Når negativiteten koster i parforholdet og på bundlinjen
Relevant kritik, eller dræbende negativitet? Det er et spørgsmål om balance.
Psykologerne Marcial Losada og Barbara Fredrickson har kortlagt positive og negative følelser på arbejdspladser og i privaten. I ét studie blev det gjort ved at lytte med på møder i 60 firmaer. Man afgjorde så for hver sætning der blev sagt, om indholdet var positivt eller negativt. Resultatat blev sammenlignet med hvordan firmaerne klarede sig rent økonomisk.
Resultatat: De virksomheder der klarede sig godt, var dem hvor der var mindst tre gange så mange positive udtryk som negative. Dårligere end 3-til-1, så gik den megen negativitet ud over resultaterne. Loftet ligger omkring 12-til-1, hvor det bliver så positivt at fornuftig kritik mangler, og det er også skidt.
Når kritik tager livet af parforhold
På hjemmefronten er det endnu mere udtalt. Her fandt de, at der skal være et 5-til-1 forhold i dialogen mellem partnere, før at forholdet blomstrer. Altså skal vi støtte vores partner og sige opmuntrende ting i langt højere grad en vi ytrer kritiske ting. Kritisk ting kunne være:
- Sætten spørgsmåltegn ved partneres handlinger.
- Angribe partnerens motiver.
- Talen ned til.
- Andre bebrejdelser.
Du kender måske kommentarer i stil med Hvorfor har du nu igen, Du ved jo godt af jeg, og tænker du ikke på mig? Det er udtalelser som disse som et forhold kun kan bære en begrænset mængde af, før vi risikerer at mistrives.
Målrettet arbejdsglæde- og stemningsløft
Losada-forholdet er meget praktisk anvendeligt, idé vi selv vælger hvad vi lægger vægt på, og hvordan vi taler til hinanden. Du kan derfor bevidst gå efter at påvirke både arbejdsplads og parforhold i positiv retning, ved at give mere plads til det positive og til opbakningen.
På arbejdet kunne du prøve disse ting:
- Sig ordentligt tak til en kollega der har hjulpet med noget, eller betydet meget for dig. Vær specifik.
- Når du giver kritik på noget arbejde, så marker også de gode ting, i stedet for kun at rette fejl. Det er fint at markere stavefejl og notere mangler, men der skal også være et “Fedt afsnit” og “God pointe” iblandt kommentarerne.
- Når I diskuterer problemer, så vær særligt søgende efter mulige løsninger, og anerkend input fra andre.
- Giv jer tid til at dvæle ved succeser, inden I iler videre til næste udestående.
På hjemmefronten bugner det af muligheder for at gøre noget godt for hinanden, sige søde ord, gøre tjenester, bringe små ofre og vise at man har tillid til den anden. Alt sammen vel at mærke uden at ønske noget igen. Hver gang du ytrer dig kritisk, så skal du have sat ind på kontoen med fem ytringer af positiv art, så det er ikke gratis at øffe over småting.
Losata forholdet er forbløffende i sin enkelthed, og ligetil at tage til sig. Spørg dig selv nu, hvad JEG kan gøre IDAG for at vise opbakning til kolleger og på hjemmefronten.
God vind med det – jeg er fuld af tiltro til dig.