sammenhængene mellem den konkrete indsats og resultat er dog stadig uklar (det er mennesker vi har med at gøre, ikke bits, bytes og døde objekter), og de mange undersøgelser kan derfor forsøges afvist med indvendingen “Ja, men vil det virke her hos os?”. Og det er virkeligt det gode spørgsmål, der ikke besvares let.

Vi mener ja, og det var hvad oplægget gik på den torsdag eftermiddag. Metoden indeholder en række trin:

  • Analyser status quo, og opsæt en Business Case der klarlægger hvor meget vil der konkret være at tjene ved specifikke forbedringer i udvalgte målepunkter.
  • Design af et forløb der over en halvårig periode specifikt sigter på at forandre kulturen og skabe større engagement og arbejdsglæde.
  • Løbende måling og opfølgning på indsatser og resultater.

Unik indgangsvinkel

To cases vil aldrig være ens, idet forskellige arbejdspladser har forskelligt udgangspunkt. Det vil også være forskelligt hvad der findes af data til at kvantificere arbejdsglæden.

Muligheder for at finde noget at måle på er heldigvis mange: Sygefravær, personaleomsætning, kundetilfredshed, svind, salg, medarbejdertilfredshed, produktivitet, stress-sager, vikaromkostninger, kvalitet, klager, kundeloyalitet m.m.. Du kan selv overveje hvilke af de nævne parametre I rent faktisk har data på hos jer, og hvordan øget arbejdsglæde mon vil påvirke parametrene.

Med livet som indsats

Fordi vi så mange gange før har skab gode resultater hos kunder, så har vi valgt at melde ud, at vi har klar til at lade vores honorar for opgaven afhænge af de resultater der nås. Forbi vi ved, at arbejdsglæde betaler sig. Der er snart ikke flere argumenter for ikke at gøre en indsats for arbejdsglæden.

Fra Arbejdsglæde til Bundlinje er et koncept der udbydes i samarbejde mellem Martin J. Ernst fra konsulentfirmaet 1stroke, og Jon Kjær Nielsen fra JKN consulting / DeFedeJobs. Kontakt os for en grundigere præsentation og en snak om potentialet hos jer.

Godt igang efter ferien – the video

/i , /af

OPDATERET:

Det ser ud til at de originale klip ikke længere er tilgængelige online. Til gengæld har jeg optaget min egen video med samme emne:

 

Den originale artikel, fra dengang videoer var online:

Engang tidligt i 2011 blev jeg interviewet om hvordan man kan sikre sin arbejdsglæde i den farlige situation det er at komme tilbage fra ferie. Klippet var til HKs online medlemsblad, og skulle først bruges i august, netop når sommerferien gik på hæld.

:o) Arbejdsglæde er en frisk farve på skjorten. Klik på billedet for at komme til siden med videoerne.

Jeg glemte selv alt om det, men så fik jeg linket tilsendt fra en kunde der var faldet over videoerne på nettet. Og nu deler jeg dem så med jer, her :o)

Der er fem små klip (det er så moderne at lave korte indslag i stedet for ét langt), og de omhandler:

  • Hold ferie når du har ferie (tag ikke arbejdet med dig…)
  • Tænk positivt. Yep, det har faktisk dokumenteret effekt)
  • Giv tid til kollegerne – vores indbyrdes relationer er vigtige for arbejdsglæden, og vi skal huske at mødes på en god måde efter ferien
  • Skab en rolig start – pas på med at begrave dig i arbejde fra dag et, det tager tid at komme igang.
  • Planlæg og kik fremad – brug ferien til at reflektere over hvad det næste halve år skal bringe.

Nu er vi jo snart på vej på juleferie, og så er pointerne aktuelle igen. Del dem eventuelt med andre som er i farezonen for post-ferie stress, og ha’ så en god ferie :o)

Arbejdsglæderejse til Bratislava

/1 Kommentar/i /af

I september var jeg inviteret til at tale på konferencen New Vision in HR, arrangeret i Bratislava af InForm Slovakia. Med på konferencen var omkring 150 HR Professionals, det vil sige primært personalechefer,  HR konsulenter og recruiters, og dagens emne var som titlen udtrykker: De seneste tendenser indenfor personaleudvikling.

Mit bidrag var et oplæg om danskernes verdensrekord i arbejdsglæde, underbygget af forskning på området. Modtagelsen var god og deltagerne var med, selvom jeg havde fået af vide at konferencedeltagere i Slovakiet er notorisk stille og fastgroede i deres “lytte-positur” :o)

De mange personalechefer og konsulenter fik en dosis dansk arbejdsglæde på konferencen.

På konferencen talte også konsulent-kollegaen Jackie Sibbald fra Emerge Development Consultancy i London, U.K., der fortalte om hvordan man skaber gode betingelser for læring (med fede eksempler fra barfodsskoler i Afrika), samt Kevin Thomson fra Brand Engaged, også U.K.

Kevin Thomson fortalte meget overbevisende, hvordan Branding i høj grad er en opgave for HR-afdelingen, hvor det dog typisk opleves som tilhørende Marketingfolkene. Forklaringen er, at som moderne videns- og servicevirksomhed gælder det, at dit personale er dit brand. Prøver man at skabe et ønske-Brand ude i offentligheden, som ikke passer sammen med de ansattes opfattelse af virksomheden, så kommer man galt afsted. Indsigtsfyldt, intuitivt rigtigt, og samtidigt noget mange firmaer ikke har forstået endnu.

Du kan altså ikke kommunikere og reklamere dig til en attraktiv arbejdsplads. Du skal skabe den, sammen med alle ansatte. Regn med at jeg tager emnet op igen i en fremtidig artikel. Eller vent… Det er jo dét de flere af mine artikler allerede handler om :o)

Keynote om arbejdsglæde, på HR konference i Østeuropa

/i /af

Bratislava – østeuropæerne kan også lære noget om arbejdsglæde

I næste uge har jeg fornøjelsen og æren at være inviteret som Keynote Speaker på konferencen “New Vision in HR”, der afholdes 21. september i Bratislava.

Danmark har verdensrekord i arbejdsglæde, og det mener de, at de kan lære noget af i Østeuropa. Konferencen handler om de nyeste trends og fremtidsperspektiver for HR-professionelle, så deltagerne er en blanding af Personalechefer, HR-konsulenter, recruiters m.m. Bland talerne findes både forskere, ledere og konsulenter.

Mit bidrag bliver at få den meget forskning i arbejdsglæde ned i øjenhøjde, og give deltagerne inspiration og simple redskaber der kan bruge i deres dagligdag. Jeg regner med at få fortalt historierne om nogle af de danske arbejdspladser med høj arbejdsglæde, så som Middelfart Sparekasse, CityCallCenter, IRMA og flere, som jeg gør det i mine arbejdsglæde foredrag. Det bliver fedt – og så får jeg også set Bratislava for første gang :o)

Læs mere om konferencen, og se hele talerrækken, på hjemmesiden for New Vision in HR.

 

Drømmen om god ledelse

/i /af

Den sidste uge har budt på store milepæle, og jeg må dele min glæde, og nyheden om nye produkter.

De sidste 12 år har jeg haft god ledelse og udvikling af organisationer som absolut hovedinteresse og passion. Jeg kan næsten ikke side stille når snakken falder på strukturer der bør forbedres/forenkles, eller på hvordan man bedst muligt motiverer sit personale, skaber klar retning og overkommer den gamle kending “modstand mod forandringer”. Mere om disse emner i andre indlæg! :o)

Denne uge har været stor, fordi jeg har lanceret to nye kurser på produktpaletten. Akademiet for ledere, og Arbejdsglædeambassadøren. Nye er så meget sagt, for jeg har lavet flerdages internatkurser siden 2005, og gennemførte mit første store 4-dages lederkursus tilbage i 2008. Men jeg har hidtil nydt godt af bestillinger på hele kurser, fra både virksomheder og NGO’er, og det er således første gang jeg tilbyder enkeltpladser. Målgruppen er således både store firmaer der vil prøve det af inden de køber hele hold, og mindre virksomheder der ikke har behov for mere end en eller nogle få pladser.

Akademiet for ledere er forfinet gennem fire år, siden jeg havde mit første hold på 14 ledere igennem. Kurset er blevet til fordi jeg mener der mangler noget i traditionel lederuddannelse. Fokus ligger for meget på drift, økonomistyring, strategier og sagsbehandling. Kontrol-paradigmet hersker stadig. Jeg savner det væsentlige: Forståelse af, at din personlighed er dit vigtigste ledelsesværktøj. Vigtigheden af mening og klart defineret retning. Glæderne – også på bundlinjen – ved en anerkendende kultur. Vigtigheden af at give medarbejderne frihed til ansvar. Derfor akademiet for ledere.

Arbejdsglædeambassadøren er en forlængelse af mine kurser og workshops i arbejdsglæde, og går i dybden med deltagernes egen hverdag. Målet er at opnå mere arbejdsglæde og tage ansvar over eget arbejdsliv samt at gøre noget for kollegerne. Min erfaringer på området har jeg særligt skærpet i de tre år jeg som Chief Happiness Officer i Projekt Arbejdsglæde holdt foredrag om emnet flere gange om ugen. Foredrag bliver det stadig til, men med de større kurser følger jeg passionen og mit ønske om at gøre en endnu større forskel for de mennesker jeg arbejder med.

Du kan lære mere om kurserne på deres respektive sider, og så ses vi måske på et af dem :o)